Kontorhjælper til Selektionssektionen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse i København (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at forme fremtidens Forsvar, kan du lide at have kontakt til unge mennesker og hjælpe dem med at finde det rigtige karrierevalg? Trives du i en dynamisk, tempofyldt og afvekslende hverdag?

Så er stillingen ved Team Planlægning og Udvikling måske noget for dig

Om os

Planlægning og udviklings teamet ved Selektionssektionen, er en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse Center for Rekruttering og Karriere.

Selektionssektionen foretager test og vurderinger af ansøgere til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens uddannelser og militære stillinger.
I sektionen er vi ca. 60 faste og timeansatte medarbejdere fordelt på fire teams: Militærfagligt udvælgelsesteam, Psykologfagligt udvægelsesteam, Sundhedsfagligt udvælgelsesteam samt Team Planlægning og Udvikling.

Alle fire teams indgår i den samlede udvælgelsesproces. Sektionen arbejder tæt sammen med enheder og skoler under Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Planlægning og udviklings teamet består af seks ansatte, herunder en kaptajn, to seniorsergenter, en overassistent samt to stabs-/kontorhjælpere. Derudover en række timeansatte prøveledere.

Som en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse har vi stor fokus på trivsel, arbejdsmiljø og medarbejderudvikling, herunder karrieremuligheder.

Om stillingen

Du bliver en del af Team Planlægning og Udvikling, hvor du vil få mulighed for at bidrage i flere henseender, til den samlede afprøvning af ansøgere til Forsvarets uddannelser og stillinger. Der er stor variation i opgaverne, der kan have både praktisk og administrativ karakter.

Du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelse af din egen arbejdsdag. Du vil blive inddraget til at afholde fysiske test i henhold til gældende bestemmelser, såvel som forestå digital testning, både på Nyholmen og decentralt ved Forsvarets andre tjenestesteder. Der kan derfor forventes nogen rejseaktivitet.

Du vil blive omdrejningspunkt for hele sektionen i forhold til praktiske opgaver, der er vigtige for et godt og effektivt arbejdsmiljø. Derfor forventer vi, at du selv tager initiativ til at skabe de bedst mulige betingelser, så psykologer, læger og sagsbehandlere kan fokusere på deres kerneopgave - udvælgelse.

Stillingen indeholder meget kontakt med ansøgere der har til valgt Forsvaret som arbejdsplads, derfor er det vigtigt at have fokus på rekruttering - også i afprøvningsprocessen.

Om dig

Du er fra konstabelgruppen, og vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, eller anden relevant kontoruddannelse, gerne suppleret med erfaring fra tidligere ansættelsesforhold.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling inden for offentlig forvaltning og administration og evt. erfaring med behandling af personsager.

Vi forventer, at du kan kommunikere klart i skrift og tale, herunder at du har flair for at kommunikere med unge mennesker, der udgør størstedelen af vores ansøgere.

Det er ønskeligt, at du har kendskab til SAP DeMars og MS Office pakken.

Har du kørekort til personbil, er dette en fordel.

Som person er du kendetegnet ved orden og systematik samt høj grad af ansvarlighed.
Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams på tværs af organisationen, du er omstillingsparat og fleksibel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op, både civilt og militært.

Militære ansættelsesvilkår:
Stillingen er klassificeret som en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand.

Løn m.v. er for konstabler i Flyvevåbnet og Søværnet reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

For ansøgere i Hæren er løn m.v. reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Nyholm i København, H.C. Sneedorffs Allé 3, 1439 KBH K.

Du må forvente at skulle gennemføre test og personligheds profil i forbindelse med jobsamtaler.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, herunder arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte Tor Jønsson på telefon 7281 9231.

Har du spørgsmål til de civile løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail [email protected].

Har du spørgsmål til de militære ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2022 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats.

Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.

Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder - også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 31. juli 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0