Hjemmesygeplejersker til [xxxxx] – Opnormering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

I Gladsaxe ønsker vi forandring til gavn for borgerne. Som alle andre steder mærker vi øget travlhed blandt andet med baggrund i de accelererede patientforløb. Vi ønsker en mere proaktiv tilgang til vores opgaver, hvor sygeplejerskerne i højere grad skal ud at vurdere borgerne, når hjemmeplejen observerer forandringer. Vi ønsker at tage de tidlige tegn på begyndende sygdom eller på funktionstab i opløbet, så vi bedre kan sætte ind med målrettede handlinger for at forebygge indlæggelser og yderligere funktionstab. Derfor vil vi gerne ansætte flere sygeplejersker.

Vi er allerede en ambitiøs og kompetent sygeplejerskegruppe med mange forskellige faglige specialer. Vi løfter i fællesskab i et fagligt anerkendende og stimulerende arbejdsmiljø, hvor vi deler vores faglige kompetencer med hinanden i det daglige og til ugentlig videndeling. Nu vil vi gerne være flere.

Vi har et godt arbejdsmiljø


Vi er en gruppe hjemmesygeplejersker, hvor mange har været her i mange år (godt en tredjedel har været her i over 10 år), fordi vi oplever at blive fagligt udfordret, og fordi vi har det godt sammen socialt. Vi har et godt humør og en ordentlig tilgang til hinanden. Aldersmæssigt spreder vi os vidt fra slut i 20’erne til slut i 60’erne.
I Gladsaxe Kommuner er der mange personalegoder. Ofte går vi til de tilbudte oplevelser sammen, ligesom vi afholder andre personaletraditioner for at nære det gode, psykiske arbejdsmiljø.

Vores rammer og vilkår er i orden


Vi arbejder med et fast 8-ugers rul med weekendvagt hver 4. weekend. Vi er gode til at bytte internt, så vi kan få arbejdslivet til at fungere med privatlivet. Der er kun sjældent ændringer i det planlagte rul. Vi har to vanvittig dygtige planlæggere, der sørger for at tilrettelægge vores dage på bedste vis og understøtter vores ønske om at skabe balance i livet. Vi spiser dagligt frokost i vores frokoststue. Morgen og eftermiddag er der tid til faglig sparring, og ikke mindst har vi tid til at levere sygepleje. Vores udgangspunkt er som et team at få tingene til at lykkes i forhold til borgernes behov.

Og endelig så er vores arbejde fagligt udfordrende


I hjemmesygeplejen skal du kunne levere sygepleje inden for alle specialer, beherske mange instrumentelle handlinger, vurdere akut dårlige borgere, yde palliativ sygepleje, koordinere, træffe kliniske beslutninger og meget mere. Hjemmeplejen har mange og kvalificerede sosu-assistenter ansat, der varetager alle stabile og ikke-komplekse sygeplejerskeopgaver fx insulingivning og blodsukkermåling, øjendrypning, sondeernæring, kompressionsbehandling, stabile medicindispenseringer og sårbehandlinger. Det efterlader de mere komplicerede opgaver og den organisatoriske sygepleje til sygeplejerskerne; herunder mange palliationsforløb, parenteral ernæring, kompliceret sårpleje, iv-behandling, koordinering, opfølgning, afvikling mv.

Vi søger sygeplejersker, der gerne vil være med til at forandre og forbedre vores hjemmesygepleje.

Du er


Fagligt alsidig og udviklingsorienteret
Borgerne har komplekse problemstillinger. Derfor er det godt, hvis du har og opsøger en bred faglig viden. Du vil løbende indgå i relevant kompetenceudvikling.

Selvstændig og initiativrig
De faglige udfordringer er store, blandt andet fordi uforudsete situationer ofte vil kræve, at det er dig, der tager affære. Du kommer til at have en vigtig stemme i de faglige vurderinger, og du får i høj grad mulighed for selv at tilrettelægge opgaverne.

God til at samarbejde og kommunikere
Du evner at lære fra dig, mens opgaverne løses. Du kan både efterspørge og videregive kompetencer og viden. Du kan invitere til et godt tværfagligt samarbejde. Vi er også uddannelsesplads for sygeplejestuderende på 6. semester. Det har vi meget glæde af og får gode evalueringer af de studerende.

En holdspiller, som brænder for at gøre en forskel
Du trives med at være en del af en arbejdsplads, hvor vi finder de rette indfaldsvinkler til borgerens situation som en tværfaglig samarbejdsproces. Du er god til at koordinere dine handlinger med andre, og du bidrager til den fælles koordinering blandt andet gennem grundig dokumentation. Du værdsætter og bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Vi søger flere sygeplejersker til dagvagt samt en aftensygeplejerske. Du må i ansøgningen gerne beskrive, om det er dag- eller aftenvagt, du foretrækker.

Løn


Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med DSR samt principperne i Ny Løn.

Stillingerne er på 32-37 timer for dagvagterne; for aftenvagten 24-30 timer
Arbejdstiden er fra 7.30-15.30 for dagvagterne; for aftenvagten 15.30-23.30
Kørekort er en forudsætning.

Stillingerne er til besættelse snarest.

Yderligere oplysninger


Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Charlotte Holm, på telefon 30 36 57 59. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på.

Ansøgningsfrist


20. januar kl. 12.00 med henblik på samtaler den 23. januar.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Sundhedsplejerske

    Fri kontakt
    Du får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejersker søges til vagter i Hørsholm Kommune

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Centersygeplejerske til Baldersbo Plejehjem

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. december 2024 188
24. december 2024 189
23. december 2024 191
22. december 2024 189
21. december 2024 186
20. december 2024 189
19. december 2024 177
18. december 2024 169
17. december 2024 161
16. december 2024 165
15. december 2024 169
14. december 2024 166
13. december 2024 176
12. december 2024 175
11. december 2024 166
10. december 2024 163
9. december 2024 162
8. december 2024 165
7. december 2024 169
6. december 2024 172
5. december 2024 165
4. december 2024 171
3. december 2024 169
2. december 2024 162
1. december 2024 165
30. november 2024 163
29. november 2024 167
28. november 2024 168
27. november 2024 160
26. november 2024 167
25. november 2024 163