Allerød Plejecenter søger assisterende daglige ledere med souscheffunktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

Allerød Plejecenter søger pr. 1. april 2020 assisterende daglige ledere med souscheffunktion til vores fire afdelinger; Lyngehus, Engholm, Skovvang og Mimosen.

Stillingerne som assisterende daglig leder med souscheffunktion er på lederoverenskomst med 37 timer pr. uge uden højeste arbejdstid. Det er nyoprettet stillinger, hvorfor du i høj grad kan være med til at sætte dit præg. Du vil med hensyn til opgaveløsning i hverdagen referere til den daglige leder, mens du rent ansættelsesmæssigt vil referere til den tværgående virksomhedsleder – herunder også vedrørende din kompetenceudvikling og tværgående indsats.

Dine opgaveområder:
Dine ledelsesopgaver vil i høj grad ligge tæt på kerneopgaven som en synlig og tilgængelig leder. Du skal arbejde med forbedrings- og udviklingsopgaver og kompetenceudvikling af personalet, men også personaleledelse, daglig drift og ressourcestyring vil ligge i din stilling. Vi ønsker at vedligeholde et stærkt samarbejde med frivillige og gerne rekruttere endnu flere. Dette vil være indeholdt i din opgave portefølje. Du vil som assisterende daglig leder indgå i forskellige fora både internt på afdelingen, men også på tværs af hele Allerød Plejecenter og hele Ældre og Sundhed. I din funktion ligger ligeledes souscheffunktion for den daglige leder, når vedkommende er fraværende.

Om dig:
Du har en baggrund som sygeplejerske og har erfaring med sygepleje og ledelse også gerne fra primærsektor. Relevant diplomuddannelse er et plus. Du er som person udadvendt med en anerkendende tilgang til andre mennesker. Du er pædagogisk og udviklingsorienteret og formår at skabe et positivt arbejds- og læringsmiljø. Du evner at motivere medarbejderne omkring udførelsen af kerneopgaven, men du kan også sætte rammer, træffe beslutninger og løse konflikter. Du er en god samarbejdspartner på alle niveauer. Vi forventer, at du er interesseret i kvalitetsudvikling inklusiv at tage uddannelse, og fungere som tovholder i vores forbedringsarbejde, som vi prioriterer højt.

Særligt om den enkelte af deling:
Lyngehus:
Lyngehus er et hyggeligt somatisk plejecenter beliggende i Lynge. Afdelingen har 39 permanente boliger og tre boliger til borgere der i kortere perioder har brug for et særligt tilbud. Lyngehus er en spændende arbejdsplads, hvor vi arbejder engageret med at skabe livskvalitet for beboerne. Vi vægter indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed og medmenneskelighed i vores dagligdag.

Daglig leder er Bente Nees, der træffes på 21 37 42 53.

Engholm
:
Engholm danner rammen for 45 somatiske plejeboliger, der er opdelt i tre grupper med 15 to-rums boliger i hver gruppe. Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, terapeuter, rengøringspersonale, fleksjobbere, elever og studerende. Vi brænder for vores arbejde og har fokus på, at det, vi gør, skal skabe værdi for vores beboere. Desuden er vi en arbejdsplads med høj faglighed, og du vil også erfare, at vi vægter et godt grin i løbet af dagen både med beboerne og med hinanden.

Daglig leder er Jannie Lykke Jensen, der træffes på 23 29 29 98.


Skovvang:
Skovvang er en somatisk afdeling, der åbnede sine døre for snart syv år siden. Skovvang har 60 beboere fordelt på tre afdelinger. Beboerne har to-rums boliger med egen have eller altan. Centeret fremstår lyst og lækkert, og her foregår mange aktiviteter. Der er mange forskellige faggrupper ansat på Skovvang, og vi har et højt fagligt niveau. Vi vægter et godt samarbejde på tværs i huset og sætter pris på humor og sociale arrangementer for både beboere og personale.

Daglig leder er Sanne May Frovst, der træffes på 61 13 51 31.

Mimosen:
Mimosen er specielt indrettet til beboere med demenssygdom. Huset rummer i alt 24 boliger fordelt med otte pladser i tre huse. Herved er Mimosen kommunens mindste plejecenter. Sammen med pårørende, plejecenterlæger og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere skaber personalet en hverdag, hvor borgeren er i centrum. Vores målsætning er at skabe en hverdag med den enkeltes ressourcer og trivsel for øje. Dette sker gennem fokus på hverdagsrehabilitering, sociale relationer og sanseoplevelser. Vores tilgang til demensarbejdet er blandt andet baseret på Tom Kitwoods teorier og Marte Meo. I maj måned åbner kommunens andet demensplejecenter; Demenscenter Skovvang, begge afdelinger vil ligge organisatorisk under samme daglige leder, hvilket gør det muligt at skabe en sammenhængende demensindsats på tværs af de to afdelinger. Som assisterende daglig leder vil du skulle være med til at udvikle og koordinere dette arbejde sammen med den daglige leder og din kollega i samme stilling på Demenscenter Skovvang.

Daglig leder er Kenneth Steen Green, der træffes på 23 35 06 28.

Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte den daglige leder for det enkelte sted, hvis du ønsker at vide mere om stillingen, se den respektive afdeling eller rekvirere enstillingsbeskrivelse.

Du uploader din ansøgning og dit CV sammen med dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 9. februar 2020.

Du bedes tydeligt markere, hvilken afdeling, du søger stilling på.

Vi forventer at holde første runde ansættelsessamtaler i uge 8 og anden runde i uge 9 2020. Hvis du bliver udvalgt til anden ansættelsessamtale, vil du skulle udfylde en personlighedstest, som du vil få tilbagemelding på fra kommunens HR konsulent inden anden samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5a82e020)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Allerød
  • Torsdag den 06. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Allerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 2