Erfaren viceskoleleder med empati og overblik til Fløng Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Drømmer du om at bruge din ledelseserfaring på en skole, der emmer af engagement og lys i øjnene? Kan du se dig selv som leder af udskolingen, og er du en leder, der har masser af tillid til dine medarbejdere? Motiveres du af at skulle bidrage til en spændende fusionsproces mellem 2 skoler, som vi står overfor i næste skoleår? Så bliv en del af Fløng Skole, og vær med til bl.a. at:
  • Videreudvikle og understøtte de velfungerende selvstyrende teams og integrere en ny medarbejdergruppe
  • Starte et nyt ledelsesteam op og bidrage til at vi sammen sætter retningen
  • Forme kulturen på Fløng Skole på ny


På Fløng Skole motiveres vi af at udvikle børn, til at blive rummelige, robuste og livsduelige. Vi har en grundholdning, der er systemisk og anerkendende. Det gennemsyrer hele vores skole. Vi lykkes særligt godt med at løfte eleverne fagligt, og vi er dygtige til at løse opgaverne i fællesskab samtidig med, at vi tager et personligt ansvar.

Du bliver en del af en skole, hvor vi står overfor en fusion med specialrække- og modtagerklasserne fra Charlotteskolen pr. 1. august 2021. Vores fælles opgave bliver bl.a. at finde de værdier, der kan skabe fundamentet for en ny fælles kultur.

Du spiller de selvstyrende teams stærke
Du bliver leder for hele skolen sammen med resten af ledelsesteamet – og har personaleledelse for de dygtige og engagerede medarbejdere i udskolingen. Vi arbejder i selvstyrende teams, og det giver dig som leder en lidt anden rolle. Du er parat til at give opgaver fra dig, og du stoler på, at medarbejderne selv kan løse disse. Medarbejderne styrer det meste selv, og har brug for en leder, der kan inspirere og støtte, når der er brug for det.

Dine opgaver
Det er vigtigt for os, at du er dygtig til It og har flair for at sætte dig ind i systemer. Vi arbejder bl.a. med TRIO-tabulex, Office 365 og Aula.

Dine opgaver bliver bl.a.:
  • Vikardækning
  • Fleksible skemaer
  • Prøveplanlægning- og afvikling
  • Drift og økonomi
  • Personaleansvar for udskolingen
  • Skoleudvikling


Hvad har du med?
Vi forestiller os, at du har erfaring med skoleledelse i en eller anden form. Til en eventuel samtale vil vi bede dig fortælle om de succeser, du har opnået som leder, og hvad du selv vurderer som betydningsfuldt i den forbindelse. Det er et krav, at du er læreruddannet og har en lederuddannelse på minimum diplomniveau.

Refleksiv teamplayer med et smil på læben
Du bliver en del af et nyt ledelsesteam, hvor vi taler åbent og ærligt om både det nemme og svære, og vi glæder os til at tage imod dig og sammen skabe vores fælles kultur. Vores ansvarsområder er opdelt, men vi bruger hinanden til at udvikle områderne sammen. Alt efter din erfaring og kompetencer fordeler vi opgaver mellem os, når du er en del af holdet.

Du får en skoleleder, der gerne vil uddelegere ansvar, og som samtidig gerne vil informeres om hvad der sker – både af stort og småt. Læs mere i Mortens personlige ledelsesgrundlag her.

Fordi vores ledelsesteam er nyt, er det vigtigt, at du er god til at stikke fingeren i jorden og fornemme kulturen på skolen. Lige nu er den båret af medarbejderne og ikke ledelsen. Det betyder, at vi sammen skal finde en ny fælles vej.

Åbent og tillidsfuldt ledelsessyn
Som leder prioriterer du samarbejde højt. Du er troværdig – det du siger, er det du gør – og du inddrager medarbejderne, hvor det er relevant. Du har en helhedsorienteret tilgang til dit arbejde, og det er vigtigt for dig at styrke den enkelte medarbejders motivation og engagement, sådan at ideer og tiltag samlet set skaber den ønskede fælles retning.

Du er stærk i at facilitere teams, og har tillid til at medarbejderne løser deres opgaver. De kommer til dig, når der er brug for hjælp.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Er dialogisk i din ledelsesstil, tydelig i din kommunikation og kan udmønte anerkendende ledelse i praksis
  • Strukturerer, implementerer og følger op på indsatser
  • Er synlig i hverdagen blandt børn, medarbejdere og forældre


Plads til alle – men ikke til alt
Du bliver en del af en skole og en arbejdsplads, som har et pædagogisk grundsyn, der er systemisk og anerkendende i forhold til undervisning, læring og opgaver. Vi ønsker at skabe fællesskab og medinddragelse på mange planer i hverdagen, og arbejder aktivt på at opretholde vores gode arbejdsmiljø. Vi har en klar pædagogisk retning og en vilje til at sætte fokus på både dannelse og faglighed.

Fløng Skole er en 2-3 sporet skole med 520 elever fra 0.-9. klasse. Vi har indført røgfri arbejdstid for personalet, og eleverne har røgfri skoletid. Skolen ligger i den vestlige del af Høje-Taastrup Kommune – tæt på Roskilde. Vi er en skole med gode undervisningsfaciliteter og store grønne udeområder.

På Fløng Skole sætter vi pris på mangfoldighed, og vi gør en dyd ud af vores samarbejde, så vores elever hele vejen rundt oplever tryghed, udvikling og et fagligt stærkt læringsmiljø. Vi ønsker at få en leder til skolen, som vil fortsætte vores arbejde med at forbedre elevernes faglige og sociale trivsel. Samtidig skal dit blik for medarbejdernes trivsel også være stærkt.

I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi med skoleudvikling Fremtidens skole. Læs mere her.

Yderligere information
Jobbet ønskes besat pr. 1. april 2021. Vi ser gerne, at du kommer ud og besøger skolen og møder os – ring i forvejen og aftal tid til et besøg, der naturligvis foregår corona-sikkert.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med den behandlingsberettigede organisation efter forhandling, og der er ingen øvre arbejdstid.

Ansøgningsfrist den 31. januar 2021
Første ansættelsessamtale afholdes den 10. februar 2021 og anden samtale den 17. februar 2021. Der vil skulle besvares et spørgeskema til en personlighedsprofil af udvalgte kandidater inden anden samtale.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder, og du bedes derfor have min. 2 referencer med til samtalen. Der indhentes desuden ved ansættelse straffeattest og børneattest. Ansættelsen vil være betinget af at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.

Hvis du vil høre mere eller vil aftale tid til et besøg på skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Morten Visti Motet på 43352250. Du kan læse mere om vores skole her.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Taastrup
  • Søndag den 31. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1