Sektionschef til drift og udvikling af Forsvarets Service Management

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Har du flere års erfaring som chef eller leder i et større enterprise it-miljø? Og er du som leder god til at sætte dig ind i dine medarbejderes faglige udfordringer? Så er du måske vores nye sektionschef.

Om os

Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på teknologier fra bl.a. Microsoft, Cisco, HP og Vmware.

Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring.

Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte.

Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer!

Vores sektion (Service Management) består pt. af 5 medarbejdere, hvoraf 1 er militære og 4 er civile. Sektionen er en del af Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi bor på Helseholmen i Hvidovre (Avedøre Holme), men forventer at blive samlet under Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup.

Remedy er det værktøj, der bruges til understøttelse af IT Service Management-processerne (ITIL) og levering af IT-serviceydelser til Forsvaret for eksempel fejlhåndtering, ændringsstyring og kommunikation af forventede løsningstider. Vi anser Remedy som et meget centralt omdrejningspunkt i vores dialog med interne og eksterne kunder.

Som sektionschef får du ansvaret for drift, vedligeholdelse og udvikling af denne platform.

Om stillingen

Du bliver chef for 5 engagerede medarbejdere, der alle er specialiserede i drift og udvikling af vores Service Management. Der er derudover tilknyttet 4 konsulenter p.t. til sektionen.

Sektionen varetager driften og udviklingen med den nuværende platform (Remedy), og du forholder dig løbende til udviklingen af denne platform såvel som bidrager til overvejelser vedrørende et eventuelt senere forretningsskift af platform.

Om dig

Du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Endvidere er det ønskeligt, at du har en bred ledelseserfaring. Herudover behersker du dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Du er en leder, som bringer medarbejdernes faglighed i spil, og du brænder for at udvikle dit personale. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske, som ikke-tekniske, samarbejdspartnere og kolleger.

Du arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst, og du tager ansvar for både dine og sektionens opgaver. Endvidere trives du i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer også kan ske hurtigt.

Som person er du positiv af natur og ser løsninger frem for udfordringer. Du sørger aktivt for at facilitere vidensdeling blandt dine medarbejdere.

Hos os, og ikke mindst Forsvaret, er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at stå i spidsen for et team af usædvanligt dygtige og engagerede IT-specialister, og der er en lang række af muligheder for personlig og faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste af 4. juli 2013 mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA.

Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Grundlønnen er jf. overenskomsten indplaceret i løngruppe 4-5. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bland andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henrik Daugbjerg på tlf. 7281 4400.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Julie Hasforth på tlf. 3266 5702.

Ansøgningsfristen er den 20. marts 2020. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Ansættelsessamtaler gennemføres løbende, og opmærksomheden henledes på, at interne kvalificerede ansøgere haves.

Forsvarsministeriets organisation er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hvidovre
  • Fredag den 20. marts 2020

Lignende jobs

  • Enterprise Architect

    Your role as part of the Business Engagement and Enterprise Architecture (BEEA) team is to ensure coherency between the business capabilities, processes, and the technologies in Milestone. As an En..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Integrationsudvikler til pensionsløsninger

    ”Kan du se dig selv kaste dig over spændende og komplekse integrationsprojekter sammen med dygtige og engagerede kolleger? Vil du være med til at forme fremtiden for [xxxxx]'s pensions- og forsikring..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Automation or Electrical trainees for green Energy...

    Softwareudvikler søges til organisation/virksomhed i København
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Senior Java Developer

    Senior Java Developer Er du vores nye løsningsorienterede Senior Java Developer? Er du en erfaren og pragmatisk Java-udvikler, der kan tænke kreativt og finde løsninger på komplekse udfor..
    • Softwareudvikler
    • Ballerup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3