Chef for Jægerkorpsets kursuscenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Er en arbejdsdag med spændende opgaver, ledelse af specialister og mange bolde i luften noget for dig? Så er det chef for Jægerkorpsets kursuscenter, oftest benævnt ”Training Wing”, du skal være.

Om os

Jægerkorpset (JGK) er Forsvarets landmilitære specialoperationsstyrkeenhed, der har til opgave med kort varsel at blive indsat i operationer, hvor konventionelle styrker ikke kan anvendes - såvel i nationalt som internationalt regi. JGK kan deployeres samlet eller indsætte et antal mindre enheder - vi består således af dedikerede og fleksible medarbejdere, der fungerer lige godt på begge sider af skrivebordet. I JGK er der en høj arbejdsmoral og et højt ambitionsniveau.

Enhver i JGK operative struktur skal have et godt helbred, god fysik, selvdisciplin, selvtillid og
viljen til at arbejde under ekstreme forhold. Tjenesten kræver endvidere god moral, loyalitet over for de pålagte opgaver og retning, selvom det må være ud over faggrænserne, selvkritik og udholdenhed samt gode evner til at samarbejde – herunder ikke mindst en initiativrig tilgang til tjenesten.

Et specielt aspekt ved enheden er, at der både varetages et myndighedsansvar og et operativt ansvar. Således er NIV III og ansvar 4 samlet ét sted.
Måske netop dette, kombineret med en god og fri omgangstone, gør arbejdspladsen til noget helt specielt.

Om stillingen

Jægerkorpsets Kursuscenter består fortrinsvis af rutinerede Jægere, der foruden at vedligeholde egen uddannelse, samtidigt forestår uddannelse og udvælgelse af Jægerkorpsets fundament og støtter uddannelse af yngre Jægere samt andre af Forsvarets enheder.
Dette lige fra patrulje- og aspirantkurset, som faldskærms grunduddannelse til kadetkursus for hærens officerer.

Desuden ligger uddannelsen af det årlige indtag af potentielle nye Jægere også under din kommando.

I kursusfrie perioder støtter Kursuscentret, hvor der er behov i andre dele af organisationen. Eksempelvis under større øvelser, skydeperioder, missionsspecifikke uddannelser m.m.

Når JGK skal opstille en SOLTG, har flere medarbejdere fra Kursuscentret funktioner i den operative stab. Dette kan være som Operationsbefalingsmænd eller som Efterretningsbefalingsmænd, men også andre funktioner alt efter situationen.

Egen- og videreuddannelse er en del af hverdagen, og der lægges stor vægt på dette kan gennemføres.

Som chef vil du følge uddannelserne meget nøje, og komme med input til fornyelse/forbedringer, ligesom du er primus motor for LI/LL processerne, der kører efter endt kursus.

Du er den hovedansvarlige for de oprettede kurser gennemføres efter bestemmelserne, og at der konstant evalueres på kurserne.

Slutteligt har du også det personelmæssige ansvar for de medarbejdere der arbejder i Kursuscentret, med alt det der følger med på dette område. Herunder især fokus på udvikling og fastholdelse af højt specialiserede medarbejdere. I de kommende måneder kan der forventes omorganiseringer i Jægerkorpset, som forventeligt giver Kursuscentret et nyt navn, men ellers kun har mindre indflydelse på enhedens opgaver. Detaljer vil kunne indhentes forud for en eventuel ansøgning eller samtale.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført VUT/I-L, VUK (bataljonsmodul og brigademodul) eller tilsvarende.
Alternativt er du premierløjtnant og kommet til det punkt i din karriere, hvor du er klar til at gennemføre Føringskursus. Der vil her være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det er et krav, at du er specialoperationsstyrke uddannet, eller har erfaring fra specialoperationsstyrkemiljøet, da forståelsen for og evnen til at anvende dine ledelsesværktøjer vil være i højsæde.

Du er en stærk og inkluderende leder, der udstikker en retning og samtidigt tilsikrer stort manøvrerum til dine medarbejdere. Du har fokus på at løse de operative opgaver bedst muligt, men tilstræber samtidigt at personellet får optimale forudsætninger for, at skabe balance mellem privatliv og arbejde. Du forstår og kan udøve situationsbestemt ledelse.

Du er analytisk velfunderet - både på operativt og taktisk niveau. Du er fleksibel i tanke og handling og kan tilpasse processer og ressourcer, når forudsætningerne ændres.

Du har en eller flere internationale operationer på underafdelings- eller stabsniveau bag dig.

Du er helbredsmæssig godkendt i rammen af sundhedstriaden, og det forventes, at du er i fysisk god form. Du har bestået forsvarets fysiske test ved ansøgningstidspunktet, eller er i stand til at gennemføre disse i f. m. tiltrædelse. Jægerkorpset har derudover sine egne fysiske krav
differentieret i forhold til funktion, som du på sigt skal honorere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til CTS og være i stand opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte JGK stabschef MJ Frederik Schoøtz på telefon 728 39003.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er d. 11. august 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 34.
Tiltrædelsesdatoen er snarest muligt derefter og koordineres og aftales i samarbejde med afgivende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Slagelse
  • Søndag den 11. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 9
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 8
4. december 2024 9
3. december 2024 10
2. december 2024 10
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 10
28. november 2024 10
27. november 2024 10
26. november 2024 10
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 10