Eskadronshjælper til Gardehusarregimentets Hesteskadron

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Er du udadvendt, serviceminded og trives bedst med ikke at have to arbejdsdage der er ens?

Så er jobbet som eskadronshjælper ved Hesteskadronen lige noget for dig!

Om os

Hesteskadronen er en underafdeling under V Uddannelsesbataljon, der består af to rytterdelinger med værnepligtige samt en kommandodeling bestående af en kommandosektion, en remontesektion, en trompetersektion, en vedligeholdelsessektion og en forsyningssektion. Personellet er overvejende militært ansatte af mange forskellige grader, ligesom eskadronen også rummer enkelte civilt ansatte, lærlinge samt tilknyttede civile konsulenter.

Opgaverne for Hesteskadronen er at stille beredne eskorter og kommandoer til tjeneste for Kongehuset. Vi kan blandt andet ses ved Nytårskuren i København, ved jubilæer, runde fødselsdage og udenlandske statsbesøg, samt ved ambassadørmodtagelser og under sommertogter med Kongeskibet Dannebrog. Desuden deltager Hesteskadronen i ceremonielle opgaver for det øvrige Forsvar.

Det værnepligtige personel gennemfører i løbet af deres 12 måneder ved eskadronen Hærens Basisuddannelse.

Eskadronen er kendt som en veldisciplineret enhed, der gennem årene har bevaret sin særlige faglige stolthed og identitet. Der er 75 heste opstaldet på Gardehusarkasernen i Slagelse. Her råder vi også over gode, relativt nybyggede faciliteter samt et stort øvelsesterræn.

Samarbejde og medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen, hvor vi har en uformel omgangstone og et højt serviceniveau.

Om stillingen

Du bliver en del af kommandodelingen hvor der sjældent er to dage, der er ens. Det er ikke et krav, at du har forrettet tjeneste i en kommandodeling før eller har erfaring med administrativt arbejde.

Dine opgaver bliver blandt andet:
• Udføre lettere kontorarbejde efter direktiv fra eskadronsbefalingsmanden (ESKBM).
• Støtte ledelsen og ESKBM med opgaver, der relaterer til daglig drift af enheden.
• Støtte ESKBM ved modtagelse og registrering af nyt personel.
• Anvende enhedens administrative IT-programmer, som primært er Office pakken.
• Registrere, arkivere og vedligeholde div. mail samt rekrutliste m.m.
• Udarbejdelse af enhedens vagtlister.
• Forestår aflevering og afhentning af post.
• Forestår transport af personel til læge/tandlæge/skadestue m.m.
• Støtte ESKBM med bestilling af kost og indkvartering til div. øvelser, samt terræn og undervisningsfaciliteter.
• Forestår den daglige kontakt til FES/ISS med hensyn kost- og fejlmeldinger.
• Være klar til at løse diverse opgaver som enheden bliver pålagt.

Om dig

Du er konstabel eller overkonstabel eller overkonstabel af 1.grad.

Du skal have flair for tal, kan anvende Office på brugerniveau og du er god til at formulere dig skriftligt. Du er selvstændig, pligtopfyldende og fleksibel i dit virke. Du kan arbejde struktureret med korte tidsfrister og kan selvstændigt, med nødvendig støtte, prioritere dine opgaver.

Du sætter ære i være en del af en enhed, hvor korpsånd og fagligheden er i højsædet. Du skal kunne være en rollemodel for både værnepligtigt- og stampersonel og derfor fremstå korrekt både i adfærd, såvel som påklædning

Du er en meget serviceminded person, som ikke finde nogen opgaver for små eller for store.

Du har som minimum kørekort til B og evt. C.

Det vil være ønskeligt, men ikke et krav, at du har kendskab til DeMars.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlig tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte næstkommanderende for Hesteskadronen kaptajn Daniel Berggreen på telefon 29 92 13 55 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 16. april 2020 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse 1. maj 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptrop regiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse samt støtte til både enheder og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Slagelse
  • Torsdag den 16. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 9
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 8
4. december 2024 9
3. december 2024 10
2. december 2024 10
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 10
28. november 2024 10
27. november 2024 10
26. november 2024 10
25. november 2024 10