Operations- og uddannelsesofficer (Genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Har du valgt at blive officer, fordi du mener, at din grad og uddannelse alene skaber følgeskab, så behøver du ikke læse videre. Det er ikke dig vi leder efter.

Vi leder efter en dygtig premierløjtnant, der er klar til at blive udfordret ledelses- og uddannelsesmæssigt. Du skal være klar til at bringe din person og faglighed i spil – til gengæld vil du styrke din ledelsesmæssige, uddannelsesmæssige og operative profil på en måde du ikke kan i Hæren.

Om os

Hvis du er den person vi leder efter, er Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland (HDMVS) en spændende og – set fra Hæren - anderledes organisation.
Vi er beliggende centralt på Sjælland, på Flyvestation Skalstrup syd for Roskilde, og består af en operations- og uddannelsessektion (S2,3,5,7) og en logistiksektion (S1,4,8).
Vi er en operativ national enhed, der er en aktiv del af det nationale beredskab med 14 fastansatte, hvoraf de 9 er militære.

Operations- og uddannelsessektionen består af en chef, en operations-og uddannelsesofficer, en informations- og efterretningsofficer, to uddannelsesbefalingsmænd og - med dig - en ekstra uddannelses- og operationsofficer.

Ved HDMVS prioriterer vi medarbejdernes trivsel og udvikling og derfor lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Det udmønter sig bl.a. i en fri omgangstone og et fokus på fleksibilitet i balancen mellem arbejde og fritid. Dine kompetencer bliver løbende udviklet, og målet for din udvikling vil være, at gøre dig klar til indtræden på føringskursus.

Om stillingen

Stilling er nyoprettet ved operations- og uddannelsessektionen som følge af de nye nationale, operative opgaver, som Hjemmeværnet skal løse i fremtiden.

Som operations- og uddannelsesofficer er du bindeled mellem den faste og frivillige organisation, hvilket giver nogle unikke udfordringer i spændet mellem frivilligheden og ”systemet”.
Dine primære arbejdsopgaver vil være aktivitetsrelateret i forhold til uddannelse og træning af den frivillige struktur og du vil blive tildelt selvstændige uddannelsesområder. Samtidigt vil du blive primær kontaktperson for to til tre kompagnier i distriktet.

Da vores soldaters tjeneste ligger uden for normal arbejdstid, vil der være aktiviteter (møder, uddannelse og øvelser), der finder sted om aften og i weekender, hvor du skal deltage. Omfanget aftales i sektionen og du har selv indflydelse, men som udgangspunkt drejer det sig om en til to hele weekender om året samt et par aftner eller weekenddage om måneden. Til gengæld er der ikke ugeøvelser.

Du vil også skulle arbejde i systemer som eMtep, DeMars og Captia, hvilket du vil modtage uddannelse i ved distriktet. Også her adskiller vi os fra Hæren, da det typisk først er noget man vil møde på NK/KMP- og kaptajnsniveau, hvilket vil styrke dine kompetencer på i forhold til næste niveau.

Du kommer også til at deltage i distriktets vagthavende ordning, som er en del af det nationale beredskab, hvor vi har et nært og godt samarbejde med Midt- og Vestsjællands politi. Her kommer du til at repræsentere distriktet og Forsvaret i den lokale beredskabsstab for Midt- og Vestsjælland, der er forankret ved politiet.

Om dig

Du er premierløjtnant med en periode som delingsfører bag dig og har erfaring med faglærervirket. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har været delingsfører i HRU eller SRS.

Stillingen kan ikke søges af M312, som er under førstegangstjeneste i rammen af en lokal tjenesteplan.

Du får en bred kontaktflade til forskellige mennesker, det vigtigste er derfor, at du har gode sociale kompetencer.

Som det fremgik tidligere, foregår noget af tjenesten i weekender og mellem 16-22. Det er derfor også vigtigt, at du kan være fleksibel i forhold til dette.

Derudover opfordrer vi alle interesserede til at søge også selvom du ikke lever op til alle krav, da din personprofil vægtes højt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, desuden er du forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og spørgsmål:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Henrik Uhrbrand på telefon: 4173 2806 eller mail [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent: Pia Knudsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 44.

Ansøgningsfrist er den 18. maj 2020, og ansættelsessamtaler forventes gennemført herefter. Stillingen er til besættelse snarest.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Roskilde
  • Mandag den 18. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2