Klinisk sygeplejespecialist til akut modtageafsnit med speciale i affektive lidelser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Synes du, at det kunne være spændende at bruge din uddannelse og psykiatriske erfaring til at arbejde med faglig udvikling og kvalitet i den kliniske praksis? Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der kunne have lyst til at arbejde med den faglige udvikling og kvalitet på afsnit 6111.

Dine ansvarsområder og rolle som klinisk sygeplejespecialist

Din kerneopgave bliver at medvirke til udvikling af sygeplejegruppens teoretiske og kliniske kompetencer, samt sikre og udvikle dokumentation og evalueringen af den kliniske sygepleje. Du får dermed et medansvar for at øge fagligheden og at bidrage til udvikling af dine kollegaers kompetencer gennem sidemandsoplæring, vejledning og undervisning.

Du vil fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet. En af dine opgaver bliver derfor også at arbejde med kvalitetsforbedringer samt indtænke og implementere nye initiativer på baggrund af forskningsbaseret praksis.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittets ledelse, der består af afdelingssygeplejersken, de assisterende afdelingssygeplejersker og overlægen. En del af arbejdstiden er i plejen, men du vil sideløbende deltage i udviklingsopgaver i afsnittet og på tværs af Psykiatrisk Center København.

Lidt om os og vores arbejde
Afsnit 6111 er et akut modtageafsnit med speciale indenfor affektive lidelser på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Dette omfatter både maniske, depressive og bipolære patienter. Vi er normeret til 14 døgnpatienter.

Vi arbejder med komplekse plejeforløb i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver.

I tilknytning til afsnittet er der et intensivt affektivt ambulatorium, og et kompetencecenter for affektive sindslidelser. Ydermere har vi dagligt samarbejdet med forskningsenheden på Psykiatrisk Center København, hvilket vi er meget stolte af.

Vores forventninger til dig
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der brænder for psykiatrien. Du kender det psykiatriske speciale godt, og forstår kompleksiteten i de problemer, patienterne har, og som personalet skal støtte dem i at håndtere.

Du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige faggrupper, og du har gode formidlingsevner både i tale og skrift. Du er vant til og trives med at undervise, vejlede og støtte kollegaer.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske og have en relevant master eller kandidat. Vi ser også gerne, at du har den psykiatriske specialuddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Giolbas på 38 64 71 49.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i primært dagvagter og med fri i weekenderne.

Ansættelse er efter gældende overenskomst og stillingen ønskes besat snarest muligt efter aftale.

Søg via link senest den 18. maj 2022. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flytter afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • København Ø
  • Onsdag den 18. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i København Ø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1