Teamkoordinator til Unified Communication Sektionen i Koncern IT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Vil du være med til at sikre kommunikationen på tværs af hele forsvaret? Er du seniorsergent eller oversergent med interesse for IT?
Så er du måske vores nye teamkoordinator til sektionen Crypto Management & Unified Communication, hvor du bliver en del af både civile og militære medarbejdere.

Om os

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi er en af Danmarks største IT-organisationer og leverer IT-ydelser til hele Forsvarsministeriets koncern. Organisationen er i rivende udvikling, og der gennemføres i disse år en markant omstrukturering af Forsvarets IT.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt. Afdelingen er præget af et dynamisk miljø med en god omgangstone, hvor faglighed, gensidig respekt og kollegialt fællesskab går hånd i hånd. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause.

Om stillingen

Du skal indgå som teamkoordinator i Unified Communication Sektionen, hvor du skal være med til at sikre den daglige drift samt at nye leverancer bliver leveret på en sikker og hurtig måde. Dit primære arbejde bliver inden for IP-telefoni, VTC og andet IT, som er relateret til dette. Du bliver medansvarlig for en stor og kompleks infrastruktur, der binder forsvaret sammen globalt. Vores kommunikationsplatforme skal understøtte den digitale og sikre kommunikation, som Forsvaret har behov for, på tværs af landegrænser og kontinenter. Efterspørgslen er enorm efter den digitale arbejdsplads har vundet frem.

Vi leder derfor efter en dygtig teamleder og koordinator, der har lyst til at arbejde i et komplekst miljø med højt klassificerede netværk og specialiserede behov.

Opgaverne er afvekslende og ofte komplicerede med mange interessenter, hvilket både kræver samarbejde, dialog, selvstændighed samt evnen til at have forretningen/kunden i centrum. Du vil opleve at få en høj grad af medbestemmelse og tillid fra ledelsen.

Ligeledes er der mulighed for personlig og faglig udvikling samt høj grad af fleksibilitet i hverdagen.

Om dig

Du er en erfaren og dygtig seniorsergent eller oversergent med minimum seks års tilfredsstillende tjeneste. Du er vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.

Det vigtigste er, at du er en holdspiller, som kan eksekvere og lede indkomne opgaver fra start til slut. Det er derudover en fordel hvis du lever op til en eller flere af følgende:

- Har en teknisk uddannelse eller kurser, og har konkret arbejdserfaring med drift af it.
- Har erfaring med logistik og DeMars i forsvaret.
- Har erfaring med arbejde på klassificerede netværk.
- Har erfaring som leder af teams og generelt set arbejder struktureret i din dagligdag.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Patrick Holmegaard, Sektionschef Crypto Management & Unified Communication på telefon 72 81 44 51.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2021. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruk-tur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. Det kræver alt fra IT-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem IT ved at arbejde hurtigt, forbindende, kunde-centrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Hvidovre
  • Torsdag den 25. februar 2021

Lignende jobs

  • CLOSED - Stabschef til Rigshospitalet

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • G4S søger afdelingsleder til international kunde

    Lige nu har vi en spændende afdelingslederstilling til en stor international kunde ledig. Læs med og se om det kunne være dig vi søger.Hvem er du? Du har solid ledelseserfaring fra en dri..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • G4S søger Teamleder til mødebook og telesalg, Albe...

    Kan du motivere, begejstre og kan du finde det bedste frem i dine medarbejdere?Om jobbet:Til vores dygtige team får du som leder ansvar for mødebooking og telesalg til privatkunder. Det..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1