Chef for Operationssektionen i Staben ved Panserbataljonen, Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

• Ønsker du en dynamisk hverdag med stor indflydelse på opgaveløsningen?
• Vil du arbejde med uddannelse af kampvognsenheder til hærens beredskaber og missioner?
• Vil du udfordres med planlægning og gennemførelse nationale og internationale aktiviteter?
• Ønsker du at arbejde i en stab, hvor relationer og det gode arbejdsmiljø er i fokus?

Så er jobbet som Chef for Operationssektionen i staben ved Panserbataljonen Jydske Dragonregiment måske noget for dig.

Om os

Panserbataljonen er den ene af to stående bataljoner ved Jydske Dragonregiment (JDR), der indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrker.
Bataljonen har i øjeblikket en dobbeltfunktion som kapacitetsbataljon for kampvognsenhederne, og indgår desuden som kadrebataljon i Hærens indfoldede struktur.

Panserbataljonen uddanner og opstiller kontinuerligt kampvognsenheder til reaktionskampgrupperne og beredskab. Det nuværende fokusområde er uddannelse og opstilling af en kampvognseskadron, der skal indgå i NRI beredskabet 2023. Panserbataljonen skal samtidigt uddanne og opstille en kampvognseskadron til Enhanced Forward Presence i 2022-2.
Panserbataljonen har endvidere påbegyndt opbygningen af 3. Kampvognseskadron.

Panserbataljonen forbereder slutteligt på sigt genopbygningen af stabseskadronen, således Panserbataljonen på sigt igen vil bestå af fire underafdelinger.

Bataljonens opgaver i relation til den kommende uddannelsesstruktur og beredskabscyklus er p.t. under afklaring. Bataljonen forventer at der fremadrettet fortsat efterspørges kampvognseskadroner til uddannelses- og beredskabsopgaver.
Som chef for operationssektionen bliver du en nøglespiller i udvikling af uddannelsesdirektiver og planlægning af de bataljonsledede aktiviteter.

Både nationalt og international er der stor interesse og efterspørgsel på kampvognsenhedernes deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I kraft af Panserbataljonens opgave som kapacitetsenhed, anvendes en del ressourcer på internationalt samarbejde med udenlandske kampvognsenheder. Dette tilfører inspiration og erfaringer, hvorved Panserbataljonens kampvognsenheder kan bevare status som professionelle – også i et internationalt perspektiv.

Derudover støtter Panserbataljonen normalt med planlægnings-, kontrol- og støtteorganisation, når kampvognsenheder deltager i uddannelsesaktiviteter i både ind- og udland.

Om operationssektionen.
Operationssektionen (S3) arbejder selvstændigt med både uddannelsesplanlægning og ”drift”. Der er stor frihed til opgaveløsning indenfor de givne rammer.
Det høje aktivitetsniveau medfører, at dele af sektionen ofte er ”indsat” til opgaveløsning i forbindelse med uddannelsesvirksomhed. Derfor kræver det fleksibilitet og omstillingsparathed at arbejde i operationssektionen.
Den nuværende bemanding i staben udgøres af kompetent og erfarent personel. Opgaveløsning gennemføres situationsbestemt og fleksibelt, og der er ofte behov for støtte på tværs af faggrænser. Overordnet er staben et sammentømret team, hvor den initiativrige og dynamiske operationsofficer vil befinde sig godt. Der hersker en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.

Udvikling af stabens kompetencer har prioritet, hvorfor staben i videst mulige omfang gennemfører funktionsspecifikke kurser og uddannelser, når det er foreneligt med aktiviteterne. Herudover prioriteres vedligeholdelse af stabens fysiske træningstilstand og enkeltkæmperfærdigheder.

Om stillingen

Du bliver ledelsesansvarlig for operationssektionen, der udover den ene operationsofficer også omfatter en projektstilling, med fokus på implementering af HTK i Panserbataljonen.

Chefen for Operationssektionen er bataljonens koordinator indenfor den praktiske planlægning af bataljonsledede uddannelsesaktiviteter, øvelser, skarpskydninger og konkurrencer.
Operationssektionen koordinerer situationsbestemt justering af ”standard operations procedures” og bestemmelser for bataljonens virksomhed under både garnison og feltforhold.

Chefen for Operationssektionen virker desuden som kontrol- og vejleder under bataljonens aktiviteter – og enhederne deltagere i nationale og internationale aktiviteter. Funktionen forudsætter en god taktisk forståelse for delings-, eskadrons- og bataljonsniveauet. Herudover er dette fundamentet for at forestå udarbejdelse af udfordrende scenarier til brug for føringsuddannelse og enhedsuddannelse.
Chefen for operationssektionen er ansvarlig for udfærdigelse og drift af BTN AKOS og eMTEP.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført Føringskursus eller ækvivalerende. Det er ønskeligt at du har baggrund som delingsfører, næstkommanderende eller eskadronschef i en kampvognsenhed, men det er ikke et ubetinget krav. Du kan gennemføre taktiske overvejelser på bataljonsniveau, indgå i stabsarbejde, og støtte med føringen af bataljonen under kamp.

Du har erfaring med operationer på underafdelings-/bataljonsniveau.
Det er ønskeligt, hvis du har erfaring fra en eller flere internationale operationer på underafdelings- eller stabsniveau, hvor kampvognsenheder har været indsat, men det ikke noget krav. Du har let til samarbejde, og kan indgå i et rutineret team af specialister og kompetencepersoner.

Du har gode kommunikative evner, herunder behersker du engelsk i skrift og tale, samt besidder gode IT-færdigheder og analytiske anlæg. Det er en fordel hvis du allerede er fortrolig med eMTEP og Workzone.

Du er velbedømt indenfor FOKUS kompetencerne; professionalisme, helhedsorientering og systematisering.

Der stilles en fjernarbejdsplads til rådighed for dig, hvorved du har mulighed for en vis fleksibilitet i din opgaveløsning. Aftaler om evt. anvendelse af fjernarbejdsplads indgås med stabschefen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt (HEM) og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er Holstebro.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschefen, kaptajn Anders Sode Kaper Buch på telefon 41 37 68 20 eller via mail: [email protected].
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfrist er den 4. oktober 2021. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen ønskes besat fra den 1. november 2021 eller snarest muligt herefter.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.

Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Mandag den 04. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 16
25. november 2024 12
24. november 2024 13
23. november 2024 12
22. november 2024 15
21. november 2024 15
20. november 2024 15
19. november 2024 13
18. november 2024 14
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6