Afdelingsleder søges til døgnafdeling på den specialiserede behandlingsinstitution Nødebogård, afdeling Søhuset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredensborg

For at udvide ansøgerfeltet har vi valgt at genopslå stillingen.

Du kan blive en del af Nødebogård og være med til at gøre en kæmpe forskel for børn, unge og familier, der er særligt udfordret.

Målgruppen på Nødebogård er normaltbegavede børn og unge med komplekse psykiatriske diagnoser, hvoraf en del af børnene/de unge ikke har været i skole gennem længere tid eller meget sporadisk.

Behandlingen tager udgangspunkt i multiteoretisk tænkning, hvor behandlingen tilrettelægges individuelt, så barnet eller den unge bedst muligt kan arbejde med egen udvikling. Vi supplerer vores teoretiske grundlag med afstemt pædagogik, mentalisering, kognitive, systemiske og narrative teorier og metoder. Dette for at kunne tilpasse tilgangen til det enkelte individ.

Nærvær og omsorg er en stor del af rammerne og det er en prioritet for os, at vores unge altid føler sig hjemme og vellidte, samt bliver mødt ud fra en undrende og nysgerrig tilgang.

Lyt til vores podcast om hverdagslivet på Nødebogård https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/afsnit-4-hverdagslivet

Om jobbet

Som afdelingsleder i Søhuset vil du blive ansvarlig for at udføre behandlingen af op til ni unge mellem 12 og 22 år. Hvilket du skal gøre sammen med en personalegruppe med ca. 16 medarbejdere og i samarbejde med institutionens psykologer og socialrådgivere.

De unge går oftest på den interne skole eller i STUen. Du vil derfor blive en del af stærkt tværgående samarbejde med vores undervisningsafdeling og den anden døgnafdeling i Nødebo.

Du vil blive en del af en ledergruppe, der er dedikeret af at udvikle, konkretisere og implementere multiteoretisk tænkning. Du vil få gode muligheder for at præge hele organisationens udvikling og retning.

Om dig

  • Du har ledelseserfaring, gerne inden for det psykiatriske specialområde
  • Er optaget af personaleledelse og faglig udvikling
  • Samarbejder godt, både internt med behandlingsskolen, psykologerne og socialrådgiverne og eksternt med forældrene, kommunerne, tilsynet og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Har opdateret viden, forståelse og indsigt i målgruppens udfordringer
  • Kendskab til og indgående forståelse for mentaliseringprincipperne
  • Er anerkendende og ressourcefokuseret i sin tilgang til mennesker
  • Er tydelig og organiseret, men kan samtidig være fleksibel i tilgangen til den unge, hvis noget ikke virker
  • Reflekterer over både teori og praksis og kan anvende dette til at skabe forandringer der virker
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Er skarp til IT og skriftlig dokumentation.

Du skal trives med at være klar og tydelig i din ledelsesstil, har høj faglighed og kan navigere i et miljø, hvor du aldrig ved, hvad dagen bringer. Vi forventer, at du som person er tydelig og bevidst om egne og andres grænser, samt at du er empatisk og kan handle roligt i tilspidsede situationer.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og åbenhed
  • At du bliver en del af en ledelsesgruppe, hvor vi tænker visionært, strategiske og udviklende.
  • Ansættelse i en organisation, hvor udvikling og faglighed er en vigtig del af behandlingsarbejdet, læring og dannelse
  • Supervision samt opkvalificering gennem regionens lederuddannelse og faglige temadage
  • Muligheder for kurser og videreuddannelse


Om Nødebogård

Nødebogård er en behandlingsinstitution som har 2 døgnafdelinger i Nødebo med henholdsvis 9 og 10 pladser, en intern behandlingsskole, hvor der også går dagelever og en STU i Nødebo.

I Bagsværd har vi opstartet en delvist lukket afdeling til 14 unge, hvor der kan laves pædagogiske observationer og behandlingsforløb, og hvor de unge i kortere perioder kan tilbageholdes, hvis de er til fare for sig selv eller andre. Skolen underviser også i Bagsværd.

I Hillerød har vi et bofællesskab for 6 voksne og derudover er der 1. værelses lejligheder, hvor borgerne også er en del af fællesskabet.

På Nødebogård er der tilknyttet, psykologer, socialrådgivere, administration, husassistenter og pedeller.

Lyt til vores podcast om Nødebogård https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/afsnit-1-introduktion-til

Vil du vide mere?

Kontakt forstander Tine Theker Stryhn på 26369695 eller mail [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår

Forventet startdato er den 1. marts 2023. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomstvilkår og efter principperne i ny løn.

Ansøgningsfrist og videre proces

Ansøgningsfrist den 19. januar 2023. Vi forventer at afholde 1. jobsamtaler den 24. januar 2023 og 2. jobsamtale den 26. januar 2023, med test imellem samtalerne.

Ansøgningen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, samt kopi af relevante uddannelsesbeviser sendes via link.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredensborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Fredensborg
  • Torsdag den 19. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Fredensborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Fredensborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Fredensborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. november 2024 1