Forsyningsassistent til Air Transport Wing

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vadum

Udadvendt og selvstændig? Så er det dig vi har brug for, som forsyningsassistent ved forsyningstjenesten, Air Transport Wing Aalborg

Om os

Air Transport Wing er hjemsted for forsvarets transport-og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og, at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af et godt hold med gode og engagerede kolleger.

Om stillingen

Som forsyningsassistent ved Air Transport Wing Aalborg (ATW) indgår du i den daglige drift af forsyningskæden i relation til vedligeholdelse af ATW luftfartøjer. Flyene er den vigtigste ressource for ATW, og du skal forvente, at der bliver stillet krav til kvalitet og leveringstider. Der er behov for at du kan holde mange bolde i luften på samme tid, både på kort og lang sigt. Du bliver en vigtig del af alle relevante forsyningsopgaver i relation til både vedligeholdelse og anskaffelse af nødvendigt materiel og udstyr og skal kontinuerligt styrke og udvikle dialogen med vores kunder.

Opgaverne er mange og bliver løst med en fleksibel tilgang til tjenesten og spænder fra direkte indkøb af reservedele ved civil leverandør henover materielregnskaber og udlevering fra lager til varemodtagelse og oplægning på lokation.

Med udgangspunkt i de operative opgaver, stilles der store krav til fleksibilitet og selvstændighed for kontinuerligt at yde den bedst mulige forsyningsstøtte til ATW.

Vi indgår i Flyvevåbnets beredskab, og stillingen stiller krav om, at du kan indgå i øvelser i ind- og udland, udsendelser og diverse militære og civile kurser.

Om dig

Du er som udgangspunkt erfaren konstabel og du skal helst have forrettet tilfredsstillende tjeneste i en forsyningsfunktion. Du har let til smil, og har forståelsen af at, forsyningstjenesten er en servicefunktion, og kan arbejde selvstændigt inden for definerede rammer.

Du har en faglig uddannelse som logistikassistent, og kan dokumentere dette med et uddannelsesbevis. Alternativt skal du have et stærkt kendskab til SAP og erfaring med forsyningsarbejde i forsvaret. Du skal på sigt være indstillet på at gennemføre uddannelsen som logistikassistent i samarbejde med din nærmeste leder.
Du skal have en militær baggrund fra Forsvaret. Du skal kunne bruge engelsk i skrift og tale, og have IT kundskaber svarende til PC kørekort
Det er ønskeligt at du har erfaring inden for DEMARS PM

Du sætter faglighed højt og forstår at bruge dine kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.
Du ønsker at være en del af en enhed, hvor dagene ikke nødvendigvis ikke ligner hinanden, og med mulighed for at udvikle dig selv og andre.

Det forventes, at du har de relevante SAP kurser for at bestride stillingen, ellers kan du forvente en opkvalificering med relevant efteruddannelse til et tilstrækkeligt niveau.

Du skal brænde for livet som både soldat og specialist. Du er opsøgende og fleksibel i dit daglige virke, og du skal have gode sociale egenskaber.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og helbredsmæssige krav til stillingen. Du må derfor være forberedt på at gennemgå en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test. Kravene er begrundet i, at stillingen i særlig grad er relevant for udsendelse til internationale missioner.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af ATW forsyningstjeneste, chefsergent Morten Isaksen på telefon 72 84 76 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 96 eller mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 18. maj 2020 og samtaler afholdes umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS, uddannelsesbeviser og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Transport Wing:
ATW er hjemmehørende på flyvestation Aalborg. ATW er hjemsted for flyvevåbnets transport- og inspektionsfly: C130J Hercules og CL604 Challenger. ATW spænder over en bred vifte af opgaver såsom forsyningsflyvning til det nordatlantiske område, flystøtte til specialstyrker, indsættelse i nationale og internationale operationer, farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vadum.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vadum
  • Mandag den 18. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vadum

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vadum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vadum over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0