Controller med god forretningsforståelse og stærk økonomisk indsigt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Aalborg Forsyning søger Controller med god forretningsforståelse og stærk økonomisk indsigt

Brænder du for økonomi og controlling, og har du lyst til at være med til at videreudvikle Økonomifunktionen sammen med os? Så er det måske dig, vi leder efter!

Økonomifunktionen har en stærk faglighed på både forsyningsområdet og det kommunaløkonomiske område, og du vil som controller blive en del af økonomistyringen i en af landets største multiforsyninger.
Aalborg Forsyning består af 14 virksomheder, der i alt beskæftiger knap 600 medarbejdere. Virksomhederne havde i 2018 en samlet omsætning på 2,1 mia. kr. og en samlet balancesum på 9,3 mia. kr.

Jobbet
Som controller står du blandt andet for udarbejdelse af økonomirapportering, budgetter, likviditetsoversigter, regnskaber, takster samt økonomiske analyser efter årsregnskabslovens principper på udvalgte aktieselskaber.

Økonomifunktionen består af 18 kompetente medarbejdere fordelt på tre teams, som varetager økonomiske opgaver for selskaberne i Aalborg Forsyning samt de skattefinansierede områder og brugerfinansierede virksomheder i Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen.

Hvem er du
Vi forventer en frisk, åben og udadvendt profil, der har lyst til at være med hos en organisation i forandring og vækst. Du skal have forretningsforståelse og interesse for økonomi. Samtidig skal du have interesse for eller lyst til at arbejde med forsyningsområdet. Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse på akademisk niveau; Cand. Oecon, Cand. Merc. Økonomistyring, Cand. Merc. Aud., Cand. IT ledelse eller er nyuddannet med lysten til at lære.
Vi har samtidigt en forventning til, at du har kendskab til – og gerne arbejdet med – driftsøkonomi og udarbejdelse af regnskaber i henhold til årsregnskabsloven. Ligeledes er det vigtigt at du har gode kompetencer inden for Excel og arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst. Hvis du har erfaring fra strategiske økonomiopgaver, er det også et plus. Du vil få en travl og alsidig arbejdsdag fuld af udfordringer i et åbent miljø med en uhøjtidelig omgangstone.

Vi tilbyder
Hos os er videndeling og teamsamarbejde en helt naturlig ting. Du vil have gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Desuden kan du forvente:
  • Et spændende og varieret job, hvor du i et udviklende miljø – og i tæt samspil med de øvrige medarbejdere i Økonomifunktionen – får ansvar for at sikre høj kvalitet og udvikling i økonomiteamets opgaveløsning
  • Et tæt samarbejde med driftsvirksomheder
  • Afstemninger af månedlige afregningsgrundlag
  • Rapportering til ledelse
  • Arbejdsopgaver inden for økonomirapportering, budgetter, budgetrevisioner, regnskaber samt økonomiske analyser
  • Et uhøjtideligt og tværfagligt miljø med gode kolleger, der tror på, at det de laver, gør en forskel


Økonomifunktionen er præget af højt engagement og godt humør og du vil indgå i et travlt og velfungerende hold med gode kollegaer. Vi tilbyder en stilling med stor selvstændighed og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Samtidig vil du få en varieret hverdag i en kompleks organisation med masser af teknisk og faglig ekspertise og potentiale.

Vi arbejder med en høj grad af social kapital. Trivsel og arbejdsglæde er fundamentale arbejdsvilkår, ligesom vi lægger vægt på, at vores ydelser leveres med høj kvalitet og faglighed samt med fokus på produktivitet og medarbejder- og kundetilfredshed.

Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er en multiforsyningskoncern, og du kan læse mere om vores aktiviteter her: Aalborg Forsyning. Grøn omstilling er et helt centralt omdrejningspunkt for Aalborg Forsynings aktiviteter, i tæt samarbejde med Miljø- og Energiforvaltningen. Vi brænder for at forsyne vores kunder med grøn og bæredygtig varme, gas, køling, vand, kloak og renovation.

Aalborg Kommune
Aalborg Kommune er ejer af Aalborg Forsyning. Miljø- og Energiforvaltningen er en forvaltning i Aalborg Kommune og en del af vores samlede organisation. Du kan læse om Aalborg Kommune og Miljø- og Energiforvaltningen her: Aalborg Kommune.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fri telefon, fitness- og kantineordning. Ansættelsessted er Aalborg Service A/S.

Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Økonomichef Dorthe K. Thidemann, Aalborg Service A/S, telefon 2555 2025. Ansøgningsfrist er lørdag den 30. november 2019, og ansættelsessamtaler afholdes kort herefter. Jobstart er 1. januar 2020 eller gerne før. Stillingen er fuld tid og aflønning sker efter gældende overenskomst.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=63cd16e9)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Nørresundby
  • Lørdag den 30. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3
22. oktober 2024 3
21. oktober 2024 3
20. oktober 2024 3
19. oktober 2024 3
18. oktober 2024 3
17. oktober 2024 3
16. oktober 2024 3
15. oktober 2024 3
14. oktober 2024 3
13. oktober 2024 3
12. oktober 2024 3
11. oktober 2024 3
10. oktober 2024 3