Kapacitetsmanager for Integrated Air & Missile Defence (IAMD) ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Er du teknisk og operativt interesseret og har en udviklingsorienteret profil med ønske om at være sektionschef og Kapacitetscenter Manager i Forretningsområde Luftforsvar?
Vil du være med til at forme fremtidens luftforsvarskapaciteter og er du opsat på at bidrage til en ordentlig og god håndtering af et komplekst og omfangsrigt sagsområde med politisk bevågenhed?
Så har vi et ansvarsfuldt job ledigt med en udfordrende og varieret hverdag, hvor du får god mulighed for at udvikle dig.

Om os

Kapacitetscenter Integrated Air and Missile Defence (IAMD) er en sektion i Forretningsområde Luftforsvar i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Som den øverste tekniske myndighed i Forsvarsministeriets koncern har divisionen for Luftsystemer systemansvaret for de tilknyttede materielkapaciteter. Divisionen varetager den overordnede opgave vedrørende anskaffelse, drift og bortskaffelse samt materielsikkerhed for blandt andet luftforsvarssystemer, luftfartøjer, luftrumsovervågning og kommunikation.

Inden for divisionens ressort, har Forretningsområde Luftforsvar ansvaret for Forsvarets jordbaserede luftforsvarssystemer, herunder også Counter UAS. For hver materielkapacitet styres blandt andet driftsplanlægning, udvikling, anskaf-felse og økonomistyring.

Chefen for kapacitetsområde IAMD vil have ansvaret for i alt ca. 7 medarbejdere, der er fordelt på militære og civile ansatte. Det samlede forretningsområde forventes at gennemgå en løbende udvikling og udvidelse i takt med det stigen-de behov for at håndtere luftforsvar og Counter UAS områderne, og herunder særligt med fokus på at systemerne kan virke integreret og som en del af øvrige militære systemer. Det kommende Forsvarsforlig vil muligvis stille nye krav til opgaveløsningen, og vi vil derfor være forberedte på at omstille os til nye og/eller flere opgaver i løbet af det kommende år.

Om stillingen

Din primære opgave som sektionschef bliver at varetage sektionens og forretningsområdets tværgående organisations-drift og styring i tæt samarbejde med chefen for forretningsområdet.

Som en naturlig del af opbygningen og driften af forretningsområdets arbejdsgange vil du skulle engagere dig og deltage i de igangværende anskaffelser af luftværn og Counter UAS. Afhængig af personlig profil og interesseområder på tværs af forretningsområdets sektionschefer, vil du kunne deltage i indgåelse af de nødvendige kontrakter med leverandører og medvirke til styring af leverancerne med test og overlevering til brugerne under inddragelse af sektionens medarbejdere. Du vil således være med i udvikling og opbygning af driftsorganisation og den fremtidige kapacitetsstruktur for det samlede forretningsområde.

Derudover, deltager du på ad hoc basis i projektarbejder inden for luftforsvarsområdet generelt, herunder også i for-bindelse med konkrete materielanskaffelser, hvor du og dine medarbejdere bidrager til relevante dele af det tværgåen-de projektarbejde, herunder deltager du fx i markeds- og leverandørundersøgelser i forbindelse med de fremtidige anskaffelsesprojekter.
Det er forventeligt at påregne rejseaktiviteter, i forbindelse med opgaveløsningen samt møder med vores samarbejds-partnere, i ind- og udland.

Du kommer til at få et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag. Du får en stor kontaktflade med koncernens forskellige styrelser, myndigheder og operative virksomhed, samt vores industrielle samarbejdspartnere. Du vil opleve et spændende og uformelt arbejdsmiljø kombineret med en stor faglighed. Vi tilbyder den efteruddannelse der skal til for at kunne varetage alle de relevante faglige områder, tekniske som merkantile.

Om dig

Vi forestiller os at du er major/orlogskaptajn med flere års erfaring fra operativ stabstjeneste og/eller værnsfælles tjeneste. Som person er du analytisk anlagt, samarbejdsvillig og helhedsorienteret.

Du er god til at planlægge, koordinere, træffe velfunderede beslutninger og så er du vedholdende. Du formulerer dig præcist både skriftligt og mundtligt såvel på dansk som engelsk.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til projektledelse, risiko- og projektstyring, herunder PRINCE2. Ellers, bliver du kompetenceudviklet indenfor disse områder samt får uddannelse i FMI’s Best Practice.

Vi ser gerne at du har erfaring fra et eller flere af følgende områder:
• Luftforsvarssystemer; planlægning, operativt og/eller teknisk
• Kapacitetsplanlægning og/eller udvikling

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne kan du kontakte chefen for Forretningsområdet, oberstløjtnant Ivan Pagh-Rasmussen på tlf.: +45 2565 3751.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. februar 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Tirsdag den 06. februar 2024

Lignende jobs

  • G4S søger afdelingsleder til international kunde

    Lige nu har vi en spændende afdelingslederstilling til en stor international kunde ledig. Læs med og se om det kunne være dig vi søger.Hvem er du? Du har solid ledelseserfaring fra en dri..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • G4S søger Teamleder til mødebook og telesalg, Albe...

    Kan du motivere, begejstre og kan du finde det bedste frem i dine medarbejdere?Om jobbet:Til vores dygtige team får du som leder ansvar for mødebooking og telesalg til privatkunder. Det..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Driftskoordinator til [xxxxx], Albertslund

    Lige nu søger vi en kompetent driftskoordinator til vores serviceafdeling, der dækker Sjælland - er det dig?Om jobbetI tæt samarbejde med servicelederne og de øvrige kollegaer i teamet, får..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 13
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 9
22. november 2024 8
21. november 2024 9
20. november 2024 9
19. november 2024 7
18. november 2024 6
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 12
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11