Product Manager med det store overblik til strategisk vigtigt it-program - 2100

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du sikre den bedste it-løsning for de danske skatteydere og skabe tryghed om boligbeskatningen for 1,3 mio. boligejere i Danmark? Vil du sætte dit præg på et stort og samfundsvigtigt program, der arbejder efter de nyeste agile metoder? Kan du lide at være med, hvor det går stærkt, og omsætter du let kompliceret lovstof til enkle og digitaliserbare processer og klare forretningskrav? Så er du vores nye kollega!

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) udvikler vi it-systemer, der gør en forskel for alle danske skatteydere og sikrer en solid understøttelse af Skattevæsenet. En spændende og ambitiøs opgave, der betyder, at vi har brug for stærke medarbejdere, der ud fra forskellige fagligheder sammen kan udvikle de helt rigtige it-løsninger. Som Product Manager får du en central rolle i et af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens strategiske programmer med stor bevågenhed og mange interessenter.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et kontor, hvor ni engagerede medarbejdere arbejder med forskellige aspekter af forretningsudvikling i rollerne som business analyst, product owner, product manager, projektkonsulent og forandringskonsulent.

Alle medarbejdere arbejder på ”Programmet for implementering af boligforliget 2017”. Programmet er pt. i analysefasen og vil inden længe overgå til udviklingsfasen. Der opstår derfor hele tiden nye opgaver og dermed nye muligheder, hvilket betyder, at der er rig mulighed for læring og kompetenceudvikling. Programmet er præget af en uformel tone og en høj faglighed, og du får rig mulighed for at tage ansvar og påvirke, hvordan fremtidens it-systemer i Skatteforvaltningen designes. Når programmet om en årrække er afsluttet, vil du og dine kolleger i kontoret overgå til nye projekter eller programmer i UFST.

Kontoret er organisatorisk en del af Digital Forretningsudvikling, der består af i alt seks kontorer. Vi arbejder særligt tæt sammen med kollegerne i de øvrige projekt- og proces-kontorer, der har samme medarbejderprofiler som vores kontor. Der er derfor rig mulighed for sparring både indenfor programmet, men også med kollegaer med samme stilling og faglighed andre steder i UFST.

Proaktiv problemløser med fokus på forretningsværdi og enkle løsninger
Som Product Manager vil du få ansvaret for løbende at opdatere og strukturere vores programbacklog ud fra dit overblik over den samlede løsning. Det er også dig, der prioriterer backloggen i tæt samarbejde med vores kolleger fra Skattestyrelsen og sikrer sammenhæng mellem forretningens ønsker og hensynet til den overordnede planlægning. Du får en central rolle i at udarbejde og kommunikere programmets overordnede plan og følge op på den, samt sørge for kommunikation og understøtte samarbejde og koordinering på tværs i programmet.

Selvom en stor del af dine opgaver vedrører den samlede løsning, er det også vigtigt, at du kan gå i detaljen og bidrage til godkendelse af analyseresultater og features med et kritisk øje på forretningsværdi og kvalitet og fokus på enkle og brugbare løsninger.

Når scope ændres eller forudsætningerne ikke længere holder, bliver du ikke slået ud, men holder humøret højt og evner at vende det til nye muligheder og se fremad. Du er proaktiv ift. at løse udfordringer for vores teams og udarbejder konstruktive løsningsforslag baseret på den viden, du henter i programmet og din egen viden om forretningkrav og IT-udvikling.

Hvem er du?
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du hurtigt kan tilegne dig viden om et komplekst forretningsområde, kan sortere i store mængde viden og navigere i et landskab med mange interessenter og kompliceret lovgivning. Din tilgang til opgaveløsningen er struktureret og analytisk, og du formår at fastholde det strategiske overblik uden at overse de vigtige detaljer. Som person er du udadvendt, systematisk og beslutningsdygtig og trives med mange bolde i luften og til tider skarpe deadlines. Du er ikke bange for at gå forrest og besidder stærke kommunikative evner i skrift og tale.

Vi forventer, at du har erfaring med arbejde som enten Procuct Owner eller Product Manager og har kendskab til agile principper såsom SAFe, Kanban og Scrum samt erfaring med systemudvikling, dokumentation og kravspecifikation.

Som Product Manager har du det store overblik og foretager de rigtige prioriteringer. Derudover forventer vi, at du kan:

  • indsamle relevante input, foreslå løsninger og forklare, hvorfor noget er til- eller fravalgt
  • tage initiativ, stå på mål for dine beslutninger og prioriteringer og følge opgaverne til dørs
  • … og samtidig agere som en relationsskabende holdspiller, der sætter retning og får følgeskab fra det øvrige program.


Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 14. juni 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lisa Krogh Christensen på telefon 7237 0384.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Østbanegade 123, 2100 Købehavn Ø og fra efteråret 2020 Nybrovej 110 og 116 i Lyngby. Tiltrædelse snarest muligt.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • København Ø
  • Søndag den 14. juni 2020

Lignende jobs

  • Enterprise Architect

    Your role as part of the Business Engagement and Enterprise Architecture (BEEA) team is to ensure coherency between the business capabilities, processes, and the technologies in Milestone. As an En..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Integrationsudvikler til pensionsløsninger

    ”Kan du se dig selv kaste dig over spændende og komplekse integrationsprojekter sammen med dygtige og engagerede kolleger? Vil du være med til at forme fremtiden for [xxxxx]'s pensions- og forsikring..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • IT-konsulent til Andelskassen

    Kunne du tænke dig at spille en central rolle i bankens IT-afdeling og være med til at under-støtte afdelingens arbejde med compliance, cybersikkerhed og projektstyring? Så har du nu chancen for at..
    • Softwareudvikler
    • København N
    Få mere info
  • Talent Acquisition Partner

    You may have noticed we not long ago were looking for a Junior Talent Acquisition Partner. We have decided to change the scope of the role which means less focus on the general support role and mor..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
26. december 2024 7
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 7
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 8
9. december 2024 8
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 6
26. november 2024 7