To sagsbehandlere til Strålebeskyttelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Har du lyst til at arbejde med alsidige og spændende opgaver inden for strålebeskyttelse? Har du interesse for industri, forskning og miljø eller den medicinske anvendelse? Så er du måske en af vores nye kolleger i Herlev.

Om Strålebeskyttelse
Brug af stråling er en forudsætning for hovedparten af de millioner af undersøgelser inden for medicinsk billeddiagnostik og for en stor del af den kræftbehandling, der årligt gennemføres i Danmark. Brug af stråling er ligeledes essentielt for kvalitetskontrol og drift af centrale danske infrastrukturelementer som bygninger, broer, veje og energidistribution samt for produkt- og fødevarekontrol. Endelig finder brug af stråling i stigende grad anvendelse i forbindelse med sikring og grænsekontrol.

Du bliver en del af den danske myndighed for strålebeskyttelse: Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). Vi arbejder for at sikre personale, patienter og befolkning samt dyr og miljø mod skadelige virkninger af ioniserende stråling i forbindelse med brug af kunstige eller naturlige strålekilder. SIS varetager samtlige myndighedsopgaver af strålebeskyttelsesmæssig karakter i alle dele af samfundet. Vi bidrager til både det radiologiske og det nukleare beredskab. Internationalt repræsenterer SIS Danmark på strålebeskyttelsesområdet blandt andet i EU, IAEA og nordiske fora.

Du kommer til at arbejde sammen med flere end 35 kolleger, de fleste med naturvidenskabelig baggrund og dertil nogle med juridisk eller administrativ baggrund. En håndfuld arbejder på tværs i enheden, mens de øvrige er fordelt i de tre sektioner: Medicinsk Anvendelse, Industri Forskning og Miljø samt Dosimetri Måling og Beredskab.

Din hverdag hos os
Vi søger én kollega til Medicinsk Anvendelse (MED) og én til Industri Forskning og Miljø (IFM).

For stillingen i MED vil dit arbejde være fokuseret omkring brugen af stråling i sundhedsvæsenet primært i regionerne, men også på private hospitaler og klinikker. Opgaver i forbindelse med veterinærmedicinsk anvendelse ligger ligeledes i sektionen, og opgaver inden for dette område kan derfor også blive en del af din opgaveportefølje.

For stillingen i IFM vil du få ansvar for sektionens opgaver i relation til de virksomheder og forskningsinstitutioner, der anvender acceleratorer til f.eks. produktion af medicin, og de virksomheder, der transporterer radioaktive materialer. Du vil dertil komme til at bidrage til andre af sektionens opgaver som f.eks. tilsyn med dosimetrilaboratorier.

Både i MED og i IFM vil dine primære arbejdsopgaver være centreret omkring:

  • udstedelse af tilladelser
  • gennemførelse af udgående tilsyn
  • opfølgning på registrering af apparatur
  • rådgivning
  • udarbejdelse af vejledninger til brugerne.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har enten en relevant kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område som f.eks. cand.scient. eller civilingeniør, eller en relevant professionsbacheloruddannelse som f.eks. radiograf eller bioanalytiker.

Vi vægter dine personlige kompetencer højt: Du skal demonstrere overblik, have forståelse for arbejdet i et højt teknisk specialiseret område, udvise selvstændighed og initiativ, have gode samarbejdsevner og kunne arbejde systematisk og struktureret under frie rammer. Endelig sætter vi meget pris på et godt humør.

Vi forventer desuden, at du har kørekort og kan påtage dig nogen rejseaktivitet, da SIS’ tilsynsopgaver dækker hele landet.

Det vil være et yderligere plus, hvis du:

  • har kendskab til strålingsfysik,
  • har erfaring med tilsyn, audit og/eller kvalitetssikring,
  • mestrer engelsk både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver. Vi vægter faglighed og et godt socialt arbejdsmiljø højt. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid.

Om ansættelsen
Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund vil du blive ansat som:

akademisk medarbejder efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation

eller

bioanalytiker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation samt CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Danske Bioanalytikere.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, vil du blive ansat efter gældende overenskomst.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til sektionsleder i MED Hanne Waltenburg på tlf. 4454 3468 eller sektionsleder i IFM Haraldur Hannesson på tlf. 4454 3464.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Da vi er på vej ind i sommerferieperioden, vil ansættelsessamtaler blive afholdt i ugerne 27-32, under hensyntagen til sommerferieplaner. Du kan læse mere om os på www.sis.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Herlev
  • Onsdag den 06. juli 2022

Lignende jobs

  • Byggesagsbehandlere søges– er du klar til alsidige...

    Fri kontakt
    Dit job – alsidighed og faglig fordybelse. I Greve bliver du en del af et velfungerende byggesagsteam, der arbejder med en bred palet af opgaver. Du får mulighed for at arbejde med både større erhvervssager, landzone og mere klassiske byggesager som fx enfamiliehuse.
    • Administrativ medarbejder
    • Greve
    Få mere info
  • Er du vores nye administrative medarbejder og kan ...

    Fri kontakt
    Vi søger en medarbejder til diverse opgaver på kontoret indenfor elektronisk vagtplanlægning, kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og øvrige medarbejdere samt mindre kontrol- og rengøringsopgaver ude hos vores kunder. Hos Hjalthor Danmark er vores kunder i fokus og vi arbejder 24-7 for at hjælpe dem.
    • Administrativ medarbejder
    • Ishøj
    Få mere info
  • Sagsbehandler med erfaring inden for inkasso

    Kan du holde overblik og arbejde selvstændigt med et højt kvalitetsniveau? Vil du være en vigtig del af holdet, som skaber værdi for vores klienter? Hvis du tidligere har behandlet inkassosager, så..
    • Administrativ medarbejder
    • Hellerup
    Få mere info
  • Leder til forskning og udvikling på Institut for F...

    Er du klar til at sikre, at vores forskning gør en reel forskel i praksis for vores studerende og for vores uddannelser? Vil du bidrage til fremtidens forskning ved Institut for Forvaltnings- og Ad..
    • Administrativ medarbejder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 2
26. november 2024 1
25. november 2024 3
24. november 2024 4
23. november 2024 4