Forsyningsbefalingsmand til 3. Eskadron/V Uddannelsesbataljon ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du en dygtig og erfaring oversergent - eller egnet sergent - og ønsker du en hverdag med gode kollegaer?
Har du sans for planlægning, kan arbejde systematisk samt selvstændigt identificere, koordinere og iværksætte opgaver?
Vil du være en del af et dedikeret team, der uddanner HRU soldater til brug i Hærens stående enheder?
Hvis disse ting passer på dig, så er det dig, vi har brug for som forsyningsbefalingsmand ved 3 HRUESK - i daglig tale Bulldog Eskadronen.

Om os

3 HRUESK uddanner soldater i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse til Hærens Stående Reaktionsstyrker. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse har uddannelsesstart hvert år i december og juli. Der vil således året rundt være én til tre delinger unge soldater i gang med deres grundlæggende infanteriuddannelse. Eskadronen skal og vil uddanne Danmarks bedste infanterister.

For at kunne dette, har vi sammensat et team af kompetente kadre, befalingsmænd og officerer, samt fagligt personel, der kan forestå uddannelsen. Vi er en travl enhed, da vi enten uddanner soldaterne til Hærens Stående Reaktionsstyrker, os selv, eller støtter bataljonen med afholdelse af uddannelse. Det er afgørende, at vores medarbejdere og det faglige personel er i stand til at leve op til de krav vi stiller til professionalisme og loyalitet. Opgaverne som eskadronen løser, stiller krav til den enkelte medarbejders modenhed og planlægningsevne, da opgavernes omfang ofte kræver, at den enkelte arbejder selvstændigt og løser de pålagte opgaver.

Det er endvidere vigtigt for os, at vores kollegaer i enheden fremstår som rollemodeller for de unge soldater eskadronen uddanner.

Ved eskadronen hersker der en ærlig og direkte dialog mellem soldater og ledere. Vi er stolte over at have en professionel enhed med et højt fagligt niveau, hvor vi dagligt stræber efter at fastholde vores position som Hærens bedste enhed til at uddanne soldater til Hærens Stående Reaktionsstyrker.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives, og at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.

Om stillingen

Eskadronens kommandodeling er pt. organiseret med en kommandosektion, en forsyningssektion, samt en vedligeholdelsessektion. Du vil indgå organisatorisk i forsyningssektion, hvor du skal fungere som sektionsfører. Forsyningssektionen består af en oversergent, sergent, korporal og en konstabel.

Du vil som forsyningsbefalingsmand have ansvaret for den daglige og ugentlige optælling af eskadronens materiel og stå til ansvar for dette over for eskadronens næstkommanderende. Du vil have ansvar for al forsyningstjeneste vedrørende eskadronen og eskadronens delinger under såvel enhedsuddannelse, øvelse, skydelejre. Du vil have ansvar for ind- og udlevering af materiel til delingerne.

Der vil naturligvis i stillingen også være mulighed for at du kan videreudvikle dine infanterimæssige færdigheder, når kommandodelingen er indsat under feltmæssige forhold, det er forsyningsbefalingsmanden der er ansvarlig for genforsyning R3P i forhold til eskadronen og dets delinger.

Du kan forvente en vis øvelsesaktivitet i forbindelse med uddannelsesforløbet i eskadronen, og skal derfor være afklaret med, i perioder at være væk fra hjemmet.

Om dig

Du er oversergent eller som minimum erfaren sergent med minimum 4 års tjeneste i graden. Der vil med en udviklingskontrakt, kunne gennemføres faglæreruddannelse, samtidigt med henblik på en kommende udnævnelse til oversergent.

Det er en fordel, at du:
• Har erfaring med HRU og/eller SRS fra kamptropperne.
• SAP kendskab.
• ADR bevis.
• ADR 1.3 afsender/modtager kursus.
• Er omskolet til infanterigruppens våben.
• Har kørekort i kategori B, C og CE.

Som forsyningsbefalingsmand i kommandosektion, skal du være i stand til at arbejde målrettet og selvstændigt. Der er i stillingen høj grad af frihed, og det er derfor vigtigt, at du er opsøgende og selvkørende i din hverdag. Du evner at planlægge både din tid og opgaver fremadrettet, således friktion minimeres. Du formår at kommunikere på en rolig og afslappet facon.

Det er vigtigt for os, at du er god til at samarbejde og er loyal over for dine kollegaer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Morten Ejlersen på telefon 72 82 36 07 eller mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 10. april 2023. Samtaler forventes gennemført i uge 16. Stillingen ønskes besat den 1. maj 2023 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Mandag den 10. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 15
21. november 2024 15
20. november 2024 15
19. november 2024 13
18. november 2024 14
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 6
23. oktober 2024 6