Hornslet skole søger to kompetente og engagerede pædagogiske ledere.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hornslet

Vil du være med til at videreføre og skærpe Hornslet Skoles faglige og pædagogiske profil samt sikre udvikling og implementering af tiltag, der fremmer elevernes læring og trivsel? Vil du være med til at udvikle skoletilbuddet i Hornslet, hvor vi har vokseværk og derfor skal dele skolen i to afdelinger på to matrikler. Vil du gerne indgå i et stærkt ledelsesteam med højt til loftet, så er her muligheden for at søge 2 udfordrende og spændende lederstillinger på en stor visionær skole med dygtige, aktive og professionelle medarbejdere.

Hornslet Skole er en folkeskole med ca. 860 elever beliggende i Hornslet by i Syddjurs Kommune. Skolen er organiseret med en basisskole fra 0.-5. årgang og en udskoling med årgangene fra 6.-9. Skolens SFO for 0. – 3. klasse har ca. 280 indmeldte børn.

Til skoleåret 2024-25 står en ny udskoling klar og skolen deles i to afdelinger på to matrikler. Herefter ombygges nuværende skole på Ballesvej til afdeling Basisskole for indskoling og mellemtrin. Processen med projektering er opstartet januar 2021 og første spadestik tages 2022. Det bliver derfor også en spændende og udfordrende opgave i ledelsesteamet i samarbejde med medarbejderne om at blive del af transformeringen til to adskilte afdelinger i en fælles skole.

Ledelsesteamet består nu af skoleleder, pædagogisk leder i Basisskolen, udskolingsleder/viceskoleleder og en administrativ leder. Den ene stilling opslås, da pædagogisk leder i Basisskolen drager videre til nye udfordringer og derudover udvider vi nu ledelsen med endnu en pædagogisk leder. De to pædagogiske ledere fordeles med primær tilknytning til hhv. 0.-2. årgang samt SFO og 3.-5. årgang samt særlige funktionsområder. Vi arbejder i dagligdagen målrettet med delegeret ledelse i form af faglige vejledere samt to lærings- og trivselsvejledere.

Vores to pædagogiske ledere får ansvaret for:
  • daglig pædagogisk- og personaleledelse for hhv. SFO og 0.-2. Årgang og 3.-5. årgang
  • at understøtte de enkelte teams i deres arbejde med elevernes trivsel og læring
  • at arbejde med skolens overordnede progression blandt andet gennem datainformeret analyse
  • i samarbejde med den øvrige ledelse at være en aktiv del af skolens kerne-og udviklingsområder såsom arbejdet med God undervisning for alle, Professionelle Læringsfællesskaber (PLF), skolens ressource- og vejlederteams, Pædagogisk Læringscenter (PLC), læringsportalen Min Uddannelse m.m.

Vi søger 2 ledere, der er tillidsskabende, engagerede og anerkendende. Vi lægger vægt på, at personerne er robuste, strukturerede, og handlekraftige, og kan trives i et dynamisk og til tider hektisk miljø blandt herlige børn og unge, engagerede forældre samt dygtige og dedikerede medarbejdere. Man skal være ambitiøs, ansvarlig og loyal i sin ledelsestilgang. Du skal turde gå forrest, vise vejen og kunne skabe følgeskab hos medarbejderne.

Vi forventer, at kandidaterne har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, at de har pædagogisk og ledelsesmæssig indsigt, forståelse og interesse for ledelse - samtidig med, at man formår at skabe gode og motiverende relationer.

Fælles for begge stillinger forventes:
  • interesse for og indsigt i faglig ledelse af medarbejdere i deres arbejde med elevernes læring og trivsel
  • personaleledelse af lærere og pædagoger
  • viden om og erfaring med delegeret ledelse
  • engagement i den samlede skoles udvikling
  • fokus på udvikling af samarbejdet på tværs af årgange og fagområder
  • ledelseserfaring, gerne relevant ledelsesuddannelse
  • gode kommunikations- og relationskompetencer og i stand til at give vejledning, sparring og konstruktiv feedback
  • vedholdende og insisterende i arbejdet med at nå de strategiske mål, som skolen sigter efter
  • overblik og er stærk i prioriteringen af arbejdsopgaver i en kompleks skolehverdag
  • anerkendende tilgang og en god portion humor
  • uddannet lærer
  • erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde og implementerings processer

Det særlige som pædagogisk leder 0.-2. samt SFO:
  • Ledelse af skolens SFO
  • Udvikling af den gode skolestart i sammenhæng med skolens overordnede strategi
  • Fortsat udvikle samarbejdet med børnehaverne omkring "Klar til læring" og arbejdet med den gode overgang fra børnehave til tidlig SFO til 0. årgang

Det særlige som pædagogisk leder på 3.-5. årgang:
  • Ledelse af den gode overgang til skolens udskoling fra 6. klasse i samarbejde med udskolinglederen.
  • Ledelse af skolens arbejde med Dansk Som Andetsprog for nydanske elever i samarbejde med tosprogskoordinator.

Vi tilbyder

En skole i fremdrift med dygtige og engagerede medarbejdere. Hornslet Skole er i en god udvikling og der er de seneste år iværksat en række tiltag, der skal sikre en fortsat god udvikling og en dynamisk arbejdsplads. Her kan nævnes vores overordnede fokus på at arbejde i professionelle læringsfællesskaber. Du bliver en del af et dedikeret ledelses team med fokus på individuel og fælles kompetenceudvikling af medarbejdere og som samarbejder i en atmosfære af gensidig hjælpsomhed og højt til loftet.

Du bliver også del af en skole med en aktiv bestyrelse, som ønsker at sætte retning for deres lokale skole. Sammen søger vi konstant at være en god skole for alle børn. Stemningen på skolen er præget af en positiv energi, overskud og lyst til videreudvikling. Samarbejdsklimaet opleves konsensussøgende, positivt og produktivt med en stærk identitet. Generelt er der stor forældreopbakning, og der er en aktiv og ressourcestærk forældrekreds, der involverende og engageret støtter op om skolens arbejde.

Læs mere om stilling ved at hent den fulde job og stillingprofil her:
Jobprofil- 2 pæd. ledere Hornslet Skole

og læs mere om kommunens ledelses- og medarbejdergrundlag på: https://www.syddjurs.dk/lmg

Stillingerne som pædagogisk leder er på fuld tid. Løn og ansættelse iflg. overenskomst og principper for Ny Løn.

Tiltrædelse 1. maj 2021

Deadline for ansøgning er 14. marts. 2021

Første samtalerunde gennemføres den 18. og 19. marts og 2. samtale den 24. marts.

Mellem de to samtaler udarbejdes personprofil.

For yderligere information se www.hornslet-skole.dk. eller hent den fulde job og stillingsprofil her. Du er meget velkommen til at besøge skolen og du kan kontakte skolens leder Bitter Rasmussen på 87 53 57 00 / 20 42 77 18 eller viceskoleleder Lone Borup på 87 53 57 00 / 21 16 81 57

Din ansøgning sendes ved at klikke på "send ansøgning." Vedhæft din ansøgning, dit CV og evt. udtalelser. (De vedhæftede filer skal være i pdf – eller word-format.) Husk tydeligt at markere, om begge stillinger eller kun den ene søges.

"Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.".

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision "Vi gør det – sammen" og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8cfbc04c)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hornslet.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Hornslet
  • Søndag den 14. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Hornslet

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Hornslet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Hornslet over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0