Vækstkonsulent til strategisk arbejde tæt på topledelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Afvekslende opgaver, mange relationer og tæt samarbejde med kommunaldirektøren. Her er en spændende stilling præget af frihed, indflydelse og værdi.

Haderslev Kommune har med strategien Vækst og Velfærd fokus på at skabe mere velfærd via øget vækst inden for bosætning, uddannelse og beskæftigelse. Ambitionerne er høje, og vi søger derfor en dygtig konsulent, der i samspil med Kommunaldirektøren skal stå i spidsen for strategiens vækstindsats. Der er tale om en spændende stilling, hvor du kommer tæt på og kan påvirke de store politiske dagsordener og hvor du har rig mulighed for at udvikle dig og forme stillingen efter dine karrieredrømme.

Så hvis du drives af det strategiske maskinrum, samspil med topledelse og politikere samt at koordinere og omsætte strategi til handling, så har vi den perfekte mulighed for dig.

Dine opgaver:
Din hovedopgave er at koordinere den brede vækstindsats på tværs af interessenter. Dette sker med blik for de politiske ambitioner og i tæt samspil med kommunaldirektøren.

Som nøglemedarbejder for vækstindsatsen vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Bred politisk kontakt og kommunikation samt betjening og facilitering af Vækst og Udviklingsudvalget – et højt profileret og ambitiøst politisk udvalg
  • Projektledelse og koordinering af vækstindsatsen
  • Udarbejde politikker, strategier, handleplaner og udviklingsplaner
  • Løse strategiske opgaver for kommunaldirektøren og direktionen
  • Samarbejde og kommunikere med en bred vifte af samarbejdspartnere i og uden for organisationen
  • Tiltrække virksomheder og uddannelser samt understøtte og skabe samarbejde imellem nøglepositioner såsom bosætningskonsulenten, landdistriktskoordinatoren ol.
  • Skabe differentierede vækstindsatser på tværs af land og by

Som du kan se, er der tale om en vigtig position tæt på topledelsen, med mange samarbejdsflader og afvekslende opgaver.

Dine kompetencer og person
For at lykkes i denne stilling, er det vigtigt at du har politisk tæft. Du har min. 3 års erfaring med politisk betjening og et indgående kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation. Samtidig er det en stor fordel, hvis du allerede arbejder med vækstdagsordenen. Vi forestiller os, at du er akademiker, eller at du har tilegnet dig akademiske evner på anden vis. Du har stærke kommunikative evner og formulerer dig skarpt både mundtligt og skriftligt, og du er vant til både at indtage den koordinerende og den udførende rolle.

Som person bidrager du med høj energi og stort gå-på-mod. Du er selvkørende og formår at løse opgaverne selvstændigt ved at inddrage interessenter og skabe gode relationer. Du er udadvendt, og det falder dig naturligt at udarbejde og omsætte visioner, strategier og drømme til handling. Samtidig er du struktureret og vedholdende, og du evner at bevare overblikket, selvom vejen til målet er kroget og snørklet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen
Da denne spændende stilling har mange kontaktflader, er vi mange der glæder os til at byde dig velkommen. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med fokus på udvikling, høj kvalitet i opgaveløsningen og et godt kollegialt sammenhold.

Her får du muligheden for at udvikle din karriere yderligere i strategisk retning. Stillingens indledende skridt er trådt, og vi er nu klar til at du kommer og former den yderligere. I den forbindelse vil du opleve alsidighed, gode samarbejder, udvikling og stor indflydelse.

Interesseret i jobbet?
Du kan få flere oplysninger i bilaget her eller hos kommunaldirektør Peter Karm på telefon 21 24 17 44 eller på mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV samt bilag senest den 5. september 2022.

Første runde samtaler forventes afholdt enten den 14. september eller den 15. september 2022 og anden runde samtaler forventes afholdt den 22. september 2022. Der gennemføres personprofil mellem første og anden samtale, og du skal forvente, at blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale.

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på
(Den originale annonce kan ses på: )
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Haderslev
  • Mandag den 05. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1