Vi søger en dagtilbudsleder til Dagtilbud Søndermark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horsens

Dagtilbud i Horsens Kommune
”Det handler om børnene” er grundlaget for arbejdet på børne- og ungeområdet i Horsens Kommune, og det er godt forankret på dagtilbudsområdet blandt ledere og personale. Derfor søger vi til Søndermark en leder, der har fokus på børnene.
Læs mere om dagtilbudsområdet her.

På dagtilbudsområdet er ledelsesstrukturen således, at en dagtilbudsleder har ansvaret for dagtilbud i en eller flere lokaliteter og for dagplejerne i området. Det er generelt gældende i Horsens Kommune, at den pædagogiske udvikling er en central del af dagtilbudslederens opgave. Lederne på dagtilbudsområdet er organiseret i en ledergruppe med andre dagtilbudsledere, hvor vi hjælpes ad. I den gruppe er er et stærkt netværk og fælles tværgående opgaveløsning.

Dagtilbud Søndermark
Dagtilbuddet i Horsens Midtby, hvor det deler lokalitet med Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej. Søndermark er et stort og velfungerende dagtilbud i en god udvikling. Dagtilbuddet er kendetegnet ved et fagligt stærkt personale, hvor stort set alle har pædagogisk uddannelse. Personalet fremhæver, at der er et godt kollegaskab, og at stedet har gennemgået en meget positiv udvikling over de seneste år. Der er en engageret forældrebestyrelse. De fremhæver, at der er en god dialog med ledelsen i dagtilbuddet, og at de bliver inddraget på en god måde i dagtilbuddets drift og udvikling.

Dagtilbuddet ligger i et område med mange 2-sprogede børn og dermed er der også en stor andel i dagtilbuddet. Det betyder, at der i dagtilbuddet er et stort fokus på sprog og arbejdet med det multikulturelle i dagligdagen. Der er et stærkt og vigtigt samarbejde med Horsens Byskole i forhold til pædagogikken og overgangen imellem dagtilbud og skole. I den sammenhæng har dagtilbud og skole gennemført pædagogisk uddannelse inden for Low Arousal, og anvender metoderne som et fælles grundlag i pædagogikken.

I dagtilbuddet er der fire teams med i alt ca. 60 medarbejdere, som er relativt selvkørende. Hvert team har ansvaret for flere grupper. Dagtilbuddet består af 5 vuggestuegrupper med ca. 60 børn i alt og 6 børnehavegrupper med ca. 125 børn. Ud over dette er 8 dagplejere også tilknyttet dagtilbuddet og refererer til dagtilbudslederen.
Der i dag ud over dagtilbudslederen to assisterende ledere samt en administrativ medarbejder i dagtilbuddet.

Forventninger til lederen
Lederens opgaver
Den nye leder skal sammen med den øvrige ledelse af dagtilbuddet sikre, at Horsens Kommunes vision og målsætninger på området indfries. Dette gøres ved at sætte retning, prioritere indsatser og fokusere på at have en motiveret og fagligt stærk medarbejderstab med fokus på pædagogisk udvikling i forhold til alle børns trivsel, udvikling og læring.

Den gode udvikling i Søndermark skal videreføres. Det betyder, at følgende er særligt vigtigt at fokusere på for den nye leder:
  • Den seneste tid har Coronasituationen påvirket arbejdet og indsatserne meget. Det betyder, at samarbejdet med skolen skal genaktiveres og fortsat udvikles i forhold til det pædagogiske samarbejde og overgangen imellem dagtilbud og skole. På samme måde skal den gode udvikling omkring integration af dagplejerne i dagtilbuddet genstartes og fortsat udvikles.
  • Arbejdet med sprogudvikling og forankringen af Low Arousal i det daglige pædagogiske arbejde.
  • Den synlige pædagogiske ledelse i huset, hvor der er et tæt samspil imellem lederne og personalet omkring den faglige udvikling. Gerne igennem aktionslæringsforløb som allerede er i gang.
  • Samarbejdet og den gode kommunikation med forældrebestyrelsen, så den gode udvikling fortsætter.
  • Fokus på handleplaner og sager i forhold til børne med særlige behov.

Som det fremgår er en stor del af opgaven for den nye leder at videreføre det gode arbejde, men naturligvis også tilføre udvikling hvor det er relevant.

Faglighed og erfaring
I forhold til stillingen vil der blive lagt vægt på følgende faglige kvalifikationer og erfaring:
  • Uddannelse og erfaring med den pædagogiske opgave på 0 – 6 års-området er et krav, herunder er særligt viden og erfaring med, hvordan små børn lærer og rollen som ”lead learner” centralt.
  • Der er tale om en stor ledelsesopgave. Dels i forhold til dagtilbuddet størrelse, men også den opgave der ligger i at lede et dagtilbud, hvor den flerkulturelle opgave er stor. Derfor forventes nogen ledelsesmæssig erfaring fra en stilling på lignende niveau samt relevant ledelsesmæssig efteruddannelse.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at den kommende leder har erfaring fra dagtilbud, hvor der er en stor andel af 2-sprogede børn.
  • God forståelse for ledelsesopgaven i et politisk system, så det lykkes at omsætte de centrale ønsker og krav til en god og sammenhængende hverdag i dagtilbuddet.
  • Fagligt stærk på det kommunikative områder, så det lykkes at holde et højt informationsniveau til medarbejdere og den mangfoldige forældregruppe.
  • Evnen til at styre den økonomiske og administrative side af et dagtilbud er en selvfølge i stillingen.

Personlige kompetencer
Der vil desuden blive lagt vægt på følgende personlige kompetencer:
  • Personligt skal du være optaget af, hvordan små børn lærer og udvikler sig, ligesom du har indsigt i og forståelse for, hvad der er på spil for børn og voksne i hverdagen.
  • Du skal være en god personaleleder med fokus på en motiverende, delegerende og anerkendende lederstil. Du skal give frihed til at medarbejdere og teams kan udfolde deres faglighed og samtidig turde forstyrre med gode spørgsmål, så udviklingen fortsætter.
  • Du skal være stærk til at implementere de tiltag, der er godt i gang. Så evnen til at planlægge processer, gennemføre dem, følge op og evaluere vil blive vægtet højt.
  • Du skal være synlig i dagligdagen og med en rolig og sikker lederstil kan vise vejen for medarbejderne og medvirke til at skabe et godt tilbud, hvor mangfoldigheden rummes og håndteres.

Fakta om stillingen
Titel: Dagtilbudsleder.

Ansættelsesvilkår: Fuld tid og løn efter overenskomst på området.

Organisatorisk placering: Dagtilbudslederen refererer til Dagtilbudschefen i Horsens Kommune.

Proces
Ansøgning via Horsens Kommunes hjemmeside under ledige stillinger. Ansøgningsfristen er den 9. august 2021.

Der afholdes indledende samtaler den 16. august (eftermiddag). Anden samtalerunde gennemføres den 24. august (eftermiddag), og der er forventet ansættelse pr. 1. oktober 2021.

Ansøgere, der inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemgå et testforløb, og vil mellem de to samtaler skulle mødes med konsulentfirmaet Mindbiz for tilbagemelding på en personprofil.

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Dagtilbudschef Anne Bust på tlf.: 2174 0265 eller mail: [email protected]
Konsulentvirksomheden Mindbiz medvirker i ansættelsesprocessen, og spørgsmål vedr. processen kan rettes til Poul Kristian Mouritsen, Mindbiz, på tlf.: 2339 7115 eller mail [email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Horsens
  • Mandag den 09. august 2021

Lignende jobs

  • Head of Global Commercial Development

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 7130 Juelsminde
    • Afdelingsleder
    • Juelsminde
    Få mere info
  • Lead Senior Project Manager

    Ready to lead complex offshore wind projects? Join [xxxxx] as a Lead Senior Project Manager, where you'll oversee a program of exciting sub-projects, guiding teams and stakeholders to deliver inno..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Head of Cloud and Platform Engineering

    Do you want to lead and inspire our talented team, which designs and delivers the foundation that powers innovation? Do you want to manage a Kubernetes platform to craft a high-level of developer e..
    • Afdelingsleder
    • Skanderborg
    Få mere info
  • Senior Manager - Tower Steel

    Will you enjoy having a high-profiled position with a broad strategic exposure within [xxxxx]? We are looking for a Senior Manager, Tower Steel who will lead the Tower Steel procurement team. .
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Horsens over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4