Detaljeorienteret sagsbehandler til kontrol og beregning af skat på dødsboområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Er du, eller vil du gerne blive specialist inden for dødsboområdet? Har du lyst til at arbejde med alsidige og samtidig meget specialiserede opgaver, og vil du gerne videreuddanne dig inden for dødsboskatteområdet? Så er du måske den sagsbehandler, vi søger til vores enhed i Næstved?

Sagsbehandling af dødsboer
Skattestyrelsen har en væsentlig rolle i den samlede proces på dødsboområdet. I tæt samarbejde med skifteretter, bobestyrere, advokater, revisorer/rådgivere og arvinger behandler vi dødsboer fra hele landet med det formål at sikre, at der bliver betalt den korrekte bo- og gaveafgift samt boskat.

Du vil bl.a. skulle varetage følgende opgaver:

  • Sagsbehandling af åbningsstatus og boopgørelse
  • Kontrol af skatteansættelser for mellemperioden og bobeskatningsperioden med særligt fokus på kapitalgevinster
  • Kontrol af skatteansættelser i årene før død
  • Sikring af den korrekte værdiansættelse af boets aktiver og passiver
  • Kontakt med bobestyrere og skifteretterne i dødsbosagerne

Dine faglige og personlige kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx skatterevisor, cand.merc.aud., revisor, professionsbachelor i skat eller lignende med god regnskabsforståelse og bred praktisk erfaring på det skatteretlige område. Du kan også have en baggrund som sagsbehandler med kendskab til det skatteretlige område og med lyst til at uddanne og dygtiggøre dig yderligere inden for dødsboområdet.

I mange af vores dødsboer indgår kapitalgevinster, hvorfor kendskab til aktieavance, ejendomsavance og andre former for kapitalgevinster er en forudsætning for at kunne arbejde med dødsbosagerne. Vi har mulighed for at tilbyde dig uddannelse eller brush-up inden for disse områder.

Derudover er en fordel, hvis du allerede har kendskab til dødsboskifte- og skatteret samt boafgiftsloven, men det er ikke en betingelse. Du vil blive en del af en stærkt specialiseret faglig enhed, som vil give dig yderligere faglig viden samt sparring på opgaverne.

Som person skal du både kunne arbejde selvstændigt og sammen med kolleger. Derudover er det vigtigt, at du er resultatorienteret og kan bevare overblikket. Vi forventer, at du er parat til at deltage aktivt i den daglige sagsbehandling og sparring med kolleger i konkrete sager med fokus på skatteretlige problemstillinger. Derudover skal du arbejde struktureret med dine opgaver, er dygtig til at prioritere og har evnen til at kommunikere med såvel borgere som professionelle rådgivere og skifteretter, både mundtligt og skriftligt.

Din nye arbejdsplads
Du kan se frem til at blive en del af enheden Borgere 9 - Dødsbo i Næstved, hvor der p.t. er ca. 23 kolleger, som arbejder med dødsbosagsbehandling og administrative dødsboopgaver.

Vi har et tæt samarbejde med Borgere 8 i Struer, hvor der er ca. 25 kolleger med samme arbejdsopgaver.

Du kommer til at indgå i en enhed, der er præget af engagement, og som har et godt socialt miljø med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Vi kan tilbyde dig alsidige spændende og udfordrende opgaver med høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

Du vil få ansvar og gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser. Du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger samt en stor grad af faglig sparring.

Vi arbejder med fleksible arbejdstider og frihed under ansvar.

Enheden er en del af afdelingen Borgere, hvor vi løser administrative- og sagsbehandlingsopgaver vedrørende personbeskatning for indenlandsk skattepligtige samt kontrolopgaver på personskatteområdet. Afdelingens hovedopgaver er forskud og årsopgørelse, genoptagelser af årsopgørelser, dødsbo- samt gavesager og kontrolopgaver.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale senest den 6. februar 2022 via linket ”Søg stillingen”.

Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at holde 1. samtaler den 8. og 9. februar 2022. Vi forventer at holde 2. samtaler den 15. februar 2022.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Tina Christensen på telefon 72 37 15 45 eller specialkonsulent Maibritt Nybro Jensen på telefon 72 37 87 15.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Forventet tiltrædelse pr. 1. april 2022 eller snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver Toldbuen 2, 4700 Næstved.

Der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelse.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Næstved
  • Søndag den 06. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Næstved over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. december 2024 10
26. december 2024 10
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 9
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 4
4. december 2024 2
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4