Kompagnichef til 1. HRU-kompagni ved II Uddannelsesbataljon, Den Kongelige Livgarde - 3460

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Brænder du for chefvirke og uddannelse?
Har du erfaring inden for operationer og uddannelse af befalingsmænd?
Er du samtidigt en motiverende og energisk leder med et godt overblik og klar til at gå forrest og lede ved eksemplets magt?
Så er stillingen som kompagnichef for vores 1. Kompagni noget for dig.

Om os

II Uddannelsesbataljon har ansvaret for Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) ved Livgarden. Derudover uddanner vi de værnepligtige, så de ved Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni, kan indtræde i vagttjenesten om de kongelige slotte og palæer, og i beredskab til støtte for politiet. Bataljonen fokuserer målrettet på rekruttering til Forsvarets øvrige uddannelser.

Vi prioriterer, at konstabeleleverne i 1. HRU-kompagni uddannes til dygtige, selvstændige soldater, som så gnidningsfrit som muligt, efter endt uddannelse kan overføres til tjeneste ved regimentets stående, professionelle kompagnier.

Et væsentligt element i HRU-kompagniet er opretholdelse af en motiveret og veluddannet kadre. Det sker gennem jobindhold, men også ved en løbende påvirkning og uddannelse, der tilpasses bataljonens og den enkelte medarbejders behov og ønsker.

Vi lægger vægt på en høj moral og korpsånd. II Livgardebataljon er ”porten” til Livgarden, men nok så vigtigt og direkte i kraft af HRU-kompagniet også ”broen” mellem den værnepligtige og livet og tjenesten som professionel soldat.

Bataljonen består af en stab samt tre kompagnier. Ud over 1. HRU-kompagni har vi to kompagnier, der gennemfører Hærens Basisuddannelse (HBU). Et tæt og godt samarbejde på tværs af enheden er vitalt for bataljonen, ligesom vi lægger stor vægt på tætte relationer til vores naboenheder og regimentet. For 1. HRU-kompagni udgør særligt I Livgardebataljon, der er aftager af de færdiguddannede konstabler, en vigtig samarbejdsrelation.

Bataljonen er som sagt meget bogstaveligt lig med indgangsporten til Livgarden. Både for den værnepligtige og for nye befalingsmænd og officerer. Det er ofte nye og urutinerede befalingsmænd, der roterer videre til HRU-kompagniet. Det er et grundvilkår, som stiller krav om fører- og befalingsmandsuddannelse ved såvel kompagniet som bataljonen.

HRU-Kompagniets opgave er, på baggrund af bataljonens direktiver, planer og støtte, at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere uddannelsen af konstabeleverne. Uddannelsens struktur er planlagt som et generisk forløb som kompagniet tilpasser til indkaldelseshold april, august, december.

Uddannelsen er modulært opbygget og vi ”bygger konstablen nedenfra”. Modulerne er tilrettelagt så der først gennemføres grundlæggende uddannelse, så øves på ”SKYT-dage”, derefter gennemføres underafdelingsledet uddannelse og til sidst gennemføres skydeperioder, før vi bevæger os til næste (enheds-) niveau.

Om stillingen

Som chef for Livgardens HRU-kompagni skal du være indstillet på, at såvel konstabeleleverne som din kadre har store forventninger til dig som chef.

Jobbet indebærer mange forskellige aspekter og du vil blive udfordret både ledelses- og planlægningsmæssigt. Ved siden af det uddannelsesmæssige ansvar har du også til stadighed ansvaret for underafdelingens administration og øvrige opgaver inden for bataljonens retningslinjer. Kompagni og bataljon har et højt arbejdstempo, og der er bogstavelig talt ”soldater i gården året rundt”. En luksus, der dog også stiller åbenlyse krav om rettidig og omhyggelig planlægning.

HRU-kompagniet har endvidere ansvaret for at forestå et årligt Gruppeførerkursus for yngre befalingsmænd ved regimentet. Kurset er en hjørnesten i udviklingen af befalingsmændene på tværs af alle enheder og derfor en meget væsentlig aktivitet for regiment og bataljon. Kompagniet gennemfører endvidere supplerende uddannelse for de af Livgardens værnepligtige, der skal på sergentskole samt Grundlæggende Sergentuddannelse Modul 1.

HRU-kompagniet vil, som en del af det fremtidige HRU-forløb, skulle se til at konstabeleleverne gennemfører uddannelse i rammen af Operation GEFION.

Der uddannes efter et i overvejende grad standardiseret og centralt styret uddannelsesindhold. Inden for bl.a. den ramme er der mange muligheder, for at gøre hverdagen både motiverende og afvekslende for dine folk og dig selv. Du må forvente, at der jævnligt vil være pludseligt opdukkende udfordringer. Fx i form af afgivelser og jobrotationer, samt ændrede planlægningsparametre.

Bataljonens fokusområder i 2020 er: ”Befalingsmandsuddannelse”, ”Samarbejde på tværs”, ”Samle op på løse ender”, Rekruttering og Fastholdelse samt ”Afbødning af COVID-19-udfordringer”.

Med henblik på at sikre rotation i stillingen forventes det, at du efter ca. to års tjeneste i stillingen søger nye udfordringer.

Som officer ved Den Kongelige Livgarde, skal man indgå i vagttjenesten omkring Hendes Majestæt Dronningen, efter man har bestået uddannelsen.

Om dig

Du er som udgangspunkt kaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin 1 (VUT-I/L, VUK-BTN, FØK-BTN), og du ønsker at komme på Operations- og Føringsuddannelsen/Master i Militære Studier (OFU/MMS). Du har erfaring med vagttjenesten ved Den Kongelige Livgarde.

Du har særdeles gode evner og erfaring inden for ledelse og uddannelse. Du har stor operativ forståelse og du har helhedssyn. Det sidste er væsentligt bl.a. fordi HRU-kompagniet i flere sammenhænge ”arbejder på tværs” af regimentet.

Det er vigtigt, at du med snilde, stort engagement, handlekraft og personlig tilstedeværelse evner at tage ansvar for kompagniets virke i dagligdagen og på længere planlægningshorisont, herunder sikrer, at du prioriterer, og at din kadre får rettidige rammer.

Du evner at gå i detaljen på de rigtige områder og er altid villig til at gå forrest og lede ved eksemplets magt. Administration og ressourcestyring i kompagniet skal virke, men må ikke blive styrende. Udvikling af andre – og dig selv – er væsentligt, herunder at sikre, at det personel du har til rådighed motiveres til at bidrage optimalt.

Du er soldat i ordets bedste betydning og har (over-)blik for både kontrol af lukke- og affyringsafstand såvel som det til enhver tid optimale valg af formation for delingen.

Du har gode samarbejdsevner, er udadvendt og ved at gode resultater opnås af et godt team. Du fokuserer på og evner at få det bedste ud kompagniets Command Team – både internt i underafdelingen og i samarbejdet med bataljonens ditto.

Du har et godt kendskab til kamptroppernes doktrin, teknologi og organisation. I kraft heraf, kan du i forbindelse med kompagniets virke både fagligt og holdningsmæssigt bidrage til fører- og befalingsmandsuddannelse, og dermed dit faste personels løbende udvikling.

Da du som officer har æren og fornøjelsen af at indgå i Den Kongelige Livgardes vagttjeneste, er det en forudsætning, at du som minimum er 175 cm høj som mand eller 169 cm høj som kvinde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriet område, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dit faste tjenestested vil være Høvelte i Allerød.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bataljonschef, OL Torben Egidiussen på telefonnummer 72 83 42 01 eller email: [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk på telefon 728 19151.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2020 og ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 24. og torsdag den 25. juni.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Der gøres opmærksom på, at Den Kongelige Livgarde har tre kompagnichefstillinger samtidigt i opslag. Henholdsvis kompagnichef for 1 Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, 1 HRU-kompagni ved II Uddannelsesbataljon og 2 HBU-kompagni ved II Uddannelsesbataljon. For at skabe optimale vilkår for potentielle kandidater samt udvælgelse og ansættelse af de kommende chefer, gennemføres ansættelsesprocesserne samtidigt. Vi opfordrer til at potentielle kandidater søger flere af stillingerne, hvis dette har interesse.

DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er et infanteriregiment med mange traditioner præget af de to operative opgaver: Vagten om Majestæten og de kongelige slotte og palæer samt levering af kampenheder til felthæren. Udover uddannelsen af værnepligtige, der forestår vagten om Kongehuset, leverer Den Kongelige Livgarde også soldater til I/Den Kongelige Livgarde.
Livgarden har enheder på Garderkasernen i Høvelte og Livgardens Kaserne i København.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Mandag den 22. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 5