Overterapeut til medicinsk-onkologisk gruppe i Afd. for Fysio- og Ergoterapi (Herlev-matriklen)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Motiveres du af at lede en tværfaglig gruppe af fysio- og ergoterapeuter, så I sammen kan skabe de bedste patientforløb? Sætter du pris på en alsidig arbejdsdag med mange bolde i luften og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen? Kan du svare ja til dette, så kan det være dig vi søger som vores nye overterapeut .

Om dig – hvem søger vi?

Som overterapeut vil du have ansvaret for medicinsk-onkologisk gruppe og skal kunne lede og balancere mellem sikker drift og udvikling af specialet. Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

  • At du er uddannet fysio- eller ergoterapeut, samt har en lederuddannelse på master- eller kandidatniveau, eller har ambitioner om at tage uddannelsen på sigt
  • Har erfaring med personaleledelse, hvor du er en synlig leder for medarbejderne, samt er nysgerrig og besidder en naturlig gennemslagskraft
  • Er god til at skabe trivsel og engagement blandt dine medarbejdere, samt er modig og tør at gå forrest
  • Har et bredt kendskab til sundhedsvæsnet, også gerne i forhold til sektorovergange
  • Besidder gode kommunikative egenskaber, samt en pragmatisk tilgang til brug i tilspidsede situationer

Opgaven som overterapeut forudsætter et tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker, læger samt andre faggrupper på tværs af hospitalets mange afdelinger og i andre sektorer. I den forbindelse lægger vi vægt på, at du:

  • Har patientens forløb i fokus og interesserer dig for, hvor og hvordan fysio- og ergoterapi har størst værdi og hvor vi kan/skal udvikle os
  • Har en tillidsbaseret tilgang, lytter til medarbejdernes inputs og udviklingsideer
  • Kan facilitere gode tværfaglige samarbejdsrelationer med afdelingerne og sikre afdelingens deltagelse i specialernes faglige udvikling
  • Har et tæt samarbejde med forskning- og udviklingsgruppen om retning, udvikling og prioritering

Om os – hvem er vi?

Herlev og Gentofte Hospital (HGH) er et af Region Hovedstadens fire akuthospitaler. På HGH er vores ambition ’Godt behandlet’. Det betyder, at patienter bliver fagligt godt behandlet. Patienter og pårørende bliver set, hørt og inddraget så de også føler sig godt behandlet. Personalet bliver godt behandlet i deres arbejde. Det er en ambition som hele hospitalet arbejder med i det daglige.

Afdeling for Fysio- og Ergoterapi har omkring 130 ansatte. Vi er en samlet afdeling med én afdelingsledelse og medarbejdere og opgaver på to matrikler. Du vil blive leder for medicinsk-onkologisk gruppe på Herlev-matriklen, der for nuværende består af ca. 25 fysio- og ergoterapeuter, som dækker de medicinske og onkologiske afdelinger på Herlev. På Herlev er der yderligere to overterapeuter, med hver deres medarbejdergruppe. Du vil komme til at sidde i kontorfællesskab med de to overterapeuter. Endvidere vil du indgå i et tæt samarbejde med overterapeuten for medicinsk gruppe på Gentofte-matriklen.

Du vil blive en del af en samlet ledergruppe bestående af i alt fem overterapeuter og afdelingens Chefterapeut, som I alle refererer til.

Dine ansvarsområder som overterapeut

Strategisk ledelse, med fokus på et tværfagligt ledelsessamarbejde, hvor du skal kunne afgrænse, prioritere og eksekvere med afsæt i hospitalets og afdelingens overordnede strategier. Endvidere skal du arbejde med at oversætte strategierne til meningsfulde og praksisnære mål for medarbejderne.

Faglig ledelse, med fokus på et mono- og tværfagligt samarbejde, hvor du skal kunne koordinere patientforløb i overensstemmelse med faglige mål, lovgivning og hensynet til patienten. Det er dit faglige ansvar at lede den faglige udvikling og sikre innovation i samarbejde med specialets/områdets terapeut med specialfunktion.

Personaleledelse og driftsledelse, hvor du skalsikre den daglige opgaveløsning – rekruttere, motivere og fordele opgaver herunder kunne planlægge medarbejdernes arbejdstid ud fra hensyn til opgaver, arbejdsmiljø, overenskomster og økonomi. Arbejde med relevant og effektiv driftsmålsstyring, målopfyldelse og ressourceudnyttelse i eget område og sikre kvalitet, aktivitet og patienttilfredshed i patientforløbene.

Vi tilbyder dig

En medicinsk-onkologisk gruppe, der servicerer mange afdelinger på hospitalet samt også indgår i flere forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af hospitalets afdelinger, samt i monofagligt regi.

En stor central terapi med en etableret forskningsenhed med professor, seniorforsker, Ph.D´er og udviklingsterapeuter.

Et lederteam med mulighed for ledelsessparring og et tillids- og respektfuldt samarbejde, hvor ens kompetencer kan komme i spil på tværs af grupperne. Innovative ideer bliver hilst velkommen og vi arbejder med en fornuftig balance mellem proces og beslutninger for at sikre fremdrift. Hos os er der altid mulighed for at være med til at præge og udvikle faglighed, samt arbejdsgange i forhold til terapeuters fremtidige funktioner og ydelser.

Ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Evt. kvalifikationstillæg kan drøftes. Stillingen er en fast stilling på Herlev-matriklen med 37 timer/ugen. Tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er den 14. november 2023. Der afholdes både 1. og 2. samtale. 1. ansættelsessamtale vil finde sted 22. november 2023 og 2. ansættelsessamtale, efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere information om stillingen kan du kontakte Chefterapeut Rikke Sigvardt på telefon: 20 20 54 69. Se mere om afdelingen på vores instagram profil, vores organisationsdiagram, samt Region Hovedstadens ledelsesgrundlag

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Herlev
  • Tirsdag den 14. november 2023

Lignende jobs

  • Erfaren afdelingsleder med empati og overblik til ...

    Fri kontakt
    Erfaren afdelingsleder med empati og overblik til Tunegrupperne Tune Skole. Drømmer du om at bruge din ledelseserfaring på en skole, der emmer af engagement og lys i øjnene? Kan du se dig selv som leder af vores specialafdeling, og er du en leder, der har masser af tillid til dine medarbejdere?
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Projektleder til udvikling og etablering af Mosede...

    Fri kontakt
    KLAR Forsyning er gået i gang med en gennemgribende renovering af Mosede Renseanlæg, der ligger i midten af et parcelhuskvarter. Det har givet mulighed for at overdække tankene og åbne området op for offentlig adgang.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Projektleder/Udbudskonsulent i Greve Kommune

    Fri kontakt
    Indkøb og Udbud søger en engageret og løsningsorienteret Udbudskonsulent, som kan drive og udvikle udbudsprocesser på tværs af hele kommunen. I Greve Kommune får du mulighed for at arbejde tæt sammen med forskellige fagcentre, hvor du vil opleve et spændende og varieret udbudslandskab.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Head of Regional Category Management - Europe

    Opportunity Head of Regional Category Management - Europe Are you ready to embark on an exciting career journey in the dynamic world of terminal operations? APM Terminals is a global expert i..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Herlev over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1