Social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på Sengeafsnit 2, Bornholms Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Har du lyst til at indgå i et dynamisk og udviklende arbejdsfællesskab, hvor du bliver en del af et dygtigt og engageret team?

Vi søger social- og sundhedsassistenter til fuldtidsansættelse i skiftende vagter eller i fast nattevagtsrul pr. 1. september 2021 eller snarest muligt. Tiltrædelse senere på året er en mulighed.

Medicinsk Sengeafsnit 2 rummer aktuelt 34 senge og dækker de fleste medicinske specialer. Afsnittet er opdelt i fire teams med hver deres speciale, hvor der er tilknyttet en sygeplejerske med specialfunktion, der har fokus på den faglige kvalitet og videndeling.

Afsnittet er opdelt som følgende:

  • Kardiologi/multisygdom med 10 senge med central overvågning
  • Lungesygdom/multisygdom med 9 senge
  • Onkologi/multisygdom med 10 senge
  • Afsnit for lindrende behandling med 5 senge (hospice og palliation), der samarbejder med Diakonissestiftelsens hospice.

Afsnittet modtager patienter døgnet rundt, ligesom elektive patienter indlægges til udredning. I hverdagen yder vi pleje og behandling til vores patienter i samarbejde med andre faggrupper såsom sygeplejersker, læger, farmakonomer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister.

Som medicinsk sengeafsnit har vi året rundt et stort flow af social- og sundhedsassistentelever i praktik 3 og sygeplejestuderende på forskellige semestre. Overordnet koordinering af dette område varetages af to klinisk vejlederuddannede sygeplejersker. Vi prioriterer vores uddannelsesansvar højt, og alle ansatte på SA2 forventes at have en positiv indstilling til at have elever og studerende med under vingerne.

Om os

Vi tilbyder en dagligdag, hvor samarbejde, anerkendelse og humor danner rammerne for vores arbejdsmiljø.

Vores patientkompleksitet kræver et højt fagligt niveau, tæt tværfagligt samarbejde og koordinering.

Vi vægter kompetenceudvikling højt, og via vores ”Undervisningskalender” tilbydes der løbende undervisningsseancer, som afvikles af vores tværfaglige samarbejdspartnere på hospitalet eller os selv.

Vi ønsker en kollega, som:

  • Formår at bevare overblik og evner at prioritere sygeplejehandlinger i en omskiftelig kontekst, hvor patientens behov og ønsker hurtigt ændrer sig
  • Kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet med høj, professionel arbejdsmoral, og som kan se værdien i tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper
  • Er mødestabil
  • Sammen med sit team vil være ambassadør for ordentlig, fundamental sygepleje

Du vil få en grundig introduktion til afsnittet med oplæring og supervision af erfarne kollegaer.
Jobbet indebærer gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig og ønsker flere oplysninger, så kontakt os gerne:

Oversygeplejerske Peter Juul Jensen på mail: [email protected], telefon: 38 67 10 06.

Assisterende afdelingssygeplejerske Jessica Meinertz på mail: [email protected], telefon: 38 67 11 13.

Vi tager meget gerne en uforpligtende samtale, hvis du har overvejelser om ansættelse nu eller senere. Lad os give dig et indblik i mulighederne på Bornholms Hospital.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for social- og sundhedspersonale, indgået mellem FOA og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 15. august 2021
Læs mere om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk.

Om livet på Bornholm

Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk.

Du kan også læse om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info.

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Rønne
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Rønne over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
22. november 2024 7
21. november 2024 7
20. november 2024 7
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 7
14. november 2024 8
13. november 2024 7
12. november 2024 7
11. november 2024 6
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3