Strategisk tænkende akademiker til nyoprettet sekretariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med, når de politiske planer for uddannelses- og forskningspolitikken lægges? Kan du skabe overblik og tænke strategisk i forhold til de politiske processer i et ministerium og understøtte minister og ledelse i arbejdet med strategisk styring og politisk planlægning? Så er du måske vores nye akademiker i det strategiske udviklingssekretariat i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden formidler fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye ideer kan spire og skabe vækst.

Om Strategisk Udviklingssekretariat og stillingen
Strategisk Udviklingssekretariat er en nyoprettet enhed i departementet, der bidrager til Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med udvikling og koordinering af større politiske forløb og projekter samt understøtter ministeren og ministeriets ledelse med værktøjer, der skaber overblik ift. større forløb og prioriterede indsatser.

De konkrete arbejde i enheden handler bl.a. om:

  • Strategisk styring og koordinering af større politiske forløb og fokusområder.
  • Bidrage til udarbejdelsen af produkter i forbindelse med større politiske forløb i form af mødematerialer, præsentationer, politiske udspil etc.
  • Koordinering af regeringens 4-årsplan på UFM’s område.
  • Understøtte den interne prioritering af opgaver med styrings- og planlægningsformater.
  • Løbende afrapportering til minister, koncerndirektion og departements ledelse i tæt samarbejde med Minister- og Ledelsessekretariatet.

Strategisk Udviklingssekretariat er en del af Center for Koordination og Kommunikation, der også rummer Minister- og Ledelsessekretariatet og Presse og Kommunikation. Centeret har i alt ca. 25 medarbejdere og er et af departementets fem faglige centre.

Dine opgaver kommer bl.a. til at indebære:

  • At have overblik over de samlede politiske forløb i UFM.
  • At assistere minister og direktion ift. strategisk styring og planlægning af ministeriets politiske aktiviteter.
  • At udarbejde materiale til minister og ledelse - fra mødemateriale, over beslutningsoplæg til politiske udspil.
  • At udarbejde præsentationer til regering, minister og direktion.
  • At skabe løbende overblik ift. større sager og projekter på tværs af ministeriet.

Stillingen er nyoprettet, så du kommer til at sætte dit eget præg på opgaverne, og hvordan de skal løses.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

  • Er god til at skabe overblik og sætte ting i system.
  • Formår at skabe sammenhæng i komplicerede processer og indhold.
  • Har blik for, hvordan man visuelt fremstiller komplekse forløb og processer på en overskuelig måde.
  • Trives med at være opsøgende og have mange snitflader både internt og eksternt.
  • Har en samfundsfaglig uddannelsesbaggrund.
  • Har erfaring fra et ministerie eller en politisk organisation og kender til politiske beslutningsprocesser.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi tror på, at en kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Ditte Fruelund Christensen på telefonnummer 7231 8132 eller på e-mail [email protected]

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis senest d. 21. maj 2021.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde i uge 22 og anden samtalerunde i uge 23. Mellem første og anden samtalerunde vil du blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, jura, økonomi og HR.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København K
  • Fredag den 21. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0