Afdelingssygeplejerske til Hjertemedicinsk Operationsklinik på Herlev – Gentofte Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Vores afdelingssygeplejerske har søgt nye udfordringer. Vi har derfor brug for en ambitiøs og erfaren afdelingssygeplejerske, der kan tage bolden op og fortsætte den faglige udvikling i vores velfungerende afsnit.

Om os:

Hjertemedicinsk Operationsklinik ligger på Gentofte Hospital, og varetager højt specialiseret behandling af Region Hovedstadens patienter. Vi foretager udredning og behandling af både elektive og subakutte patienter med rytmeforstyrrelser og iskæmisk hjertesygdom. Udredningen og behandlingen består, i forhold til iskæmisk hjertesygdom, bl.a. af koronararteriegrafier (KAG), ballonudvidelser (PCI) og i forhold til rytmeforstyrrelser bl.a. af elektrofysiologiske undersøgelser, ablationer (RFA) samt anlæggelse af pacemaker (PM) og Implanterbar Cadioverter Defibrillator (ICD). Vi har et højt patientflow på vores 7 operationsstuer, og vi arbejder tæt sammen med læger, bioanalytikere, anæstesiafdelingen samt afdelingens sengeafsnit.

Du vil indgå i ledelsesteam med en overlæge fra hhv. iskæmi- og arytmisøjlen, hvor I er fælles ansvarlige for den daglige drift.

Et velfungerende samarbejde er afgørende for patientforløbene, så du vil derfor også have et meget tæt samarbejde med afdelingssygeplejerskerne i sengeafsnittene samt afdelingsbioanalytikeren i forhold til den samlede drift. Du skal derfor prioritere åbenhed og dialog for at udgøre et dynamisk ledelsesteam også med de afsnitsansvarlige overlæger.

Patienterne er kort tid i operationsklinikken, og det stiller krav til både faglighed og kommunikation. Vores kerneværdi er, at patienterne er de vigtigste personer i vores afdeling, og at de ikke er besværlige eller forstyrrende, men grunden til, at vi er her. Vi ønsker, at afdelingen er kendt for at være åben og samarbejdsvillig, og du skal være ambassadør for denne værdi - både internt og eksternt.

Afdelingens personalegruppe er veluddannede og passionerede sygeplejersker, der brænder for specialet og for de gode patientforløb. Erfaringsniveauet er højt og typisk fra kardiologien eller intensivafdelinger. Der er ligeledes en meget erfaren klinisk sygeplejespecialist, samt flere der på skift varetager koordination af dagens opgaver. Der er et solidt samarbejde personalet imellem – både mono- og tværfagligt, og der er plads til humor og forskelligheder.

Der er veletablerede forskningsenheder i afdelingen, og sygeplejeforskning er et indsatsområde, hvorfor der er ansat en sygeplejerske i et seniorforskerforløb til bl.a. at forestå forskning i klinisk sygepleje samt vejlede i lokale udviklings – og kvalitetsprojekter.

Vi tilbyder:

  • En strømlinet afdeling med et stort flow af patienter og en sund økonomi
  • En stor og engageret personalegruppe på ca. 30 sygeplejersker
  • Meget erfarne sygeplejersker der alle har gennemgået eller er i gang med kardiologisk uddannelse
  • Et afsnit, hvor der sjældent er ubesatte stillinger
  • Afdelingssygeplejerskekollegaer, der har et rigtig godt samarbejde (på tværs af afsnit og matrikler) med let adgang til sparring i dagligdagen og mulighed for at træffe kvalificerede og nuancerede beslutninger.
  • Et veletableret tværfagligt ledelsesteam med afsnitsansvarlige overlæger, der også har kontor i afsnittet
  • En afdeling med meget høj patienttilfredshed, og hvor vi på mange områder ligger over landsgennemsnittet
  • Månedlige møder med vores afdelingsøkonom der hjælper dig til datadrevet ledelse
  • En arbejdsplads, der prioriterer et trygt og udviklende miljø
  • Mulighed for at sætte præg på udviklingen af sygeplejen og patientforløb


Dine kvalifikationer som afdelingssygeplejerske:

  • Er inddragende, motiverende og retfærdig i din lederstil
  • Har relevant lederuddannelse og erfaring med ledelse
  • Har viden om eller kendskab til planlægning af operationer eller invasive undersøgelser, dog vægtes ledelseserfaring højere.
  • Er ambitiøs og visionær og i kraft af dit engagement skaber den nødvendige udvikling i afsnittet
  • Har et stort overblik og evner at arbejde i en kompleks organisation
  • Er rummelig og tydelig i din kommunikation;
  • Udviser ro i en travl hverdag og tager ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø
  • Er god til at samarbejde og en aktiv medspiller, der gerne bringer nye ideer på banen.


Hvis du har spørgsmål, eller har lyst til at komme på et uformelt besøg, kan du kontakte: Kons. oversygeplejerske Christina Hupfeld, tlf. 20572466 eller via mail: [email protected]

Ansættelse: Ansøgningsfrist fredag 11 juni kl. 12. Ansættelsessamtaler finder sted onsdag 16 juni kl. 9-12.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Send din ansøgning samt CV via nedenstående link.

Referencer indhentes efter aftale, hvorfor du bedes angive relevante kontaktoplysninger.

Om Hjertemedicinsk Afdeling:

De Hjertemedicinske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital er fusioneret i foråret 2015. Afdelingen har et samlet optageområde på 1,2 millioner indbyggere, og en stor samlet aktivitet – i 2020 havde vi ca. 12.000 indlæggelser og ca. 60.000 ambulante besøg. Afdelingen ligger på to matrikler, og der er planer om at samle funktioner på Herlev matriklen, når byggeriet er færdiggjort. Afdelingen har universitetsfunktion samt status som Center of Global Excellence for pleje, behandling og forskning i international særklasse.

Du kan læse mere om afdelingen på www. Sundhed. dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hellerup
  • Fredag den 11. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
28. december 2024 6
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 2
14. december 2024 3
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 5
28. november 2024 8