Sygeplejerske søges til Fertilitetsklinikken på [xxxxx] (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Har du lyst til at arbejde med fertilitetspatienter? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vores dygtige sygeplejerske skal på barsel, og derfor søger vi en sygeplejerske pr. 1. dec. 2023 til og med udgangen af dec. 2024. Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Måske har du allerede erfaring fra specialet, hvilket naturligvis er en fordel. Men har du ikke specialekendskab, så er du meget velkommen til at søge alligevel. Interessen og lysten til at arbejde med patienter i fertilitetsbehandling er det vigtigste.

Fertilitetsklinikken er en del af Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling. Vi varetager udredning af ufrivilligt barnløse, reagensglasbehandlinger med IVF og ICSI, behandlinger med fryseæg og inseminationsbehandlinger. Klinikken behersker de nyeste metoder indenfor specialet. Vi tænker visionært og er særdeles forskningsaktive. I Fertilitetsklinikken arbejder sygeplejersker, læger, bioanalytikere og sekretærer tæt sammen. Vi er 21 ansatte, heraf 6 sygeplejersker inkl. vores projektsygeplejerske og oversygeplejerske.

Som sygeplejerske kommer du til at indgå i det kliniske arbejde, hvor du bl.a. assisterer til de kliniske undersøgelser og behandlinger (fx ægudtagning, ægoplægning). Herudover varetager man selvstændige konsultationer, inseminationer og blodprøvetagninger. Det er derfor vigtigt, at du har gode empatiske og kommunikative evner, hurtigt kan skabe en god kontakt med den enkelte patient/det enkelte par, kan lide den instrumentelle sygepleje og kan arbejde effektivt i en travl hverdag.

Fertilitetsklinikken er særdeles forskningsaktiv med mange projekter inkl. lægemiddelforsøg. Som sygeplejerske hos os vil du derfor også skulle informere, inkludere og randomisere patienter til vores projekter i samarbejde med vores projektsygeplejerske og klinikkens øvrige personale. For at trives hos os er det derfor vigtigt, at du kan lide at arbejde i et forskningsaktivt miljø.

Vi er en afdeling, der vægter det gode tværfaglige samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt. Vi brænder for fertilitetsspecialet, er engagerede og sætter en ære i høj faglighed og videreudvikling. Vi har fokus på det gode patientforløb, hvor patienten sættes i fokus, og vi har en meget høj patienttilfredshed.

Vi prioriterer deltagelse i Dansk Fertilitetsselskabs årsmøde samt deltagelse i kongresser. Derfor forventer vi også, at du er fagligt engageret og ønsker at bidrage til både din egen og afdelingens videre udvikling.

Klinikken er åben alle ugens dage bortset fra tre uger i skolesommerferien og i en periode omkring jul og nytår, hvor vi holder helt lukket. Ca. 4 uger af din ferie skal derfor afvikles i de perioder. Tillæg for weekendarbejde udbetales ikke, men afspadseres primært i forbindelse med sommerferie- og julenedlukning.

Den daglige arbejdstid er i tidsrummet mellem kl. 7.45-15.30. Dog møder en sygeplejerske og en læge dagligt kl. 7.00-14.30. Der vil være weekendvagt ca. hver 5. weekend.

Yderligere oplysninger:

Du er meget velkommen til at ringe eller sende en mail for yderligere spørgsmål til:

Oversygeplejerske Ida Emilie Brantelid, tlf.: 2427 9287 eller mail: [email protected]

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Fertilitetsklinikken

Ansøgningsfrist: Søndag den 8. okt. 2023.

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 41.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hvidovre
  • Søndag den 08. oktober 2023

Lignende jobs

  • Sundhedsplejerske

    Fri kontakt
    Du får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejersker søges til vagter i Hørsholm Kommune

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Centersygeplejerske til Baldersbo Plejehjem

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 8
19. december 2024 9
18. december 2024 10
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 10
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 8
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 15
3. december 2024 13
2. december 2024 13
1. december 2024 14
30. november 2024 16
29. november 2024 17
28. november 2024 18
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 15