Projektchef til Brabrand Boligforening

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Projektchef til Brabrand Boligforening


Brænder du for som bygherre at styre byggeprocesser med stor samfundsmæssig betydning? Forstår du at udnytte stærke interne faglige kompetencer og samtidigt skabe et godt samspil med beboerdemokrati, ansatte og eksterne samarbejdspartnere, så er det dig, vi søger.

I Brabrand Boligforening søger vi en projektchef til at løfte en omfattende projektportefølje inkl. flere prestigeprojekter. Der er mulighed for at blive en del af Brabrand Boligforening på et tidspunkt, hvor der netop er blevet sat underskrift på papiret til at igangsætte nybyggeri og renoveringsprojekter til en samlet værdi af fire mia. kr., og som skal eksekveres over de næste ti år.

Brabrand Boligforening er en boligforening med ca. 5.500 boliger fordelt på 29 afdelinger og med 50 ansatte i administrationen og 110 medarbejdere i boligafdelingerne. Boligforeningen er ambitiøs omkring at skabe nye boligformer og præge byudviklingen, og det vil du blive en af de primære drivere af.

Som projektchef er du ansat af vores bestyrelse og refererer til og samarbejder tæt med den adm. direktør og administrationschefen. Du er medlem af direktionen og har som direktionsmedlem også et generelt ansvar på tværs af hele boligforeningen. Du bliver en central brik i puslespillet om at balancere samfundsmæssige hensyn med økonomi, tekniske muligheder og beboernes behov.

Strategi og ledelse af udviklings- og større renoveringsopgaver


Som projektchef er du overordnet bygherreansvarlig for opgaveleverancer, og det sker i tæt samarbejde med den øvrige organisation og en lang række eksterne samarbejdspartnere og rådgivere. Mindre renoveringsprojekter, bygningsvedligeholdelse og udbudsopgaver håndteres af den tekniske afdeling, som du derfor også er i tæt dialog med. Strategisk har du et ansvar for, sammen med den adm. direktør og boligforeningsbestyrelsen at udforme strategierne for nybyggeri, renoveringsprojekter og bæredygtighed samt at sikre en målrettet gennemførelse af projekterne. Udadtil er du opsøgende, synlig og har en holdning til byudvikling og boligplaner i Aarhus kommune og den almene sektor generelt.

Dine daglige opgaver og ansvarsområder inkluderer bl.a.:

  • Overordnet projektledelse på alle afdelingens projekter, inkl. økonomistyring, risikominimering og overlevering til drift.
  • Projektledelse af egne projekter.
  • Motivere, engagere og udvikle 4 engagerede projektledere i takt med eksekvering af de ambitiøse planer.
  • Budgettere og allokere medarbejderressourcer til alle projekter og sikre, at lønudgiften hertil kan dækkes af byggesagshonorarer.
  • Tage et ansvar som by- og boligudvikler og have et fagligt blik for samfundsudviklingen og den almene sektors rolle heri.
  • Fagligt og kreativt sætte sig i spidsen for udvikling af nye bolig- og boformer efter aftale med boligforeningsbestyrelsen
  • Problemløsning, når tingene går i hårdknude, hvilket særligt er aktuelt ved forhandlinger, udførelse og afslutning af byggefaserne.
  • Budgetopfølgning i samarbejde med projektlederne og rapportering til bestyrelsen.
  • Implementere og følge op på, at der til enhver tid er betryggende forretningsgange for alle faser i et byggeprojekt samt betryggende prokuraforhold i projektafdelingen.

Erfaren ingeniør med forståelse for boligbyggeri og -arkitektur


Som projektchef er det naturligt for dig at sætte retning på flere områder – for dit fagområde, boligforeningen, medarbejderne og de trends, der vil spille ind i fremtiden. Du er derfor en engageret leder med holdninger, og som samtidig evner at lytte og inkludere andre. Der er mange interessenter, som du møder med åbenhed, samtidig med at du også kan sætte dine grænser. Overfor dine omgivelser er du en stærk formidler og kommunikator. Du er serviceminded og har en stor beboerforståelse. Der vil blive trukket i dig fra flere sider, hvilket ikke får dig til at miste overblik eller indsigt. Du sørger for, at den fastsatte strategi og de vedtagne planer eksekveres.

Fagligt bidrager du med viden og erfaring i rollen som projektchef, og din erfaring kommer bl.a. til udtryk ved:

  • Erfaring med både udvikling og økonomi indenfor nybyggeri- og renoveringsopgaver
  • Gerne en vis berøring med den almene sektor og ellers erfaring som leder i et arkitekt-/ingeniør-/entreprenørfirma eller noget helt andet.
  • En uddannelse som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, kombineret med flere års erfaring fra gennemførelse af byggerier gennem alle faser i en bygherrerolle.
  • God indsigt i styring af og risikominimering ved byggerier og et godt øje for, hvornår projekteringsplaner og udbudsformer skal udfordres.

  • Solid ledelseserfaring.
  • God strategisk forståelse, forhandlingstæft og erfaring med at overskue en større byggeportefølje.
  • Er vant til at tænke bæredygtighed ind i projekterne.

Kontaktinformation


For mere information er du velkommen til at kontakte Camilla Svendsen, Managing Partner hos Hudson Nordic, på telefon 2071 4983 og ellers sende en mail til [email protected]. Hudson Nordic støtter Brabrand Boligforening i rekrutteringsprocessen.

Ansøgningsfristen er 10. oktober og vi forventer at afholde samtaler i løbet af oktober med henblik på afslutning af processen i midten af november 2021.

Om Brabrand Boligforening

Brabrand Boligforening er en almen boligforening, der administrerer ca. 5.500 lejeboliger i 29afdelinger i Aarhus og omegn. Vores største afdelinger er Gellerupparken og Toveshøj med ca. 6.000 beboere. I Gellerup og Toveshøj samarbejder vi med Aarhus Kommune om at gennemføre en helhedsplan, som kombinerer store fysiske forandringer med en social indsats, så området ændres fra udsat boligområde til en attraktiv bydel. Brabrand Boligforening har ca. 160 medarbejdere fordelt med ca. 50 medarbejdere i vores administrationog ca. 110 medarbejdere i boligafdelingerne. Organisationen er funktionsopdelt med et ledelsessekretariat, en administrationsafdeling, en driftsafdeling og en projektafdeling samt en boligsocial indsats. Læs mere på www.bbbo.dk.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som projektledere
24. december 2024 219
23. december 2024 218
22. december 2024 217
21. december 2024 212
20. december 2024 206
19. december 2024 189
18. december 2024 185
17. december 2024 172
16. december 2024 174
15. december 2024 181
14. december 2024 179
13. december 2024 183
12. december 2024 174
11. december 2024 175
10. december 2024 172
9. december 2024 162
8. december 2024 173
7. december 2024 173
6. december 2024 173
5. december 2024 174
4. december 2024 178
3. december 2024 181
2. december 2024 179
1. december 2024 191
30. november 2024 195
29. november 2024 197
28. november 2024 201
27. november 2024 201
26. november 2024 199
25. november 2024 189
24. november 2024 206