Forsyningsbefalingsmand til 2. eskadron/ V Uddannelsesbataljon ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du en dygtig og erfaren oversergent, eller egnet sergent, og ønsker en hverdag med gode kollegaer, så er det måske dig, vi søger til stillingen forsyningsbefalingsmand ved 2. HBU eskadron.

Om os

V Uddannelsesbataljon/Jydske Dragonregiment hovedopgave er at modtage og uddanne værnepligtige samt personel til Hærens Reaktionsuddannelse. Begge uddannelser gennemføres to gange årligt.
2. Eskadron indgår i V Uddannelsesbataljon og består af en kommandodeling og tre delinger. Vores opgave er at gennemføre Hærens Basisuddannelse for ca. 130 værnepligtige to gange om året, med start i henholdsvis februar og august.
Derudover har vi en væsentlig opgave i, at rekruttere egnede værnepligtige til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, sergentuddannelsen og andre udbudte uddannelse i Forsvaret.
Som underafdeling har vi ligeledes ansvaret for, at videreudvikle Hærens yngste befalingsmænd. Til dette er det afgørende, at vores erfarne befalingsmænd er gode rollemodeller, er professionelle og har en god mandskabsbehandling.
Bataljonens forsyningssektioner består af meget erfarent personel, der sætter en ære i deres arbejde med fokus på at bataljonens enheder, har mest muligt materiel til deres rådighed.
Vi har fokus på en professionel og fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne, hvor alle hjælper hinanden og får opgaven løst.

Om stillingen

Som forsyningsbefalingsmand ved V Uddannelsesbataljon vil du indgå i et ”forsyner team” hvor samarbejde/ fremsynethed med den anden HBUESK er en nødvendighed.

Forsyningssektionen består af dig og en meget erfaren forsyningshjælper.
Dine primære opgaver som forsyningsbefalingsmand er, at servicere eskadronen og delingerne under den daglige tjeneste og under øvelser.
Du kommer primært til at arbejde under gode kontor/forsyningskammer forhold, men skal også i perioder støtte enhederne under feltforhold, samt forudse at overarbejde vil forekomme.

Om dig

Du er udnævnt til oversergent, eller sergent med minimum 4 års tjeneste.
Du er omstillingsparat, kan arbejde selvstændigt og vise initiativ, samt kan med kort varsel gribe nye opgaver. Du skal føle det naturligt, at bidrage aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag.
Du holder et højt fagligt niveau i opgaveopløsningen og søger aktivt at styrke og udvikle din faglighed.
Du har forståelse for at løsningen af dine opgaver påvirker enheden, og du inddrager andre og tager højde for fælles opgaver i din egen opgaveløsning.
Du skal være i besiddelse af B og C kørekort, og det er ønskeligt, at du har kørekort kategori CE.
Det er ønskeligt, at du i forvejen har erfaring med forsyningstjenesten og i den forbindelse har Demars grunduddannelse, Demars myndighedsbeholdning og en generel uddannelse som forsyningsbefalingsmand.
ADR uddannelse og truck certifikat er ligeledes ønskeligt.
Såfremt du ikke har de ønskede uddannelser, skal du være forberedt på at tage disse, som en del af dit arbejde.

Ansættelsesvilkår

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Kasper Munch Sørensen på tlf. 41 37 68 16 eller via mail: JDR- [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 90 72.

Ansøgningsfrist er 21-04-2024. Samtaler forventes gennemført i uge 17.
Stillingen ønskes besat den 01-06-2024, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 21. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 16
25. november 2024 12
24. november 2024 13
23. november 2024 12
22. november 2024 15
21. november 2024 15
20. november 2024 15
19. november 2024 13
18. november 2024 14
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6