Kontorchef til Erhvervs- og EU-løsninger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Har du relevant erfaring med ledelse af udviklingsprojekter, drift og vedligeholdelse af it-systemer? Vil du bidrage til udvikling af brugervendte erhvervssystemer, varetage EU-relaterede løsninger inden for moms- og punktafgifter samt udviklingsaktiviteter på hhv. EU-, selskabs- og udbytteskatteområdet? Så er det måske dig, vi søger til rollen som kontorchef for Erhvervs- og EU-løsninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Fremtiden er digital
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder vi for at etablere fremtidens digitale Skatteforvaltning. Vi har ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af IT-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern. I tæt samarbejde med de øvrige styrelser udvikler vi løsninger, der sikrer, at Skatteforvaltningen har teknologisk tidssvarende, brugerorienterede IT-løsninger af høj kvalitet, som både overholder krav og gældende lovgivning. På den måde skaber vi fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor – til gavn for hele samfundet.

Om jobbet
I Kontoret Erhvervs- og EU-løsninger arbejder vi med drift, vedligeholdelse og videreudvikling af brugervendte erhvervssystemer, som understøtter et dialogbaseret indberetningsforløb.

Kontoret er en del af underdirektørområdet Erhverv, Selskab og Kanaler – et dynamisk område, der i de kommende år står overfor en betydelig udvikling, særligt i forhold til EU-relaterede løsninger. Dit kontor får en central rolle i at drive denne udvikling, ligesom kontoret får ansvaret for en række IT-moderniseringsinitiativer.

Du kommer til at lede et kontor med 10 dedikerede medarbejdere, herunder en souschef, systemejere og projektmedarbejdere. Kontoret forventes at vokse i takt med gennemførelsen af en række moderniserings- og nyudviklingsinitiativer på erhvervsområdet. Du vil referere til underdirektøren for Erhverv, Selskab og Kanaler, og bliver en del af et lederteam med fem kontorchefer og fire souschefer.

Din nye arbejdsplads
Du vil blive en del af en organisation, der beskæftiger sig med komplekse og udfordrende opgaver, hvor både høj faglighed og dedikation er afgørende. Vi lægger vægt på at give gode muligheder for faglig og personlig udvikling for den enkelte, ligesom vi igennem en række tværgående indsatser og fokusområder understøtter et sundt arbejdsmiljø med høj trivsel. Som kontorchef i Erhvervs- og EU-løsninger under området Erhverv, Selskab og Kanaler, vil du indgå i et engageret lederteam. Vores kultur bygger på tillid og respekt, og vi er dedikerede i vores tilgang til opgaveløsningen, samtidig med at vi vægter samarbejde og sparring om både faglige og ledelsesmæssige udfordringer højt.

Engageret og erfaren leder med fokus på drift og resultater
Du har en relevant videregående uddannelse, dokumenteret ledelseserfaring og erfaring med at drive store og/eller komplekse it-projekter. Vi forventer desuden, at du har erfaring med drift og vedligeholdelse af it-systemer samt leverandørstyring og gennemførelse af udbud. Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Drives af udfordringer og af at løse komplekse problemstillinger.
  • Har en klar holdning til god ledelse og er en nærværende samt engageret personaleleder.
  • Kan samarbejde på alle niveauer i en organisation med mange interne og eksterne samarbejdsflader, og kan opbygge tætte relationer til relevante samarbejdspartnere samt navigere i et komplekst interessentlandskab.
  • Har lyst til og motiveres af at indgå i et lederteam, hvor fællesskab og løbende sparring prioriteres højt.
  • Har veludviklede kommunikative evner, er beslutningsdygtig og formår at fastholde motivationen på trods af eventuelle udfordringer.

Stillingen kræver fleksibilitet og modstandsdygtighed samt evnen til at arbejde i et komplekst felt samtidig med, at du kan sætte retning, tage initiativ og motivere - også når det spidser til.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer samt relevant dokumentation via nedenstående link senest den 2. juni 2024. Tiltrædelse er snarest muligt herefter. Vi holder samtaler løbende.  Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Anders Wolff på telefon 7238 9973 og kontorchef Søren Kjær Jensen på telefon 3078 5203.  

Du skal være opmærksom på, at der vil blive gennemført logisk- og personlighedstest som led i ansættelsesproceduren.  Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.  

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Frederiksberg
  • Søndag den 02. juni 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Retail Knowledge recruits on behalf of Prada: Department Manager, Leather Goods – Prada Flagship Store Copenhagen (full-time - permanent role) Purpose of the role: As part of the team for the Copenhagen Flagship Store to be a Company Brand Ambassador and to be responsible to achieve all the qualitative and quantitative objectives of the product category department assigned.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Frederiksberg

    Afdelingsleder for køkken og rengøring med stærk faglig profil til plejehjem i GentofteVil du gå forrest i en hverdag, hvor målet er livskvalitet, faglighed og værdighed for vores bebo..
    • Afdelingsleder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København V

    Har du lyst til at stå i spidsen for at samle og opbygge afdelingen Studieforløb, der bidrager med serviceorienteret og driftssikker studieadministration? Vil du gerne være en del af en engageret l..
    • Afdelingsleder
    • København V
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København V

    Er du optaget af at udvikle og fastholde effektiv drift? Har du lyst til at blive en del af en engageret ledelsesgruppe, hvor dine erfaringer med forandringsledelse og personaleledelse kan folde si..
    • Afdelingsleder
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
5. juli 2024 18
4. juli 2024 16
3. juli 2024 13
2. juli 2024 15
1. juli 2024 14
30. juni 2024 14
29. juni 2024 14
28. juni 2024 15
27. juni 2024 13
26. juni 2024 13
25. juni 2024 13
24. juni 2024 14
23. juni 2024 14
22. juni 2024 14
21. juni 2024 14
20. juni 2024 14
19. juni 2024 14
18. juni 2024 12
17. juni 2024 13
16. juni 2024 14
15. juni 2024 16
14. juni 2024 16
13. juni 2024 15
12. juni 2024 14
11. juni 2024 14
10. juni 2024 17
9. juni 2024 15
8. juni 2024 15
7. juni 2024 14
6. juni 2024 14
5. juni 2024 18