Forsyningshjælper ved Hærens Simulationscenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Trænger du til nye udfordringer og trives du i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø?

Hærens Simulationscenter er en ny ansvar 5 enhed under udvikling og opbygning, og som skal favne simulation på tværs af Hærens myndigheder.

Om os

Hærens Simulationscenter blev formelt oprettet 1. august 2021 og varetager følgende opgaver for Hæren:
- Understøtter uddannelsen af Hærens enheder med simulation.
- Teknisk drift af hærens simulationsfaciliteter.
- Gennemfører faglærer-, instruktør- og operatøruddannelser på simulationsmateriel.
- Støtter Hærens studie- og udviklingsvirksomhed inden for simulation.

Hærens Simulationscenter er placeret på Oksbøl kaserne og består af en chef, et forsyningselement og af Faggruppe Simulation.

Herudover består Hærens Simulationscenter af decentrale simulationsfaciliteter ved hver af Hærens øvrige garnisoner, bestående af en leder på SSG niveau, samt en faghjælper.

Forsyningselementet består af en forsyningsbefalingsmand og en forsyningshjælper.

Centeret er organisatorisk placeret i 2. Kapacitetsafdeling ved Dansk Artilleriregiment, men løser opgaver for hele Hæren.

Om stillingen

Som forsyningshjælper ved Hærens Simulationscenter støtter du forsyningsbefalingsmanden med forsyningstjenesten bredt ved Hærens Simulationscenter.

Da enheden er under opbygning vil du indledningsvist skulle understøtte modtagelsen af simulationsmateriel ved alle Hærens garnisoner, samt understøtte opbygningen af Hærens Simulationscenters myndighedsbeholdning.

Som udgangspunkt gennemføres tjenesten inden for daglig tjenestetid, med mulighed for flekstid, som aftales med chefen eller forsyningsbefalingsmanden. Der må forventes nogle rejsedage i forbindelse med blandt andet besøg ved de decentrale simulationscentre.

Om dig

Du er uddannet korporal eller alternativt en dygtig konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad, og interesserer dig for forsyningstjenesten og gerne IT materiel, da det er det primære materiel i enheden.

Du kan arbejde selvstændigt og fokuseret, men skal samtidigt kunne samarbejde med alle funktionsniveauer bredt ved Hærens myndigheder.

Herudover har du sans for både detaljen og helhedsbilledet, og søger den praktiske og pragmatiske løsning på opgaver.

Du har gode samarbejdsevner og fokuserer på at understøtte den daglige drift bedst muligt.

Det er ikke et krav, at du tidligere har arbejdet med forsyningstjenesten på underafdelingsniveau, men det ses som en fordel. Hvis du mangler nogle af de nødvendige forsyningsrelaterede uddannelser og kompetencer, er der selvfølgeligt plads til at du erhverver dem.

Der vil på sigt være mulighed for at dygtigøre sig inden for IT og simulationsområdet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesfor-løbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du må derfor være forberedt på at du skal vurderes egnet i en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Faggruppe Simulation, kaptajn Ole K. Ladefoged på telefon 22 70 20 09 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 23. januar 2022 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse senest 1. marts 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse og den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af en regimentsstab og et Tjenestegrensinspektørelement.

Du kan finde supplerende oplysninger om DAR og 2KAP på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.

Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune der huser Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen, med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 23. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 11
26. december 2024 11
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17