BI-udviklere søges til anklagemyndigheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være en drivkraft bag udvikling af BI-løsninger baseret på større datamængder inden for straffesager? Har du en god teknisk værktøjskasse og lyst til at bruge den i praksis til at understøtte retssystemet og det lovgivende arbejde? Så er det måske dig, vi søger i Rigsadvokatens Økonomi- og analysesektion.

Udviklere med overblik over komplekse datamængder til understøttelse af retssystemet
Rigsadvokaten søger faglige og teknisk stærke BI-udviklere til at videreudvikle og vedligeholde anklagemyndighedens ledelsesinformation i Qlik, at formidle løsningerne til brugerne og tage den løbende kontakt hermed, samt at sikre at vores BI-systemer løbende følger den teknologiske udvikling.

Vores BI-udviklere har ansvaret for at omsætte forretningsønsker og -behov til konkrete brugervenlige løsninger i Qlik baseret på komplekse og forskelligartede datamængder. Udviklingsopgaverne foretages både selvstændigt og i samarbejde med kolleger fra både politiet og anklagemyndigheden, og til brug for disse vil du skulle dykke ned i store datamængder om kriminalitet, straffesagsbehandling og personaleforhold på anklagemyndighedens område. Det gælder bl.a. udviklingen af digitale driftsstyringsværktøjer, der understøtter den daglige håndtering og prioritering af straffesager, værktøjer til løbende opfølgning på mål og dynamisk ledelsesinformation til øverste ledelse i landets 12 politikredse.

Du skal i samarbejde med teamet udvikle BI-løsninger til brug for analyse og rapportering, og dine opgaver vil ligge inden for disse hovedområder:

  • Udvikling og vedligeholdelse af BI-løsninger med data fra flere kilder
  • Undervisning af brugere i anvendelsen af vores BI-løsninger
  • Sparring om den forretningsmæssige anvendelse af data og analyser
  • Understøttelse af interne beslutningsprocesser ift. BI-løsningerne
  • Videreudvikling af Rigsadvokatens interne analyseværktøjer
  • Løbende dialog med landets politikredse og andre samarbejdspartnere ift. dataunderstøttelse

Du vil blive en del af Analyse- og udviklingsteamet i Økonomi- og analysesektionen, som tæller i alt syv ansatte, der, foruden at lave ovennævnte BI-udviklingsopgaver, har ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af vores data warehouse samt ansvaret for at udarbejde analyser af straffesagsbehandlingen, økonomiske konsekvenser til brug for politikoplæg, strategiudvikling, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, udarbejdelse af lovforslag mm.

Du vil få et tæt samarbejde med Økonomi- og analysesektionens øvrige medarbejdere i Budget- og styringsteamet, der bl.a. har ansvaret for Rigsadvokatens mål- og resultatstyring, budget- og bevillingsopgaver og indkøbskoordination. Fællesnævneren for sektionen er brugen af data til analyser, styring og udvikling. Formålet er ikke at gøre anklagemyndigheden fuldt datadreven, men derimod at sikre et evidensbaseret grundlag for strategiske beslutninger samt den daglige styring og ledelse.

I Økonomi- og analysesektionen får du gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og fagligt kompetente kolleger. Vi lægger stor vægt på, at det er både lærerigt og sjovt at gå på arbejde.

DIG
Vi forventer, at du er fagligt velfunderet med relevant uddannelse inden for IT og/eller Økonomi gerne kombineret viden med erfaring inden for udvikling af BI-løsninger, eller at du alternativt har mod på hurtigt at opbygge kompetencer på områderne. Det vil desuden være en fordel men ikke et krav, hvis du også har erfaring med et eller flere af værktøjerne QlikView, Qlik Sense, Power BI samt Azure DevOps til projektstyring og versionsstyring.

Du forventes at bidrage fagligt til at sikre en passende balance imellem nyudvikling og stabil forretningsmæssig drift. Vi lægger desuden vægt på, at du brænder for at arbejde med data, har teknisk flair, er struktureret og samtidig kan bidrage til et frugtbart og konstruktivt samarbejde, så sektionen løbende opfylder ambitionerne omkring udviklingen af et professionelt BI-system, hvor vi anvender en agil tilgang til softwareudvikling og bruger scrum som projektmetode.

OS
Anklagemyndighedens opgave er sammen med politiet at strafforfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden består af rigsadvokaturen, tre statsadvokaturer og anklagemyndigheden i landets 12 politikredse, National enhed for Særlig Kriminalitet samt Færøerne og Grønland.
Vi tilbyder et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service.

Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. Du vil hurtigt opleve at få ansvar for egne opgaver, og der vil være gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.

VILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent (specialkonsulent eller chefkonsulent) på baggrund af dine kvalifikationer.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. december 2022.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

SØGER DU?
Send din ansøgning vedlagt oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring via dette link.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2022.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for analyse og udvikling, Troels Treppendahl, på telefon +45 3030 6277.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København K
  • Onsdag den 23. november 2022

Lignende jobs

  • Enterprise Architect

    Your role as part of the Business Engagement and Enterprise Architecture (BEEA) team is to ensure coherency between the business capabilities, processes, and the technologies in Milestone. As an En..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Integrationsudvikler til pensionsløsninger

    ”Kan du se dig selv kaste dig over spændende og komplekse integrationsprojekter sammen med dygtige og engagerede kolleger? Vil du være med til at forme fremtiden for [xxxxx]'s pensions- og forsikring..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Talent Acquisition Partner

    You may have noticed we not long ago were looking for a Junior Talent Acquisition Partner. We have decided to change the scope of the role which means less focus on the general support role and mor..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Automation or Electrical trainees for green Energy...

    Softwareudvikler søges til organisation/virksomhed i København
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København K over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0