Administrativ medarbejder til Personeladministrationselementet ved Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vil du være med til at optimere personaleadministrationen hos Danske Artilleriregiment? Bliv en del af vores engagerede team og få mulighed for faglig udvikling

Om os

Personeladministrationselementet hører under Staben ved Danske Artilleriregiment. Vi er forankret i Staben, og består af en blanding af civile og militære medarbejdere. Vi varetager personaleadministrative opgaver for regimentets enheder.

Staben er bindeleddet for alle aktiviteter på Oksbøl kaserne og der løses mange forskelligartede opgaver. Under Danske Artilleriregiment hører desuden 1. Artilleriafdeling, 2. Kapacitetsafdeling, 3. Sikkerheds- og ballistikafdeling og Ildstøtteafdelingen.

Om stillingen

Hos os vil dine primære arbejdsopgaver være gennemførelse af den generelle administration, som bl.a. omfatter

- foretage ekstern korrespondance inden for eget ansvarsområde, på vegne af myndigheden
- registrere og vedligeholde arbejdstid i SAP/DeMars arbejdstidsstyring
- registrere og vedligeholde rejser i SAP/DeMars rejsestyring
- udføre øvrigt relevant administrativt arbejde for enhedens personel

Vores sektion er delt i to teams med hver deres teamleder, hvor der vil være mulighed for at agerer teamleder for den ene gruppe. Dette afhænger af dine færdigheder. Som teamleder får du et større ansvar, både internt og eksternt, som f.eks. at skulle deltage i administrationsmøder, foretage korrespondancer med chefer og have en del af ansvaret for samarbejdet i det pågældende team.

Om dig

Du har en kontorfaglig uddannelse eller erfaring med administrativt arbejde. Du har solide administrative evner, herunder erfaring med Microsoft Office. Har du kendskab til SAP, rejsestyring og arbejdstidsstyring, er det en fordel.

Du er dygtig til at samarbejde, og udviser gode evner til at tage initiativ.
Du har gode administrative kompetencer, herunder erfaring med Microsoft Office.
Du sætter en ære i høj kvalitet i arbejdet og aftalte tidsfrister overholdes.
Du er fleksibel og serviceminded.
Hvis ikke du har erfaring med SAP/ DeMars, skal du være indstillet på, at gennemføre et længere kursusforløb og sidemandsoplæring.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Dit faste tjenestested vil være på Oksbøl kaserne.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af personaleadministrationselementet ved Danske Artilleriregiment, Afdelingsleder Martin Westergaard, telefon 72 83 80 30 eller via e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelse kan ske fra den 1. august 2024

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.

Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.

Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Oksbøl
  • Fredag den 14. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1