Helhedsorienteret og visionær enhedschef til byggeprojekter på Danmarks mest attraktive...
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København V
I Center for Restaurering og Projekter restaurerer og udvikler vi Danmarks kulturejendomme i en stærk kombination af fagligheder inden for byggeri og kulturbevaring.
Vi søger en professionel og visionær chef til projektering, byggeri og jura.
Om jobbet
Center for Restaurering og Projekter er fagligt ambitiøs i arbejdet med at vedligeholde og genoprette Kulturministeriets slotte og kulturejendomme. Centret har som bygherre ansvaret for projektledelsen af store og komplicerede restaureringsopgaver, enkelte nybyggerier og større og mindre teknikprojekter, hvorfor den ledelsesmæssige kompetence indenfor disse områder skal være på absolut højeste niveau.
Centeret varetager blandt andet bygherrerollen på prestigiøse byggerier som for eksempel Himmelhaven ved Ordrupgaardsamlingen, restaurering af Kongefløjen på Nyborg Slot og det kommende fællesmagasin i Vinge.
Center for Restaurering og Projekter udgøres af i alt 29 medarbejdere, hovedsagligt arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Du vil blive chef for i alt ca. 15 medarbejdere som blandt andet er et team af projektledere, et team af projekterende medarbejdere og to entreprisejurister.
Som en af to chefer i Center for Restaurering og Projekter arbejder du tæt sammen med enhedschefen for Restaurering som også er styrelsens fagchef på området. Vi har et unikt fagligt fælleskab af arkitekter, ingeniører og fagspecialister, der alle har en forkærlighed for den særlige portefølje af kulturejendomme, slotte og haver, som Slots- og Kulturstyrelsen driver og vedligeholder. Godt kollegaskab i form af hjælpsomhed, sparring, godt humør og god stemning er kendetegnende for centret.
Du vil have tæt samarbejde med de øvrige enheder på ejendomsområdet inden for blandt andet teknik og bygningsdrift, ligesom du er tæt på Kulturministeriets institutioner og departement.
Om dig
Du kan se dig selv i ovenstående opgaver og ansvarsområder. Du har ledelseserfaring og har haft tilsvarende eller lignende job, og har relevant erfaring som for eksempel bygherrerådgiver eller rådgiver/konsulent. Som enhedschef får du ansvar for at sikre, at byggeprojekter ledes professionelt og sikkert gennem ofte komplekse forløb med mange interessenter, og for de af styrelsens processer som skal føre dertil. Det er vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer, at du har relevante kompetencer og gennemslagskraft. Har du erfaring fra eller kendskab til offentlig forvaltning er det en fordel.
Løbende effektivisering er et vilkår, som styrelsen må agere aktivt i forhold til og derfor skal du være god til at styre og prioritere opgaver, ligesom en solid økonomi- og budgetforståelse er en forudsætning for at lykkes i jobbet.
Du kan lide at forbedre og udvikle byggeprocesser og bygherrerollen, og du spiller en aktiv rolle, når der skal samarbejdes internt såvel som eksternt. Du bidrager dermed til at kvalitet, tidsplaner og økonomi overholdes.
Vi vægter personligt engagement og faglighed, udvikling af såvel organisation
som medarbejdere højt, og det er vigtigt at du bidrager til at opretholde og
styrke disse kvaliteter i din ledelse.
Du har en tillidsfuld, resultatorienteret og dialogbaseret ledelsesstil, hvilket
understreges af din evne til at skabe tillid og tryghed.
Vi forestiller os, at du er arkitekt, ingeniør eller har tilsvarende kompetencer. Det er en forudsætning, at du har solid erfaring fra byggebranchen.
Herudover kan du se dig selv i følgende punkter:
- Du er hjemmevant i alle byggeriets processer og regelsæt ligesom en grundlæggende udbudsindsigt er afgørende.
- Du har fokus på systemunderstøttelse og har lyst til at udvikle og forbedre både processer og systemer
- Du har en veludviklet forretningsforståelse og er resultatorienteret med fokus på optimale løsninger for alle parter.
- Du er engageret, kan engagere andre og er god til at skabe overblik.
Læs mere om styrelsen, projekter og ejendomme på www.slks.dk
Stillingen refererer til vicedirektør Gerti Axelsen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen vil blive besat på åremål og på vilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i løngruppe 1. Forventet tiltrædelse 1. august 2020 eller snarest derefter.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.
Information og ansøgning
Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jesper Hermansen på tlf. 40 38 60 85 / [email protected] eller vicedirektør Gerti Axelsen på tlf. 21 84 25 35/[email protected]
Ansøgning sendes via Slots- og Kulturstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 1. maj 2020. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.
På grund af situationen vedr. COVID-19 tilrettelægges ansættelsesproceduren nærmere når arbejdet genoptages på normale vilkår.
Der kan blive tale om test i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i København V.
Jobbet er oprettet på vores service den 24.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Afdelingsleder
- København V
- Fredag den 01. maj 2020
Lignende jobs
-
Fagleder til afvanding på vej- og jernbaneprojekte...
- Afdelingsleder
- København S
-
Crew Welfare and Wellbeing Manager
Opportunity About usMaersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation we are redefining the boundarie..- Afdelingsleder
- København K
-
Seniorprojektleder til Spildevand Plan [xxxxx]
Bindeled mellem projektchefer og projektledere på regn -og spildevandsprojekter Som vores kommende kollega skal du være med til at omsætte projektstrategier til konkrete projekter. I den forbind..- Afdelingsleder
- København S
-
Teamleder til kryds- og omlægninger i [xxxxx]
[xxxxx] hjælper omverdenen med at beskytte vores forsyninger, når byerne forandres og fortættes. [xxxxx] har et stort net af forsyningsinfrastruktur i hovedstadsområdet, som er afgørende for at vi .- Afdelingsleder
- København S
Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V
Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København V over tid
Dato | Alle jobs som afdelingsleder |
---|---|
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 1 |
29. november 2024 | 1 |
28. november 2024 | 1 |
27. november 2024 | 1 |
26. november 2024 | 1 |
25. november 2024 | 1 |