Daglig leder til Børnehuset Engen, Søften

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hinnerup

Har du lyst til at blive leder af en veldrevet institution med tilknyttet naturbus? Drømmer du om at blive en del af et lederteam med fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vil du arbejde målrettet med visioner for det pædagogiske arbejde, og trives du i spændet mellem administrative opgaver og pædagogisk praksis? Så er du måske den nye daglige leder i Børnehaven Engen.

I Favrskov Kommune er der fokus på faglig ledelse, og derfor øges tiden til ledelse tæt på fra 2025, hvilket betyder øget tid til ledelsesopgaven. Som daglig leder i Engen vil der dog også være børnetid.

Om børnehaven Engen
Børnehuset Engen er en del af området Hinnerup syd/vest, der udover Engen også består af Korsholm Børneunivers, Børnehuset Mælkevejen og Børnehuset Bymarken.

Børnehuset Engen er normeret til 70 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn, og der er p.t. 17 medarbejdere, inkl. daglig leder.

I Engen arbejder vi stueopdelt og har natur og udeliv som fokuspunkt. Vi aspirerer til at blive en Grønne Spirer-institution, og desuden disponerer Engen over en af Favrskov Kommunes naturbusser, som hver dag kører førskolebørnene ud i naturen i nærområdet, hvor børnene lærer og leger. Engen har en engageret forældregruppe, som har et stort ejerskab i forhold til Engens virke.

Engens medarbejdere vil sætte pris på, at du
  • drager dem ind i udviklingsprocesser
  • lytter til deres forslag og ideer
  • reflekterer sammen med dem om deres pædagogiske praksis
  • kan træffe beslutninger i huset og forklare dem på en god måde
  • kan reflektere over og forklare dine valg
  • uddelegerer ansvar til medarbejderne, når det giver mening.


Vi søger en uddannet pædagog, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan du bruger din faglighed i samarbejdet med personalet. Beskriv, hvordan du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation, f.eks. hvis personalet oplever en svær situation med et barn. Beskriv også gerne, hvordan du tænker medinddragelse af medarbejdergruppen i dine beslutningsprocesser.

Som daglig leder forventer vi, at du
  • har en lederuddannelse og har erfaring fra dagtilbud
  • har lyst til at indgå i et velfungerende ledelsesteam, hvor vi løser udfordringer i fællesskab. Vi tager udgangspunkt i de overordnede mål og værdier for børneområdet og ser sammen på de muligheder og udfordringer, der ligger i udviklingen af vores ledelses- og organisationsstruktur.
  • kan bevare ro og overblik i usikkerhed og turbulens
  • kan håndtere stor kompleksitet og har strategisk overblik og kan zoome ind på detaljen, når det er nødvendigt
  • kan sætte processer i gang og følge dem til dørs
  • er bindeled mellem det øvrige personale og områdeleder
  • er loyal i din praktiske udmøntning af politiske og forvaltningsmæssige beslutninger
  • kan håndtere udfordringer på en konstruktiv og anerkendende måde
  • kan skabe læring, trivsel og udvikling for børn, herunder børn med særlige behov
  • kan samarbejde med forældre, forældreudvalg og eksterne samarbejdspartnere
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Derudover indgår du i samarbejdet om den inklusionsfremmende indsats. Hinnerup syd/vest-området har fire ressourcepædagoger, som refererer til områdelederen. I hverdagen er det den daglige leder, som er ansvarlig for, sammen med ressourcepædagogerne, medarbejdere og forældre, at alle børn føler sig som en aktiv medskaber af fællesskaber.

Dine opgaver og ansvarsområder
Som daglig leder skal du i samarbejde med områdelederen varetage den daglige ledelse af enhederne. Du har den direkte personaleledelse af medarbejderne i enheden, og din opgave er at skabe resultater igennem dine medarbejdere. Du indgår i børnetimerne på lige vilkår med andre medarbejdere, og til dine administrative opgaver hører eksempelvis mødeplan, administration af fravær, lederteammøder, netværksmøder med PPR, forældresamtaler og personalemøder.

Vi tilbyder
  • en travl og afvekslende arbejdsplads med engagerede medarbejdere
  • et samarbejde i lederteamet, som har høj faglighed og forskellige kompetencer
  • gode muligheder for at præge udviklingen i området
  • faglige udfordringer i et spændende job med mange facetter og berøringsflader
  • dygtige og engagerede medarbejdere
  • en organisation, som er lydhør og åben over for nye ideer
  • mulighed for personlig og ledelsesmæssig udvikling.


Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en uddybende snak om stillingen. Har du spørgsmål, kan du kontakte områdeleder Annette Green Kjærgaard på 24 98 15 08 eller på [email protected]

Vi forventer, at du motiverer din ansøgning og beskriver, hvad du især vil have fokus på i ledelsen af Engen, eksempelvis pædagogisk retning, ledelsesmæssige værdier, forældresamarbejde, eller spændende tiltag og ideer, som netop du kan bidrage med til vores område.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Aflønningen sker ifølge gældende overenskomst og forhåndsaftale med BUPL.

Samtaler
Vi forventer at afholde første samtale 18. november 2025. Anden samtale er planlagt til 28. november 2025. Mellem første og anden samtale udarbejdes en personlighedstest med testtilbagemelding.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket i siden. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Ansøgningsfristen er 11. november 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hinnerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hinnerup
  • Mandag den 11. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hinnerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hinnerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hinnerup over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2