Distriktstandlæge til Tandplejen pr. 1. januar 2024

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Tandplejen i Gladsaxe kommune søger distriktstandlæge til Grønnemoseskolens Tandklinik.

Tandplejen i Gladsaxe søger en fastansat distriktstandlæge 35 timer om ugen pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter. Vi søger en tandlæge, der brænder for ikke kun at arbejde med børn, unge og ældre i et meningsfyldt job med sundhedsfremme og forebyggelse som vision, men også for at etablere gode personlige og arbejdsmæssige relationer i et krydsfelt mellem drift og udvikling.

Hvem er du?
Du er uddannet tandlæge og du er fagligt interesseret i at arbejde med både børn, unge og ældre. Du er kvalitetsbevidst i dit arbejde og har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du interesserer dig for ledelse på et praktisk såvel som et fagligt niveau.

Du skal være klar på at lære og udvikle dig kontinuerligt - både i dine faglige og personlige kompetencer - uanset om du kommer med mange års erfaring eller er mere ny i ledelsesrollen.

Vi tilbyder en varieret stilling, hvor du ud over dit tandlægefaglige virke vil få indflydelse på strategi, drift og faglighed i et tæt samarbejde med tandplejens ledelse. Du skal samarbejde med engagerede, dygtige og kompetente medarbejdere om vores knap 17.000 brugere og deres pårørende. Din hverdag vil være koncentreret om en større klinik med 8 behandlerrum, der er fuldt digitaliserede. Stillingen er fordelt på 3 dages klinisk arbejde og 2 dage med ledelse og administration.

Vi har fokus på faglig sparring, delegering, kvalitet i opgaveløsningen som grundlag for Tandplejens kerneopgave, at bidrage til et liv i trivsel. Gladsaxe er kendt for at være en børnekommune, og har bl.a. indgået partnerskab med UNICEF om at blive certificeret børneby.

Din profil
  • Du er uddannet tandlæge
  • Du har bred klinisk erfaring
  • Gerne ledelsesmæssig uddannelse og/eller erfaring
  • Lyst til og mod på ledelse
  • Du kommer med energi, engagement og godt humør.


Vi tilbyder
  • Mulighed for at bringe dine faglige og personlige kompetencer i spil
  • Engagerede og kompetente kolleger, der arbejder for at yde høj kvalitet i opgaveløsningen
  • En arbejdsplads, der prioriterer faglig udvikling og efteruddannelse
  • Dygtige og engagerede kollegaer


Hvem er vi?
Gladsaxe Kommunale Tandpleje er decentralt placeret på to caries klinikker samt en Orto klinik, der varetager al tandreguleringsbehandling. Vi er 48 medarbejdere, bestående af både tandlæger, specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, som leverer tandpleje til ca. 17000 børn og unge samt 450 omsorgspatienter. Vi udfører selv alle former for behandling, herunder kirurgi. Se mere på Tandplejens hjemmeside

Vi arbejder i teams med en høj grad af selvstændighed og med stor indflydelse på egen hverdag og vi arbejder med høj faglig kvalitet og i et samarbejde med alle faggrupper. Vi lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø.

Der indhentes offentlig straffe- og børneattest på den person, som vi ønsker at ansætte.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Ansatte Tandlægers Organisation/Tandlægeforeningen.

Vil du vide mere?
Har du fået lyst til at vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte overtandlæge Mette Mosegaard på telefon 39 57 54 60 eller 30 52 65 75.

Ansøgningsfrist
Mandag den 27. november 2023 kl. 12.00.
Samtaler vil blive afholdt den 1. december 2023.

Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV og andre relevante bilag.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Tandlæge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Tandlæge
  • Søborg
  • Mandag den 27. november 2023

Lignende jobs

  • Vikarstilling: Tandlægestilling, barselsvikariat, ...

    Fri kontakt
    Greve Kommunes Tandpleje er samlet i et nyere klinikhus beliggende centralt i Greve. Vi er 35 engagerede medarbejdere, heraf 5 tandlæger, 2 specialtandlæge og 1 overtandlæge. Klinikhuset rummer både caries-afdeling og tandregulering og består af 16 klinikker, heraf 5 ortoklinikker og 1 specialklinik.
    • Tandlæge
    • Greve
    Få mere info
  • Tandlæger til klinisk undervisning

    Odontologisk Institut/Tandlægeskolen søger dedikerede tandlæger til at indgå i undervisningsteams som deltidsansatte kliniske undervisere.Så vil du være med til at forme næste generation af dyg..
    • Tandlæge
    • København
    Få mere info
  • Tandlæger til klinisk undervisning

    Odontologisk Institut/Tandlægeskolen søger dedikerede tandlæger til at indgå i undervisningsteams som deltidsansatte kliniske undervisere. Så vil du være med til at forme næste generation af dy..
    • Tandlæge
    • København N
    Få mere info
  • Vikarstilling: Tandlægestilling, barselsvikariat, ...

    Greve Kommunes Tandpleje er samlet i et nyere klinikhus beliggende centralt i Greve. Vi er 35 engagerede medarbejdere, heraf 5 tandlæger, 2 specialtandlæge og 1 overtandlæge. Klinikhuset rummer båd..
    • Tandlæge
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som tandlæger i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte tandlæge i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal tandlæger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte tandlæger i Søborg over tid

Dato Alle jobs som tandlæger
4. oktober 2024 1
3. oktober 2024 1
2. oktober 2024 1