afdelingsleder Genoptræning - genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet


Ny afdelingsleder til Forebyggelse og Genoptræning! Har du et stærkt ledergen, sundhedsfaglige kompetencer og kan du skabe kultur, faglig kvalitet og tværfaglig udvikling, så er denne stilling måske noget for dig!

Om stillingen:

Til en nyoprettet stilling søger vi en terapeutfaglig leder, der sætter dialog og tværfagligt samarbejde højt og som har lyst til at gå forrest i den faglige udvikling i tæt følgeskab med medarbejdere, ledelseskolleger og samarbejdspartnere.

Vi søger en terapeutfaglig leder, med en uddannelse som fysio- eller ergoterapeut i baggagen, til vores Genoptræningsteam. Teamet varetager træningsopgaver efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens § 83a og 86 med et rehabiliterende sigte og fokus på at borgerne opnår bedst mulige funktionsniveau. Du skal være leder for 22 ergo- og fysioterapeuter fordelt på vores to geografiske enheder; Sundheds- og Akuthuset i Kalundborg, og Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng. Som leder for Genoptræningsteamet vil du få en stor aktie i at sikre udviklingen af det tværfaglige samarbejde på vores Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng, og du vil primært skulle møde ind her, men også ugentligt have dage i Kalundborg.

Samlet som afdeling er vi i gang med en organisationsændring, hvor kommunens døgnrehabiliteringspladser lægges ind under Forebyggelse og Genoptræning. Organisationsændringen kalder på en ny afdelingsleder, der vil få ansvar for den terapeutfaglige indsats, og som i et tæt samarbejde med den nuværende plejefaglige afdelingsleder skal være med til at sikre et godt og systematisk tværfagligt samarbejde, en fælles faglig kvalitetsudvikling og en rehabiliterende tilgang. Stillingen er ny, men du kommer ind i en velfungerende afdeling, hvor du vil blive en del af et fælles lederteam for Forebyggelse og Genoptræning med 3 afdelingsledere og jeres fælles chef. Her vil du opleve, at være en del af et lederteam, hvor der kan findes masser af sparring og opbakning, men hvor du også får frihed til at sætte dit personlige ledelsesrum og udvikle dit personlige lederskab. I lederteamet arbejder I sammen om udvikling og opgavevaretagelsen.

Som afdelingsleder skal du i tæt samarbejde med medarbejderne være med til at sikre en fortsat stabil drift. Samtidig får du en vigtig rolle i at bidrage til nytænkning og understøtte udviklingen af de faglige indsatser. Du vil være i tæt kontakt med samarbejdspartnere omkring fælles opgaver. Du får endvidere ansvar for personaleledelse og medansvar for økonomi. Du vil møde en engageret medarbejderflok, der gerne bidrager med input til beslutninger, men som har respekt for de beslutninger og handlinger du træffer som leder.

Din profil


Som afdelingsleder for Genoptræningsteamet skal du med ambitioner for den faglige kvalitet og en inddragende ledelsesstil understøtte den faglige udvikling af områderne. Dette ud fra en helhedsorienteret tilgang til arbejdsgange, tværgående samarbejde og digitalisering.

Vi søger en leder med:

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse – gerne med baggrund som fysio- eller ergoterapeut
  • Et skarpt blik for medarbejdernes motivation og teamsamarbejde
  • Kunne balancere mellem forankring og fornyelse på et område med en sikker drift, men i konstant udvikling
  • En udviklingsorienteret tilgang, med et godt blik for tværfagligt samarbejde
  • Lyst til at påvirke en ny organisering
  • Handlekraft - samtidig med en lyttende og anerkendende tilgang
  • En lederuddannelse eller lyst til at tage en
  • Gode relationelle kompetencer
  • Gode formidlingsevner
  • En tillidsfuld tilgang og medansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Interesse for udvikling af digitale træningsløsninger

Derfor skal du vælge os


Du kan blive en del af et stærkt ledelsesteam, hvor du ikke bare kommer ind og er med, men har mulighed for i den nye organisering, at være med til at påvirke kulturen, samarbejdet og udbyttet.

Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor vi ser det som en naturlig del af vores ledelsesgerning at inddrage medarbejdernes viden, skabe arbejdsglæde og spille hinanden gode. Vi deler viden og rækker ud og finder løsninger. Du vil opleve et stort engagement i dagligdagen.

I en fin balancegang, går vi gerne forrest i nye spor, som du kan få stor indflydelse på, men vi lader os også gerne inspirere af andre, så vi kan drage nytte af samarbejde med andre og deres erfaringer. Vi ønsker et øget fokus på datadreven ledelse og udvikling af digitale tilbud.

Der er mulighed for at opnå et selvstændigt og alsidigt arbejde i Forebyggelses og Genoptræningsenheden, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig som leder, får indflydelse og fleksibilitet.

Det er vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os at være i godt humør, og at omgangstonen på arbejdspladsen er uformel, glad og positiv. Vi har et godt arbejdsmiljø og let til smil.

En del af noget større

I Kalundborg kommune arbejder vi ud fra diverse strategier og politiker, hvor de væsentligste for Forebyggelse og Genoptræning er vores Sundhedspolitik og Strategien for Det Nære Sundhedsvæsen, som du vil kunne finde på Kalundborg kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk.

Vi har også et ledelses- og styringsgrundlag, der skal understøtte, at vi i endnu højere grad har fokus på kerneopgaven, kernevelfærden, innovation og samskabelse med relevante interessenter.

Grundlaget er blevet til i et samarbejde mellem Direktionen og kommunens ledere, der via dialog og kvalificering har udarbejdet og formuleret vores pejlemærker for ledelse og styring. En ”klassisk” Kalundborg-tilgang, hvor der er stor tiltro til, at vi når mere i fællesskab end med direktiver ovenfra.

Hovedoverskrifterne er:

  • Vi optimerer samarbejde og processer
  • Vi skaber velfærd sammen med andre
  • Vi holder styr på driften
  • Vi styrker ressourcer hos os selv og andre


Læs mere om ledelses- og styringsgrundlaget her: Ledelses- og styringsgrundlag

Løn og ansættelsesvilkår


37-timers stilling, med ansættelse fra 1. august 2024.

Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere


Du er velkommen til at kontakte Chef for Forebyggelse og Genoptræning, Merete Mørch, tlf. 21 38 65 74 eller på e-mail: [email protected] for et uforpligtende besøg eller blot en snak, inden du sender din ansøgning.

Ansøgning


Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 2. juni 2024.

Ansættelsessamtaler:

  1. samtale 10 juni 2024
  2. samtale 17. juni 2024

Kandidater til 2. samtale skal lave en kompetenceprofil og tilbagemelding vil tage ca. 1,5 time og foregå den 13. juni 2024.

Ansøgere forventes at tiltræde 1. august 2024

Om os


I Kalundborg kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kalundborg

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Roskilde

    Vil du være en afgørende del af vores team og tage dit lederskab til nye højder? Har du et hjerte, der banker for at skabe et godt arbejdsmiljø og udvikling af medarbejdere? Så læs videre her, og g..
    • Afdelingsleder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Roskilde

    Målrettet, ansvarsfuld og energisk souschef søges til Danmarks største lavprisbyggemarkedBanker dit hjerte for udvikling, ansvar og et højt tempo? Har du flair for detail og ledelse? Så er det .
    • Afdelingsleder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Kalundborg

    Om jobbet Vi søger en ny afdelingsleder med passion for forandringsledelse til Det Sociale Voksenområde, Center 1, bostedet Sofievej i [xxxxx] Det Sociale Voksenområde Center 1 .
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Kalundborg

    Er du en erfaren leder gerne med baggrund inden for byggeriet eller relaterede brancher? Har du evnen til at lede et team af dedikerede fagfolk? Så er du måske den afdelingschef, vi søger til at st..
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
5. juli 2024 7
4. juli 2024 8
3. juli 2024 8
2. juli 2024 8
1. juli 2024 9
30. juni 2024 8
29. juni 2024 8
28. juni 2024 8
27. juni 2024 7
26. juni 2024 7
25. juni 2024 8
24. juni 2024 8
23. juni 2024 8
22. juni 2024 8
21. juni 2024 8
20. juni 2024 6
19. juni 2024 6
18. juni 2024 6
17. juni 2024 6
16. juni 2024 6
15. juni 2024 6
14. juni 2024 6
13. juni 2024 6
12. juni 2024 6
11. juni 2024 7
10. juni 2024 8
9. juni 2024 8
8. juni 2024 8
7. juni 2024 8
6. juni 2024 6
5. juni 2024 6