Kvalitets- og planlægningskonsulent til Bornholms Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Vil du være tæt på beslutningerne på et af Region Hovedstadens akuthospitaler? Har lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling, planlægning og analyse? Har du en videregående uddannelse og lyst til en hverdag, hvor to dage ikke er ens? Og kan du løse opgaver selvstændigt og i samarbejde med kolleger på tværs af en virksomhed og organisation?

Vi søger en medarbejder til en fast stilling med tiltrædelse 1. september 2021.

Dine opgaver
Du skal arbejde med hospitalets strategiske planlægning i forhold til specialeplan, kapacitet, patientrettigheder mv. Derudover vil du få selvstændigt ansvar for dokumentstyring og implementering af kliniske vejledninger og opfølgning på disse. Afhængigt af kompetencer vil der også være mulighed for at lede og facilitere udviklings- og forbedringsprojekter på Bornholms Udviklingshospital.

Du løser opgaverne i tæt samarbejde med både dine kolleger i Afdeling for Administration og Service på Bornholms Hospital og med det sundhedsfaglige personale. Opgaveløsningen involverer også netværk og dialog med kolleger på Regionsgården i Hillerød. Eksempler på opgaverne er udarbejdelse af beslutningsoplæg, analyser, præsentationer, høringssvar, forbedringsindsatser og meget mere.

Du vil indgå i et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger i Administrationen, hvor vi har højt til loftet og korte beslutningsveje.

Din profil
Du har en relevant sundheds- eller samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og relevant erhvervserfaring.

Vi ser gerne, at du har dokumenteret erfaring med at løse opgaver med komplekse problemstillinger med mange interessenter.

Du formulerer dig godt både skriftligt og mundtligt.

Du trives med at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og har forståelse for, at det kan være en balanceakt at navigere i feltet mellem klinik og administration.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, og du skal samtidig trives med at være en del af et team, hvor man søger råd og sparring hos hinanden. Du skal være i stand til at følge opgaverne til dørs i en hverdag med mange opgaver og konkurrerende deadlines.

Du er serviceminded, struktureret og resultatorienteret med sans for god kvalitet. Du engagerer dig og bidrager til det gode kollegaskab i en travl hverdag, hvor fokus på den fælles opgave og intern koordination er afgørende.

Erfaring fra sundhedsområdet vil være en fordel, men bestemt ikke en forudsætning.

Om Bornholms Udviklingshospital
Bornholms Udviklingshospital er øens eneste hospital og en del af det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Hospitalet tilbyder ydelser inden for bl.a. medicinske og kirurgiske sygdomme, akutmodtagefunktion, diagnostik, fødsler samt forebyggelse og rehabilitering til øens 39.000 borgere og et stort antal turister.

Bornholms Udviklingshospital har igangsat en række projekter ift. at sætte patienten i fokus og skabe et samlende patientforløb. En udvikling, der også stiller store krav til varetagelsen af de administrative opgaver. Derudover har Bornholms Hospital igangsat et stort strategiarbejde samt etableret forløb med forbedringsuddannelse for medarbejdere på hospitalet. Dette med fokus på, hvad der er ”Bedst for Esther”.

Læs mere om Bornholms Udviklingshospital på www.bornholmshospital.dk

Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat i Afsnit for kvalitet, patientinddragelse og uddannelse, der er en del af Afdeling for Administration og Service. Du vil i afsnittet få seks engagerede kolleger. Vi arbejder 37 timer om ugen med flekstid. Ansættelsen sker som fuldmægtig eller specialkonsulent alt afhængig af erfaring og baggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver på Bornholms Hospital.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte stabschef Jens Bjerre Bergholdt på telefon 40 22 89 62 eller på mail [email protected].

Ansøgningsprocedure
Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge.

Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag senest mandag den 12. juli 2021.

Samtaler afholdes i uge 29.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Rønne
  • Mandag den 12. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Rønne over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0