VDI-specialist til Danmarks Domstole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at etablere og være systemejer for en større VDI-løsning, der sikrer 2.000 brugere ved retterne fortsat stabilitet og driftssikkerhed?

Danmarks Domstole står i de kommende år foran modernisering og udskiftning af flere it-systemer, der har stor betydning for arbejdet i retterne. Samtidig skal vi sikre en stabilisering af vores eksisterende systemer. Domstolsstyrelsen er derfor i fuld gang med at styrke vores it-organisation og søger i den forbindelse en række nye kollegaer.

Vi er bl.a. i gang med at udvikle nye fagsystemer til domstolenes skifte- og straffesager. Dette vil tage en årrække. Vi skal derfor sikre, at de nuværende legacy-systemer kører stabilt i perioden frem til, at de nye systemer er klar. Vi har gennemført en række pilotforsøg, der har vist, at en VDI-platform vil være den bedste løsning i perioden.

Vi søger derfor en VDI-specialist, som vil være med i udviklingen og efterfølgende vedligeholdelse af denne større VDI-installation. Der er tale om et stort projekt med 2.000 brugere, som er en afgørende brik i at sikre en fortsat stabil og sikker drift til retterne i Danmark.

Vi tilbyder dig en spændende stilling,

  • hvor du får mulighed for at bidrage til en stor og vigtig digitaliseringsindsats for en vigtig samfundsinstitution
  • i et alsidigt fagligt miljø med stor kontaktflade til bl.a. vores leverandører, brugere, it-infrastrukturkonsulenter og systemejere
  • på en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglig standard, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde

Du bliver teknisk bindeled og nøgleperson for VDI-platform

Som vores nye VDI-specialist får du i den første tid en vigtig rolle i forbindelse med vores igangværende VDI-udviklings- og implementeringsprojekt. Efterfølgende bliver du systemejer, der skal sikre, at platformen løbende vedligeholdes, og at anvendelsen af kapaciteten optimeres.

Du bliver således det det tekniske bindeled til vores drifts- og applikationsleverandører og får et tæt samarbejde med vores pc-management funktion om VDI-image. Du rådgiver vores systemejere på fagsystemerne om tekniske forhold på VDI-platformen.

Derudover vil dine primære opgaver være:

  • Etablere overvågning af løsningen og foretage fejlfinding og -udbedring
  • Udarbejde dokumentation og vejledninger
  • Analysere og rådgive om yderligere brug af platformen til andre fagsystemer og tværgående applikationer

I det omfang tiden tillader det, vil du afhængig af dine erfaringer og kompetencer få andre opgaver i infrastrukturteamet.

Hvem leder vi efter?

Da du bliver nøgleperson på vores VDI-platform, lægger vi afgørende vægt på, at du har nogle års erfaring med de beskrevne opgaver fra andre stillinger.

Du kender til udfordringer med afvikling af legacy-applikationer på VDI-platformen og forstår de muligheder og begrænsninger, applikationsarkitekturen har for en stabil og sikker drift.

Derudover lægger vi vægt på, at du har

  • erfaring med VMware Horizon View eller Citrix Virtual Apps & Desktops
  • kendskab til virtualisering af PC’er, desktop administration (SCCM), storage (SAN/NAS), netværk og active dictory (AD)

Du har formentlig en relevant it-uddannelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende, så længe du har den nødvendige erfaring.

Som person er du struktureret og analytisk i din tilgang til dine opgaver. Du har stor erfaring med styring af og koordinering af opgaver med flere leverandører, og du formår at holde fokus på fremdrift, indtil målet er nået. Derudover forestiller vi os, at det er naturligt for dig at arbejde selvstændigt, at prioritere og planlægge dine opgaver og levere dem til tiden.

Vi er en organisation med meget skriftlig kommunikation. Det er derfor vigtigt, at du formulerer dig flydende på dansk - i både skrift og tale. Dertil har du gode engelske læsefærdigheder, da meget dokumentation kun findes på engelsk.

Dine nye kollegaer

Organisatorisk bliver du en del af Domstolsstyrelsens Center for IT, som består af de fire enheder: It-projekter, It-udvikling og It-drift og It-fagsystemer med hver deres enhedschef under It-direktøren.

Du ansættes i It-driftsenheden, som har til formål at sikre en stabil og sikker it-drift for retternes brugere. Vores enhed består af to teams, hhv. support og infrastruktur med samlet 27 medarbejdere, der ledes af hver sin teamleder. Du ansættes i infrastrukturteamet, der bl.a. består af medarbejdere med kompetencer inden for arkitektur, servere, cloud, netværk og sikkerhed.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling som specialkonsulent efter Finansministeriets overenskomst med AC. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til Finansministeriets overenskomst med HK/STAT og OAO-S-fællesoverenskomsten. Der vil kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg, hvis størrelse vil afhænge af erfaringer og kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele din ansættelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Mere om os og stillingen

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Claus Bonde Nielsen på tlf. 50 96 07 93 eller it-driftschef Michael Kalmberg på tlf. 22 60 73 76.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også læse Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi 2019 - 2022.

Ansøgningen

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen 'Søg stillingen' i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest onsdag, den 25. marts 2020, kl. 12

Vi forventer at holde 1. samtaler den 30. og 31. marts (formiddage). 2. samtaler forventes afholdt med udvalgte kandidater den 3. og 4. april 2020.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København K
  • Onsdag den 25. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København K over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0