Dekan for Faculty of Technical Sciences

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Aarhus Universitet er et forskningsintensivt landsdækkende universitet med betydelig national og international gennemslagskraft på forskningsområdet, med uddannelser og rådgivningsaktiviteter af høj faglig kvalitet. Aarhus Universitet lægger stor vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor og tager medansvar for samfundsudviklingen.

Universitetet er organiseret i fem ligeværdige fakulteter: Technical Sciences, Natural Sciences, Arts, Health og Aarhus BSS. De to førstnævnte fakulteter vil blive etableret per 1/1-2020 som et resultat af en opdeling af det nuværende fakultet Science & Technology.

Vi søger en inspirerende og visionær dekan for Technical Sciences med en solid forsknings- og ledelsesmæssig profil, der i samarbejde med ledere og medarbejdere kan realisere det nyeetablerede fakultets og universitetets ambition om fortsat at levere forskningsmæssige gennembrud, tilbyde uddannelser og myndighedsrådgivning på højeste internationale niveau samt at bidrage væsentligt til løsninger pa° store samfundsudfordringer som for eksempel bæredygtighed.

Vi ser det som en forudsætning for fakultetets fortsatte akademiske succes, at alle talenters perspektiver, kompetencer og nysgerrighed sættes i spil. Vores nye dekan skal derfor have evne og vilje til at skabe et inkluderende fakultetsmiljø med øget diversitet og ligestilling for medarbejdere og studerende.

Om Technical Sciences
Fakultetet bygger på videnskabelige erkendelser inden for natur- og ingeniørvidenskab, der i stigende grad vil blive bragt i spil i et tæt samarbejde med de andre fakulteter og eksterne interessenter. Fakultetet har et særligt potentiale for at bidrage med tyngde til at løse store samfundsudfordringer, og formidle videnskabelige sammenhænge og erkendelser til beslutningstagere og den brede befolkning.

De primære aktiviteter dækker forskning, uddannelse og myndighedsrådgivning inden for ingeniørvidenskab, agroøkologi, fødevarer, husdyrvidenskab, biologi og miljøvidenskab. Endvidere har fakultetet et vigtigt ansvar for myndighedsrådgivning i henhold til kontrakter indgået med Miljø- og Fødevareministeriet. Som en del af en større strategisk satsning på det tekniske område er der netop åbnet for optag pa° flere nye tekniske bachelor- og civilingeniøruddannelser, samt en ny digitaliseringsuddannelse.

Fakultetet har cirka 1.400 ansatte, 2.500 studerende, en samlet årlig omsætning på cirka 1,4 mia. kr. og er organiseret i følgende institutter, skole og centre på forskellige lokaliteter i Danmark: Institut for Ingeniørvidenskab, Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Institut for Fødevarer, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus University School of Engineering, Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer samt Nationalt Center for Miljø og Energi. Herudover er tilknyttet et Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer samt et administrativt center.

Om opgaven og ansvarsområdet
Dekanen for Technical Sciences har det overordnede ansvar for at opbygge og videreudvikle fakultetet med fokus på forskning, uddannelse, myndighedsrådgivning, høj faglighed og et motiverende arbejds- og studiemiljø.

Dekanen skal sammen med fakultetsledelsen for Technical Sciences sikre:
  • videreudvikling af forskningsmiljøernes høje niveau og evne til at levere originale og væsentlige bidrag til samfundet
  • relevant udbud af forsknings- og udviklingsbaserede uddannelser med kvalitet og højt fagligt niveau
  • en professionel myndighedsrådgivning inden for miljø og jordbrug
  • interaktion med eksterne parter, nationalt og internationalt
  • organisatorisk sammenhængskraft og synergier mellem forskellige fagligheder
  • velfungerende ledelsesteams og en ledelseskultur, hvor man lytter, inddrager og delegerer
  • et inspirerende og udviklende arbejds- og studiemiljø, hvor medarbejdere og studerende trives og har de bedste forudsætninger for at udleve deres potentiale
  • konsolidering af de seneste års ekspansion, samt økonomisk robusthed.


Som medlem af universitetsledelsen bidrager dekanen desuden til, at universitetet når sine mål og ledes som en sammenhængende og velfungerende organisation for det fælles bedste. Universitetsledelsen træffer alle overordnede beslutninger og består af rektor, prorektor, universitetsdirektør og fem dekaner.

Om dig
Dekanen for Technical Sciences skal være en højt estimeret forsker med solide ledelseskompetencer. Endvidere skal du have erfaring med undervisning og samarbejde med virksomheder og myndigheder. Personligt er du er kendetegnet ved integritet, energi og godt humør.

Du har udviklet dine lederkompetencer gennem flere år, og opleves som en motiverende og samlende leder, der forstår at lede en kompleks organisation med mange interessenter. Du holder af dialog - og lytter, inden du sætter retning og træffer beslutninger. Din kommunikation er klar og troværdig med respekt og ordentlighed i relation til andre.

Som dekan ved Aarhus Universitet skal du endvidere have betydelig indsigt i nationale og internationale tendenser på fakultetets fagområder. Du har strategisk overblik og kan sammen med fakultetsledelsen skabe fremdrift og resultater i prioriterede udviklingsaktiviteter og forandringer.

Du evner at samarbejde på tværs af fakulteterne og se universitetet som én samlet institution med respekt for de lokale forhold og de faglige identiteter. Bevarelse og styrkelse af det nære samarbejde med Faculty of Natural Sciences er også afgørende for din succes i stillingen.

Om ansættelsesprocessen
Proceduren før rektors beslutning om ansættelse tilrettelægges i overensstemmelse med universitetsloven og universitetets vedtægt, hvilket blandt andet indebærer, at der nedsættes en rådgivningsgruppe og et ansættelsesudvalg.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. oktober (1. runde) og den 12. november (2. runde), og ansøgere i anden runde deltager i en ledervurdering. Tiltrædelse forventes den 1. januar 2020 eller snarest muligt derefter.

Stillingen besættes på åremålsvilkår og i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Ansøgninger stiles til rektor Brian Bech Nielsen og vedhæftes CV, inkl. publikationsliste, undervisnings- og ledelseserfaring.

Alle interesserede uanset personlig baggrund og køn opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
23. september 2019
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Århus C
  • Mandag den 23. september 2019

Lignende jobs

  • Interface Management Specialist

    Are you a Systems Engineer with an enthusiasm for ensuring seamless integration across innovative technology? Join [xxxxx] in shaping the landscape of renewable energy; we're in search of an Inter..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Head of Direct Procurement Finance

    Now you can join the world's most sustainable company in a fast-developing industry. Are you passionate about Finance Business Partnering and have a great interest in taking actively part in the bu..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Commodity Specialist

    Are you enthusiastic about the opportunity of working for the global leader in renewable energy? We are currently recruiting a Commodity Specialist who is looking for an exciting career in an innov..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Blades R&D Lifecycle Quality Specialist

    Specialist | Full-Time | Quality, Health, Safety and Environment As a quality specialist, your role involves ensuring high standards are maintained throughout the product development process a..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Århus C over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
10. november 2024 6
9. november 2024 5
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 7
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 7
26. oktober 2024 7
25. oktober 2024 5
24. oktober 2024 7
23. oktober 2024 7
22. oktober 2024 7
21. oktober 2024 7
20. oktober 2024 10
19. oktober 2024 10
18. oktober 2024 10
17. oktober 2024 10
16. oktober 2024 10
15. oktober 2024 11
14. oktober 2024 11
13. oktober 2024 11
12. oktober 2024 11
11. oktober 2024 9