Blågård Skole søger udviklingsorienteret souschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Vil du være med til at give eleverne på Blågård Skole et fagligt, socialt og personligt løft, der rykker? På Blågård Skole satser vi stort på elevernes læring, og som vores nye leder er du en vigtig aktør i at skabe den faglige forandring.

På Blågård Skole er vi på faglig handleplan, hvilket betyder, at vi har fuld fokus på, hvordan vi kan udfordre os selv og vores praksis, så vi i fællesskab kan løfte alle elevers faglighed gennem en systematisk og inkluderende pædagogisk, didaktisk og fagfaglig praksis.

Det er en stor udviklingsopgave. Som vores nye leder synes du derfor, at det er motiverende og spændende at gå forrest og være med til at drive og implementere en stor udviklingsproces. Vi søger dig, der ønsker at gøre en forskel og har lyst til at udfolde din faglighed – og vi kan tilbyde dig rammerne her på Blågård Skole.

Du vil blive en del af et forholdsvist nyt ledelsesteam, der ser på skolen med nye pædagogiske og faglige øjne. Derfor har vi brug for dig, der er pædagogisk velfunderet og driftsorienteret – dig som med professionel dømmekraft kan lede ud fra et systemisk, narrativt børnesyn, så vi altid har fokus på, hvad der er bedst for børnene.

På Blågård Skole er vi dybt engagerede i spændende tiltag, der skal udvikle os selv og eleverne
Det betyder også, at du aldrig vil opleve en kedelig dag hos os. Vi har gang i mange spændende tiltag, som alle har samme mål – at tage vare på børnenes faglige, sociale og personlige læring og trivsel.

Vores ledelsesteam er i fuld gang med et større fælles kompetenceforløb, så du skal have lyst til at deltage og udvikle din ledelsestænkning i et tæt og forpligtende samarbejde, hvor vi analyserer og anvender data til at supplere de ledelsesmæssige prioriteringer og beslutninger.

Vi har brug for dig, der:

  • gennemfører processer på en inddragende måde så alle oplever indflydelse og ejerskab
  • har stærke implementeringsevner og kan nytænke gennem solid drift
  • har fokus på, at tiltag både skal have en umiddelbar effekt og kapacitetsopbygge organisationen
  • har viden om og erfaring fra specialpædagogiske tilbud og børn i udsatte positioner
  • har stor ledelsesmæssig erfaring med personaleledelse og kulturskabelse

Vores ønsker til dig
Vi søger en souschef der, i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, kan understøtte den pædagogiske, didaktiske og fagfaglige udvikling på tværs af hele skolen. Souschefen er afdelingsleder for mellemtrinnet, men opgaven spænder bredt:

  • Strategisk parløb med skolelederen
  • Planlægning og implementering af indsatser sammen med de to øvrige afdelingsledere
  • Personaleledelse med fokus på professionelle læringsfællesskaber
  • Udvikling og opbygning af ressourcecenter og pædagogisk læringscenter
  • Tydelig kommunikationsprofil internt og eksternt

Det er en forudsætning, at du er læreruddannet og har ledererfaring, da opgaven kalder på, at du står stærkt i din ledelsesfaglighed. Det er en klar fordel, hvis du har en lederuddannelse og kan bidrage med erfaringer fra organisatoriske udviklingsopgaver.

I den daglige opgaveløsning er det vigtigt, at du har erfaring med relationel og empatisk kommunikation i forhold til elever, forældre, medarbejdere og skolebestyrelse. Du skal arbejde systematisk og organiseret, kunne prioritere din tid og håndtere mange bolde i luften på samme tid.

Vi arbejder i ledelsen som et forpligtende team og anvender vores forskellighed som en styrke. Opgaverne er mange, og det er vigtigt, at du kan løbe med en opgave selvstændigt ud fra vores fælles drøftelser og prioriteringer.

Om os på Blågård Skole
Vi er en skole i rivende udvikling, og med vores placering på Indre Nørrebro har vi både pulserende byliv og udsigt til grønne oaser. Vores elever afspejler København i al sin herlige mangfoldighed – dog har vores udskoling lidt flere børn i udsatte positioner end resten af skolen.

Vi rummer flere skoletilbud under et tag: en almen folkeskoleafdeling og en læseklasserække med kompetencecenter. Vi har meget mere at fortælle om de spændende stillinger og vores skønne skole, så kontakt os gerne, så uddyber vi.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Kamma Cignitti på 2977 5363 for nærmere information – send en sms og bliv ringet op. Vi vil desuden opfordre dig til at aftale et besøg på skolen, hvor vi kan vise dig rundt og fortælle dig mere om skolen og den ledelsesfaglige opgave.

I Københavns Kommune lægger vi stor vægt på faglig ledelse, der fremmer elevernes progression, og vi har en skoleledelsesprofil og indsatser, der understøtter dette. De politiske forventninger til skolens præstationer er ligeledes udtrykt i Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2019-2021: Vores børn – fælles ansvar.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. Ansættelse er 37 timer om ugen med start den 1. juni 2021.

Udover din ansøgning skal du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest søndag den 18. april 2021
Vi forventer at afholde første samtale den 22. april, hvor du får udleveret en case og forbereder dig umiddelbart inden. Anden samtale bliver afholdt den 27. april, hvor casen udleveres og kan forberedes på forhånd.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e6dd3d91)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København N
  • Søndag den 18. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København N over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. december 2024 4
25. december 2024 4
24. december 2024 3
23. december 2024 4
22. december 2024 3
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 4
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2