Vil du være med til at opkræve 10 mia. kr. i afgifter? – Så mangler vi dig i Afgifter 5

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Vi søger en sagsbehandler til administration og opkrævning af tobaksafgift

I Afgifter løser vi en af Danmarks vigtigste opgaver – vi sikrer, at virksomhederne betaler korrekte afgifter til tiden. Det er ikke nemt at have ansvaret for et område med 35 love og et provenu på over 85 mia. kr. i statskassen. Derfor har vi brug for dig, der fra skrivebordet, vil hjælpe med opkrævningen af tobaksafgift og de nye afgifter af røgfri produkter fra 1. juli 2022.

En arbejdsplads med mening
Afgifter beskæftiger ca. 130 medarbejdere fordelt i 7 enheder i Danmark. Vi arbejder med kontrol og sagsbehandling af et mix af afgiftslove, der blandt andet inkluderer afgift af: cigaretter, tobak, drikkevarer (pant) og chokolade. Vi beskæftiger os med alle former for virksomheder - selvstændige erhvervsdrivende og selskaber, små som store.

Vores arbejde har også stor samfundsmæssig betydning. Vi tilpasser derfor løbende vores opgaver, så de er i trit med den virkelighed, vi lever i.

Vi tilbyder dig:

  • En fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til det hele menneske og vægter medarbejdertrivsel højt.
  • En spændende og afvekslende arbejdsdag med - til tider - korte deadlines.
  • Samarbejde og faglig sparring med dygtige kollegaer.
  • Et uhøjtideligt miljø med plads til humor.

Dine opgaver i Afgifter
Du bliver ansat i Afgifter 5 i Næstved, som består af 20 gode kollegaer og en engageret leder. Når du starter i enheden, vil du blive tilknyttet et team, der arbejder med administration og opkrævning af tobaksafgift. Her er du med til at varetage de forskellige administrative og praktiske arbejdsgange omkring stempelmærker på cigaretter og røgtobak, som fra 1. juli 2022 også kommer til at inkludere røgfri produkter såsom e-cigaretter, snus m.fl.

I din jævnlige kontakt med virksomheder og samarbejdspartnere fører du en god, klar og pålidelig dialog, som varetages fra kontoret. Derudover er det vigtigt, at du er omhyggelig i håndteringen af de enkelte faser i arbejdsopgaven, og samtidig sikrer, at fristerne overholdes. Dette inkluderer blandt andet bestilling af stempelmærker, afsendelse af stempelmærker og opkrævning af afgiften hos virksomhederne.

Du arbejder selvstændigt, men har et tæt samarbejde med dine kollegaer, som også vil hjælpe dig godt i gang med dine opgaver, når du starter i enheden.

Dine kompetencer
Vi søger dig, som har lyst til at arbejde med afgiftsområdet. Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse, en solid logisk tankegang og flair for tal. Har du erfaring med sagsbehandling i Skatteforvaltningen er det en fordel, men absolut ikke et krav.

Vi søger en kollega der er:

  • Grundig, omhyggelig og struktureret.
  • Omgængelig, serviceminded, samarbejdsvillig.
  • God til at kommunikere i både skrift og tale.

Vi går op i din udvikling
Afgiftsområdet er konstant under udvikling – derfor er vi også nødt til at være det.

Vi tilbyder dig løbende oplæring, sparring og udvikling, så du har de bedste vilkår for at dygtiggøre dig inden for relevante faglige områder. Vi tilbyder fx adgang til intern og ekstern uddannelse, såvel som faglige arbejdsgrupper. Over tid kan du desuden få mulighed for at rokere til andre projekter.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest d. 6. februar 2022. Samtaler afholdes løbende. Samtalerne forventes at foregå fysisk på adressen. Tiltrædelse 1. april 2022 eller efter aftale.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Taus P. Helleskov på tlf. 72 37 66 59, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Toldbuen 1, 4700 Næstved.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Næstved
  • Søndag den 06. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Næstved over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 10
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 9
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 4
4. december 2024 2
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4