Er du intensivsygeplejerske? Kom og bliv en del af vores team og udvid dine kompetencer...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Se præsentationsvideo her

Har du lyst til en hverdag med fokus på sygepleje, kvalitet og høj faglighed? Vil du være en del af en afdeling med hyppige temposkift og stor variation i hverdagen? Så er kardiologisk intensiv den helt rette arbejdsplads for dig.

Danmarks eneste intensive afdeling med kardiologi som selvstændigt subspeciale søger dedikeret og kompetent intensivsygeplejerske, der har lyst til at blive en del af en attraktiv arbejdsplads.

Vi er en spændende afdeling med en dynamisk, travl og vekslende hverdag. Vi varetager professionel helhedspleje af kritisk syge patienter, altså såvel grundlæggende basal sygepleje som instrumentel pleje i et højteknologisk miljø. Vi arbejder ud fra tværfaglige mål for pleje og behandling, og håndterer etiske udfordringer i samarbejde med de pårørende, som vi ser som en vigtig ressource for patienten.

”2143 er en fed arbejdsplads med høj faglighed og en vekslende og alsidig hverdag, hvor man altid skal forholde sig til en ny situation. Det er meningsfuldt at arbejde i tæt kontakt med patient og pårørende i kritiske forløb.
Kompetenceudvikling prioriteres højt fra start. Specialuddannelsen er et meget fokuseret lærings- og uddannelsesforløb, som gør mig i stand til at reflektere over praksis på en ny måde”.
Kristian 38 år, sygeplejerske og i gang med Specialuddannelsen, ansat i 3 år.


”På 2143 har vi en spændende og udfordrende patientkategori, som vi tværfagligt samarbejder omkring. Jeg møder dagligt synlig ledelse, og vi kender alle hinandens kompetencer, hvilket føles godt for arbejdsmiljøet. Jeg har lært virkelig meget om den hjerteintensive patient i de mange år, jeg har været på 2143 og synes stadig at hverdagen på 2143 er udfordrende og fagligt interessant”
Heidi 53 år, intensivsygeplejerske og mentor, ansat i 24 år.


Vi er en motiveret og engageret personalegruppe, som spænder vidt både alders- og erfaringsmæssigt. Vi er glade for at arbejde i en afdeling med god stemning, vi-kultur og masser af teamwork - værdier som vi værner om og arbejder aktivt på at styrke. Afdelingen ledes af en teamledelse bestående af en kardiologisk overlæge og en afdelingssygeplejerske. Du vil blive en del af en afdeling, hvor ledelsen er åben for dialog, og med et højt informationsniveau.

Vi er en afdeling med 50 sygeplejersker og med fysisk plads til 9 patienter med en gennemsnitlig indlæggelses tid på 5 døgn. Patienttilgangen er akut og der modtages patienter døgnet rundt. Patienter der indlægges på afdeling 2143 har alle behov for intensiv terapi. Primært er det patienter til hypotermibehandling efter hjertestop, patienter med livstruende arytmier, akut- og kronisk hjerteinsufficiens, kardiomyopati, thorakale aortaaneurismer, lungeødem, lungeemboli, kardiogent shock, svær klapsygdom, septisk shock ved endokardit mm. Afdelingens erfarne og intensiv specialuddannede sygeplejersker, varetager også Rigshospitalets telemetrifunktion.

Vi anvender rutinemæssigt respiratorterapi samt udvidet hæmodynamisk monitorering herunder Swan-Ganz. Patienterne tilbydes behandling med Impella pumpe, HeartMate, LVAD, ultralydsassisteret trombolyse (USAT) samt CRRT.

Vi vægter balancen mellem arbejdsliv og privatliv meget højt, og du vil derfor få stor indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen via MinTid, forskellige weekendrul og mulighed for 12-timers vagter. Vi ønsker at vores medarbejder motiveres og videreudvikles, og har bl.a. mulighed for at tilbyde efteruddannelse for specialuddannede i intensiv sygepleje samt et 1 årigt uddannelse og træningsforløb, hvor formålet er, at udvikle sygeplejerskens kompetencer til at indgå i projektarbejde vedrørende udvikling af sygepleje på internationalt niveau.

Vi ønsker af dig, at du:

  • er intensiv specialuddannet
  • har fokus på helheden i forhold til patienten, og kan inddrage patienten og de pårørende i sygeplejen
  • er interesseret i evidensbaseret udvikling og forskning
  • har en nysgerrig tilgang, samt lysten til at bidrage til et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø
  • trives godt med vagter og en travl hverdag
  • er engageret i arbejdspladsen og interesseret i at udvikle sygeplejen
  • ønsker at bidrage til et godt mono- og tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder:

  • faglig udvikling, herunder muligheden for at nørde og fordybe sig i intensiv kardiologi, herunder EKG diagnostik
  • at introduktion og oplæring tilpasses dine behov og kompetencer
  • mulighed for at arbejde hver 4. weekend i 12 timers vagter, med et tillæg på 36 timers ekstra weekendarbejde fordelt på 24 ugers normperiode.
  • en hverdag med temposkift i højeste potens
  • indflydelse på afdelingens fremtidige udvikling
  • stærkt kollegaskab og -sammenhold
  • mulighed for nattevagtskontrakt, med ekstra løntillæg

Kan du se dig selv som en del af Rigshospitalets kardiologiske intensiv afdeling og har du de færdigheder, kvaliteter og kompetencer som vi leder efter, vil vi glæde os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrist mandag den 25. maj 2020 kl.12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse snarest. Stillingerne besættes som fuldtidsstillinger, deltid kan aftales efter endt oplæring.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som sendes online via linket på denne side.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil se afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Maria Weile-Lund på 35 45 12 29 eller [email protected] eller klinisk sygeplejespecialist Karen-Margrethe Callsen på 35 45 97 74 eller [email protected]

På forespørgsel udleveres der meget gerne detaljeret beskrivelse af afdeling 2143. Vi tilbyder ligeledes den unikke mulighed, at man kan følge en sygeplejerske en dag i afdelingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København Ø
  • Mandag den 25. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1