Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Har du lyst og interesse for at skabe det gode patientforløb i psykiatrien?

Jobbet
Du vil primært på sengeafsnittene bidrage til diagnostisk afklaring gennem interviews og/eller psykologiske test samt være ansvarlig for patientforløb i tæt samarbejde med afsnitsledelse, psykiatere/læger og det øvrige afsnitspersonale. Du formår at formidle psykologfaglige perspektiver i konferencesituationer og sikre kontinuitet i behandlingen.

Du vil afholde individuelle støttende samtaler, pårørendesamtaler og sikre kontakt til øvrigt netværk. Desuden vil du være tovholder for samtalegruppen på åbent afsnit samt bidrage til psykoedukation.

Du kommer til at indgå i et velfungerende team med høj faglighed, godt samarbejde og stort engagement i den enkelte patients behandlingsforløb, og hvor din personlige og faglige udvikling prioriteres højt.

Som resten af Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi struktureret med forbedringsarbejdet, hvilket giver mulighed for at have indflydelse på forbedring af afsnittets arbejdsgange og faglige udvikling.

Du får mulighed for at deltage i faggruppemøder med centerets øvrige psykologer samt i relevante tværfaglige undervisningstilbud. Du vil indgå i undervisnings-, udviklings- og supervisionsarbejde i varierende omfang i forhold til tværfagligt personale. Du bliver en del af det kriseterapeutiske beredskab.

Vores forventninger til dig
Det er en forudsætning, at du har et solidt fagligt fundament og engagement. Du skal være uddannet cand.psych., gerne autoriseret. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien. Du har efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi og forventes at understøtte implementering af kognitiv miljøterapi i afsnittet. Du skal have lyst til at tænke nyt indenfor rammen af recovery-forståelsen, kognitiv miljøterapi og Safewards.

  • Du er empatisk. Du har lyst til at arbejde relationelt med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund.Vi støtter en recovery proces, hvor håb, drømme og mål er centrale elementer, og det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig ind i andres livssituation.
  • Du er god til at kommunikere og fleksibel. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov.Du er god til at samarbejde og er fleksibel i forhold til stor variation af arbejdsopgaver/-problemstillinger.
  • Du er faglig velfunderet. Du udfører arbejde af høj professionel standard og bidrager til behandlingen på et fagligt højt niveau, og bringer dig selv aktivt i spil i det tværfaglige samarbejde. Du udviser selvstændighed i at skabe løsninger for den enkelte patient i det daglige kliniske arbejde.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et individuelt veltilrettelagt introduktionsprogram, der sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaven i sengeafsnittene og centeret generelt.
Derudover tilbyder vi blandt andet:

  • Stor mulighed for at sætte dit præg på sengeafsnittene
  • Supervision på din terapeutiske behandling af patienterne
  • Et udviklende og godt kollegialt arbejdsmiljø præget af gensidig sparring og erfaringsudveksling

Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne. Centret består af to sengeafsnit med hhv. 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et stort ambulatorium med omkring 650 patienter med integreret distriktspsykiatri og pakketilbud for patienter med ikke psykotiske lidelser.

PC Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, der rummer både indlagte og ambulante patienter. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid og er med tiltrædelse pr. 1. juni 2021.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte klinikchef Ellen Kappelgaard mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er den 7. april 2021, kl. 12.00.
Send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og evt. autorisation via link.

Samtaler med ansøgere vil blive afviklet i uge 16 2021.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv og en fantastisk historie, som sammen med den vidunderlige natur og gode badestrande gør den til et attraktivt sted at bo. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv.

En del mennesker pendler hver dag eller tager frem og tilbage i weekenden. F.eks. kan du komme fra Rønne til København med hurtigfærge og bus på 2 timer og 50 min. eller med fly på ca. 35 min.

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Rønne
  • Onsdag den 07. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Rønne over tid

Dato Alle jobs som psykologer
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0