Afdelingsleder til Mobilitet i Teknik og Miljø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Aarhus Kommune har vokseværk. Der forandres og udvikles til gavn for borgere og virksomheder. Aarhus Kommune er således i en rivende udvikling i skiftet fra at være en stor by til en storby. Teknik og Miljø spiller en helt central rolle her, idet vi står for bl.a. planlægning og myndighedsbehandling af bygge- og miljøsager, anlæg og drift af byens offentlige områder samt udviklingen inden for mobilitetsområdet. Det stiller store krav til kvaliteten af vores arbejde, og det har stor politisk bevågenhed.

Den høje aktivitet i Aarhus Kommune betyder, at vi i Teknik og Miljø søger en afdelingsleder til Mobilitet til ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2020. Der er tale om en personaleleder for ca. 20 medarbejdere.

Stillingen
Afdelingslederen skal blandt andet varetage følgende opgaver:
  • Personaleansvar med fokus på at coache medarbejderne og skabe gode rammer for deres kompetenceudvikling
  • Styre de politiske behandlinger og til enhver tid agere samarbejdspartner for teamet i forhold til både rådmand og det politiske niveau
  • Driftsansvar, hvor der sikres et højt fagligt niveau for leverancer og rådgivning til aftalt kvalitet, tid og pris
  • Indgå aktivt og engageret i ledergruppen sammen med nærmeste chef
  • Oversættelse og implementering af Teknik og Miljøs overordnede strategi igennem udviklingsopgaver og projektforløb i afdelingen
  • Styring af afdelingens økonomi og ressourceallokering, samt interne og eksterne kontrakt- og aftaleforhold.

Vi lægger stor vægt på uddelegering af ansvar og kompetence. Du er med til at udvikle, forskønne og skabe god mobilitet inden for alle transportformer i samråd med bygherrer, investorer og deres rådgivere. Som leder har du ansvar for god ledelse af afdelingen med fokus på kvalitet samt formidling af projekterne.

Det søger vi
Du er personaleleder, har erfaring inden for mobilitets- og transportområdet og har politisk tæft.
Der efterspørges følgende kompetencer til stillingen:
  • Solid erfaring med ledelse af vidensmedarbejdere og rettidig ressourcestyring
  • En solid teknisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende inden for mobilitets- og transportområdet
  • Erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Erfaring med at arbejde tværgående, gerne i en matrixorganisation
  • Gerne medieerfaring, herunder evne at kommunikere i pressen/på TV
  • En tydelig, imødekommende og anerkendende ledelsesstil
  • Trives med at agere i en organisation i forandring
  • God til at kommunikere strategiske beslutninger og forankre disse i organisationen
  • Erfaring med projektledelse og myndighedsopgaver – gerne fra lignende arbejde
  • Har en naturlig autoritet
  • Søger muligheder fremfor begrænsninger, er serviceminded og har en god situationsfornemmelse
  • Har gode kommunikationsevner og kan sætte sig i aarhusianernes sted.


Din profil
Som person forventer vi at du er udadvendt, har stor menneskelig indsigt og trives i en travl og aktiv hverdag. Du vil indgå i en ledergruppe med flere lederkollegaer, som løbende udvikler projekter på tværs. Det er derfor vigtigt, at du naturligt indgår i fællesskabet, hjælper og sparrer med dine kollegaer og dermed bidrager til arbejdsglæde, trivsel og social kapital i hverdagen.

Som leder forventer vi, at du er balanceret og har indsigt i dig selv, dine kvaliteter og begrænsninger. Da vi vægter trivslen højt, skal du ligeledes formå at skabe resultater gennem medarbejderne, samtidig med at du fortsætter med at løfte dem til nye højder. Du skal have sans for kontinuerlig udvikling af afdelingen og de medarbejdere, du får ansvaret for.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en spændende, udfordrende og afvekslende stilling med tværfaglige og selvstændige arbejdsopgaver og med mulighed for udvikling. Det er en stilling, hvor der sker meget, og hvor du er tæt på beslutningsprocesser. Hvis du bliver vores nye afdelingsleder, kan du forvente en dagligdag præget af højt engagement, humor og sammenhold, hvor sparringen mellem kolleger er højt prioriteret.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.

Arbejdssted: Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Arbejdstid: Gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Da du er ansat uden højeste arbejdstid, er du ikke omfattet af eventuelle flekstidsordninger i Teknik og Miljø.

Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen og ansættelsesproceduren i det uddybende notat her
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Mercuri Urval, konsulent Thomas Gajhede på telefon 2084 1030.

Ansøgning
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk
(referencenummer: DK-06877). Ansøgningsfristen udløber den 4. november 2019, kl. 10.00.

Om Aarhus Kommune, Teknik og Miljø
Mobilitet, Anlæg og Drift beskæftiger sig med myndigheds-, drifts- og anlægsopgaver i byens rum, både på veje, stier, fortove og pladser samt i parker og grønne områder. Forvaltningen beskæftiger ca. 450 medarbejdere.

Mobilitets- og Anlægsafdelingen har ca. 65 medarbejdere fordelt på 4 teams. Afdelingen arbejder med:
  • Anlægsopgaver i byens rum på veje, stier, fortove og pladser, er myndighed på nye vejsager
  • Udvikling, drift og vedligeholdelse af vejbelysning og ITS
  • Byggemodningsopgaver, fra mindre udstykninger i åbent land til de større byudviklingsprojekter som f.eks. Aarhus Ø, Godsbanen og Lisbjerg.
  • At sikre god infrastruktur i Aarhus Kommune via mobilitetsplanlægning indenfor vejnettet, den kollektive trafik mv.

Involveret i alle de større anlægsarbejder på offentlige arealer, som gennemføres af andre bygherrer end kommunen, f.eks. Letbanen, omdannelsen af Gellerup og større ledningsarbejder, som vi koordinerer.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Brabrand
  • Mandag den 04. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
20. september 2024 2
19. september 2024 2
18. september 2024 2
17. september 2024 2
16. september 2024 2
15. september 2024 2
14. september 2024 2
13. september 2024 2
12. september 2024 2
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1