Overterapeut til Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Hvem søger vi?

Vi søger en ambitiøs, visionær og dedikeret leder, der kan stå i spidsen for et engageret og kompetent team af fysio- og ergoterapeuter på Neurologisk afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Vi søger en leder med fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk baggrund, som foruden ledelseserfaring- og gerne lederuddannelse- også har klinisk erfaring med sig i bagagen.

Som leder hos os er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og en tillidsvækkende og troværdig ledelsesstil, der baserer sig på tydelighed, ordentlighed og rettidig inddragelse af medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere. Du skal kunne trives med at uddelegere ansvar og opgaver, mens du samtidig er i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag.

Derudover skal du have et solidt fokus på at understøtte god trivsel, tværfagligt samarbejde og være stærk i den daglige drifts- og personaleledelse, så der er styr på rammerne for ressourcefordeling og prioritering af opgaver i det daglige.

Vi forventer, at du har ambitioner på fagets vegne og er naturligt optaget af, hvordan fysio- og ergoterapeuter både nu- og i fremtidens sundhedsvæsen- kan bidrage til at skabe gode patientforløb både internt på hospitalet og på tværs af sektorer.

Hvem er vi?

Neurologisk afdeling har i alt 40 sengepladser fordelt på Afsnit for Apopleksi og Afsnit for Neurologi. Derudover har vi 8 pladser i den Fælles Akutmodtagelse. Afdelingen har desuden en række ambulatorier, som gennem de sidste år er vokset i takt med en udvikling, hvor flere patienter ses ambulant fremfor at blive indlagt.

Du vil blive nærmeste leder for 12 fysioterapeuter og 13 ergoterapeuter, der løser opgaver i de neurologiske sengeafsnit, akutmodtagelsen og i ambulatorierne. Ergoterapeuterne har derudover en række opgaver andre steder på hospitalet, herunder på intensiv, på øre-næse halsafdelingen og på børneafdelingen.

Der er mange gode kræfter i afdelingen, der til daglig understøtter de opgaver, som du får det overordnede ansvar for. Som eksempel kan nævnes fysio- og ergoterapeut med specialeansvar, udviklingsterapeut og hjælp til vagtplanlægning. Personalegruppen er velfungerende og værdsætter en leder, som er synlig i det daglige, og som anerkender, anvender og videreudvikler deres kompetencer i arbejdet med kerneopgaven. Dette gennem åbenhed, ordentlighed og tillidsfuld relation. Teamet er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, hvor man støtter hinanden i det daglige, og hvor der er plads til humor og uformel omgangstone.

Kvaliteten af vores patientforløb beror på et tæt tværfagligt samarbejde. Derfor vægter vi et velfungerende tværfagligt samarbejde med blandt andet læger, sygeplejepersonale, logopæder, neuropsykologer og sekretærer meget højt, da det er en væsentlig forudsætning for at lykkes med gode patientforløb. Vi ser patientens behov som styrende for vores tværfaglige indsats, hvor vi med fælles indsats og blik for hinandens fagligheder og kompetencer skal sikre at patienter og pårørende oplever deres forløb som professionelt og trygt.

Vi har desuden et meget velfungerende samarbejde med ledere, visitatorer og hjerneskadekoordinatorer i de 8 kommuner i hospitalets optageområde, hvor vi løbende har dialog for at forbedre de tværsektorielle genoptrænings- og rehabiliteringsforløb.

Om stillingen

Du vil få ansvaret for den daglige drift i afdelingen, hvilket skal ske i fornuftig balance med udvikling af fysio- og ergoterapien og øvrige initiativer og projekter, som er i afdelingen.

Du skal samtidig have et solidt fokus på at værne om trivslen og et sundt og sikkert arbejdsmiljø i samarbejde med ledergruppen, de tillidsvalgte og den øvrige medarbejdergruppe.

Du vil indgå i et tæt og velfungerende samarbejde med afdelingens øvrige ledere, herunder særligt med de ledende overlæger og oversygeplejersker.

Desuden vil der være et fagligt ledelsesfællesskab med overterapeuten for den centrale fysio- og ergoterapi og overterapeuten fra ortopædkirurgisk afdeling. Du vil blive en del af både regionale og tværsektorielle samarbejdsnetværk.

I 2025 forventer vi at slå dørene op til Nyt Hospital Nordsjælland. Det nye hospital er designet til en fremtid med uendelige teknologiske muligheder og til patienter med radikalt anderledes forventninger til sundhedsvæsenet. Vores organisation er i fuld gang med at forberede sig til indflytning på det nye hospital med et underliggende koncept, der på nogle områder udfordrer vores nuværende organisering og logistik omkring patientforløbene. I forlængelse heraf skal du have lyst til at blive en del af den proces, hvor eksisterende klinisk praksis skal nytænkes.

Vi tilbyder dig:

  • Et velfungerende team af medarbejdere og ledere, der vægter faglighed og gode samarbejdsrelationer højt.
  • En afdeling med høj patienttilfredshed.
  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job i et sundhedsvæsen under markant forandring.
  • Mulighed for at udvikle og udfordre dine ledelsesmæssige kompetencer.
  • En arbejdsplads med positive forventninger til dig og med en spændende fremtid i kikkerten.
  • Grundig introduktion.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen:

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2022. Du vil referere til Chefterapeuten.

Ansøgningsfristen er d. 19.9. 2022 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 23.09.22 og 2. samtale kan forekomme. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Mere information

Hvis du ønsker at rekvirere stillingsbeskrivelse eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefterapeut Lisbet Ærø Lind ([email protected], tlf.: 29 21 66 02) Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hillerød
  • Mandag den 19. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. september 2024 5
15. september 2024 6
14. september 2024 6
13. september 2024 6
12. september 2024 7
11. september 2024 8
10. september 2024 8
9. september 2024 8
8. september 2024 9
7. september 2024 9
6. september 2024 9
5. september 2024 9
4. september 2024 9
3. september 2024 9
2. september 2024 8
1. september 2024 9
31. august 2024 10
30. august 2024 10
29. august 2024 10
28. august 2024 10
27. august 2024 10
26. august 2024 9
25. august 2024 9
24. august 2024 9
23. august 2024 9
22. august 2024 9
21. august 2024 8
20. august 2024 9
19. august 2024 8
18. august 2024 9
17. august 2024 9