Teamledere til Center for Børn og Unges Sundhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Center for Børn og Unges Sundhed har de seneste år været under rivende udvikling. Hvis du lyst til at arbejde med ledelse, har et højt fagligt niveau og erfaring i arbejdet med at bedre børn og unges sundhed og trivsel, så er du måske en af vores to nye teamledere.

Om stillingen
Som teamleder i Center for Børn og Unges Sundhed, bliver du en del af et ledelsesteam bestående af centerchef og en teamlederkollega. Du får dit eget medarbejderteam, som du vil være ansvarlig for. De tværgående ledelsesopgaver i centret vil blive delt mellem dig, din teamlederkollega og centerchef.

Organiseringen i centret vil bestå i to teams med hver en teamleder. Det ene team skal drive centrets ungeindsatser og det andet team de familiebaserede indsatser. Du skal være indstillet på, at der løbende kan forekomme ændringer i organiseringen i takt med at centret udvikles.

Din primære opgave bliver at understøtte en daglig drift via en motiverende, engagerende og empatisk ledelsesstil. Faglig sparring, dialog og nærvær er i højsædet. Vi lægger vægt på at have en synlig ledelse og derfor vil praksisnær sparring og støtte i hverdagen være en integreret del af din ledelsesopgave. Vi prioriterer at små og store opgaver og udfordringer bliver løst hurtigt og effektivt.

Du får et stort råderum med plads til at forbedre, udvikle og optimere den daglige drift. Du skal være med til at skabe rammer, der involverer medarbejderne i en løbende udvikling af centres indsatser og arbejdsgange. I denne sammenhæng er det børnenes, de unges og forældrenes ønsker og behov der skal være styrende for udvikling og tilpasningen.

Som teamleder i Center for Børn og Unges Sundhed vil du have mange forskellige typer af administrative opgaver i relation til fx personaleledelse, praktiske styrings- og planlægningsopgaver, dokumentation mv.

Vi tilbyder

  • Et center med kompetente og engagerede medarbejdere
  • Et center med høj faglighed, tillid og åbenhed
  • Et inspirerende og ambitiøst arbejdsmiljø
  • Indflydelse på udvikling af egne arbejdsopgaver
  • Indflydelse på udvikling og implementering af centrets indsatser
  • Gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for ledelse

Centret er placeret i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Vi arbejder seriøst med ledelse, som tager udgangspunkt i forvaltningens fælles ledelsesgrundlag med tillid i centrum og værdier som fx synlighed, nysgerrighed og ordentlighed. Med ledelsesgrundlaget som fundament sigter vi i fællesskab med medarbejderne efter at nå forvaltningens fælles mission og vision.

Om Center for børn og Unges Sundhed
I centret er der ansat 28 medarbejdere, som arbejder med forskellige former for indsatser til børn og unge. Det tværfaglige team består af sundhedsplejersker, sygeplejersker, en børnelæge, psykologer, kost- og motionsvejledere, sundhedskonsulent samt en centerchef. Samarbejde og tværfaglighed er nøgleord for arbejdsmetoden, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til – og evner – at lede processer på tværs af fagligheder og i respekt for forskellige faglige ståsteder.

Vi er en organisation, hvor vi har en kultur der inddrager medarbejderne i både udvikling og drift og anser dette som ofte at være samme side af én sag.

I centret arbejdes der på at udvikle en endnu mere databaseret ledelse og fremover vil dette fylde mere i den daglige drift og udvikling. Du skal derfor have lyst at arbejde med dette område.

Du kan læse mere om centrets tilbud på www.centerforbornogungessundhed.kk.dk

Om dig

Vi forestiller os, at du

  • har en sundheds- eller samfundsfaglig grunduddannelse kombineret med erfaring fra det sundhedsfaglige område
  • har minimum fem års erfaring i arbejdet med børn og unge
  • har erfaring med opgaver i relation til personale- og driftsledelse
  • har engagement og empati
  • har gode samarbejdsevner og er åben, tillidsfuld og dialogorienteret
  • er målrettet, systematisk og kan skabe resultater
  • er ambitiøs både på egne og organisationens vegne

Det vægter positivt, hvis du har erfaring fra Københavns Kommune og du skal have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, som er i konstant udvikling og hvor forandringer er en naturlig del af din hverdag.

Du skal være indstillet på at give en hånd med i driften, hvorfor det klart er en fordel, hvis du allerede har erfaring med de indsatser, der tilbydes, eller noget der ligner.

En del af arbejdet med at sikre den daglige drift, består i fokus på overholdelse af mål og derved prioritering af opgaver. Du skal derfor have lyst til at arbejde målrettet på at få eksekveret og dette i en ånd hvor fx en skarp målstyring og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Lene Michaelsen på 8020 5243.

Stillingerne ønskes besat den 1. december eller hurtigst muligt.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 26. september
Samtalerne bliver afholdt i uge 40.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København NV
  • Torsdag den 26. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København NV over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1