Scrum Master til strategisk it-udviklingsprojekt i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at sætte dit præg på opbygningen af en faglig stærk it-organisation? Har du styr på agile metoder og processer, og motiveres du af at være en central del af ambitionen om at etablere en fleksibel og effektiv tværgående leveranceorganisation? Vil du være med til at udvikle et nyt it-system med over 3.000 brugere? Hvis svaret er ja, så er du måske vores nye Scrum Master.

Du kommer med på en digital transformationsrejse, hvor vi skal opbygge en stærk faglig it-organisation, der i tæt dialog med vores kerneforretning skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af Kriminalforsorgens kerneforretning og vores mange daglige brugere.

Du får en unik chance for at løfte Scrum Master rollen ind i Kriminalforsorgens nye organisering og får stor indflydelse på denne udvikling. Du bliver en del af vores strategiske it udviklingsprojekt ’NyX-projektet’, der skal modernisere Kriminalforsorgens mest forretningskritiske it-system. Projektet arbejder agilt, og vi opbygger løbende kompetencer og erfaringer, så vi kan blive en agil leveranceorganisation. Det vil du skulle hjælpe os med.

Om stillingen
NyX-projektet er pt. organiseret i 2-4 teams afhængig af de aktuelle opgaver, og forventningen er at omfanget vil vokse i projektforløbet. Vi leder derfor efter yderligere en dedikeret og erfaren Scrum Master til et eller flere af disse teams, hvis sammensætning består af både interne og eksterne deltagere.

Du får ansvaret for at hjælpe teamet i deres agile udvikling, facilitere de forskellige ceremonier i scrum-processen og samarbejde med de øvrige vigtige aktører i NyX-projektet, herunder udviklingsleverandørerne. I samarbejdet med dit team og Product Ownere har du fokus på at sikre opfyldelse af de mål, som vores kerneforretning skal have indfriet.

Derudover skal du bidrage til at sikre planlægning og fremdrift af projektets samlede release train.

Hvem er du?
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som gør, at du trives i rollen som Scrum Master. Du har sans for at skabe rammer, så dit team leverer fremdrift. Du evner at skærme dem mod forstyrrelser, fjerne forhindringer og coache teamet i retning af stadig at performe bedre. Du har fokus på de menneskelige og agile principper og har en pragmatisk tilgang. Vi uddelegerer opgaver og ansvar, men forventer til gengæld, at du navigerer selvstændigt i rollen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • brænder for de agile principper
  • har erfaring som Scrum Master og gerne kendskab til SAFe, herunder ikke mindst RTE rollen
  • har gode sociale kompetencer og gode samarbejdsevner
  • har god forståelse for forretningens forskelligartede behov
  • kan sikre et smidigt samarbejde med Product Ownere, leverandører og andre interessenter
  • eventuelt har erfaring med JIRA/Confluence eller lignende samarbejdsplatforme

Om os
Du bliver en del af en dynamisk og ambitiøs arbejdsplads. I NyX-projektet har vi vokseværk, og lige nu er vi omkring 30 engagerede kolleger og leverandører med forskellig baggrund og erfaring. Vi sætter pris på vores faglige miljø og har fokus på et godt tværgående samarbejde.

Stillingen er placeret i Center for IT og Digitalisering, hvor vi er ca. 80 medarbejdere, der er opdelt i fire enheder: IT Service, Strategi og Styring, Udvikling og Forvaltning samt Databeskyttelse og Informationssikkerhed. Center for IT og Digitalisering beskæftiger sig bl.a. med it-udviklingsprojekter, it-drift, infrastruktur, it-sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligeholdelse.

Vi tilbyder
Center for IT og Digitalisering har for nyligt gennemført en omlægning af sin organisation, og står nu overfor at udvikle it og digitaliseringen i Kriminalforsorgen i tæt samarbejde med kerneforretningen.

Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs organisation i rivende udvikling med en bred vifte af opgaver og projekter, et godt arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden og hjælper hinanden, så vi i fælleskab når i mål med opgaverne.

Vores arbejdsplads er centralt beliggende på en attraktiv adresse midt i København, på det skønne Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomst med relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og gerne senest den 1. juli 2021.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

PET-sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til product manager Dan Thunø Iversen på telefon 72 55 94 23.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 8. maj 2021.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Vi forventer at holde samtaler løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København K
  • Lørdag den 08. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København K over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0