Innovativ kontorchef med ansvar for kvalitetssikring og test

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Har du lyst til at sætte retningen for og varetage den overordnede styring af test-opgaver i Implementeringscenter for ejendomsvurderinger. Kan du lede og planlægge komplekse End-to-End tests på tværs af systemer samt sikre at testcases, testdata og testmiljøer går hånd-i-hånd? Så er det dig, vi søger som kontorchef for kontoret Udvikling og Kvalitetssikring!

Implementeringscenter for ejendomsvurderinger er et af de største it-udviklingsprogrammer i skatteforvaltningen, som varetager en samfundskritisk opgave: At udvikle det nye ejendomsvurderingssystem, som gør Vurderingsstyrelsen i stand til at sende nye ejendomsvurderinger ud til samtlige boligejere i Danmark. En væsentlig opgave i programmet er blandt andet test og kvalitetssikring af systemet Ejendom og Grund (E&G) og flere delsystemer, hvor både manuel-, automatisk og tværgående End-to-End test er i fokus. Vi søger en engageret og stærk it-orienteret leder til<strong at varetage styringen af programmets testopgaver og den faglige og personalemæssige ledelse af programmets testorganisation. Vi har fokus på, at den kommende chef evner at støtte op om og videreudvikle de faglige og sociale fællesskaber på tværs af udviklingskontorerne i vores afdeling.

Som kontorchef for kontoret Udvikling & Kvalitetssikring bliver dine opgaver primært at:<br
  • Sikre en effektiv testorganisation og varetage ledelsen af hele testforløbet – testplanlægning, testeksekvering og testrapportering
  • Sikre kvaliteten og etablere kvalitetsoverblik af hver enkelt release, som en del af grundlaget for at træffe beslutning og idriftsættelse
  • Optimere kvalitetssikringsprocessen, således at idriftsættelsen kan foretages så hurtigt som muligt efter en funktionalitet er udviklet
  • Samarbejde med udviklingsteams for at etablere god testpraksis under udvikling.
  • Være faglig leder og personaleleder for 1 souschef og ca. 10-15 ambitiøse og dygtige medarbejdere
  • Kravstille til samt lede og koordinere eksterne teststeams i samspil med egne medarbejdere
  • Sikre effektive arbejdsgange i kontoret, herunder løbende ressourceplanlægning, prioritering af medarbejdernes tid mv.

Engageret og inspirerende personaleleder
Afgørende for din succes er, at du er en dygtig, engageret og inspirerende leder. Duer en optimistisk person med et stort drive, som formår at frigøre og udvikle medarbejdernes potentialer.

Du har erfaring med ledelse og er praktisk og teoretisk velfunderet inden for agil udvikling og store tekniske IT-platforme. Det er vigtigt, at du har dybdegående erfaring med testmanagement, testdesign og testautomatisering, samt at du har dokumenteret erfaring fra en organisation, hvor udviklingsopgaven i vid udtrækning er styret af lovgivning og regler. Du skal have interesse i at opbygge forståelse af, og viden om, de forretningsområder i skatteforvaltningen, som vi udvikler nye it-systemer til. Det ligger dig derfor også naturligt at agere i et politisk styret miljø.

Du har erfaring med at arbejde strategisk og operationelt og kan se egen funktion i en større strategisk sammenhæng. I rollen som kontorchef lægger vi vægt på, at du er en holdspiller, som igennem samarbejde med andre ledere, sikrer gode leverancer inden for tid og budget.

UdviklingogKvalitetssikring - din afdeling
Udvikling og Kvalitetssikring er et kontor i underdirektørområdet Udvikling og Drift i fagområdet Vurdering i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som understøtter digitaliseringen af skatteforvaltningen med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov. I kontoret ligger ansvaret for hele testorganisationen og alt hvad det indbefatter.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige kontorer i Udvikling og Drift, men du vil også indgå i et samarbejde med de øvrige kontorchefer i området samt med kontorchefer i underdirektørområdet Proces og Programstyring, som har ansvaret for den forretningsmæssige del af programmet.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket "Søg stillingen" senest den 11. januar 2022.

Spørgsmål besvares gerne af fagdirektør Mette Ring Rossing på telefon 25 38 22 87 eller den tekniske programchef Holger Zobel på telefon 92 62 74 40. Forventet tiltrædelsesdato 1. marts 2022. Vi forventer at holde samtaler løbende, dog ikke i uge 52.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kongens Lyngby
  • Tirsdag den 11. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. november 2024 11
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12
23. november 2024 12
22. november 2024 11
21. november 2024 10
20. november 2024 9
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 7
16. november 2024 8
15. november 2024 9
14. november 2024 7
13. november 2024 6
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 6
8. november 2024 6
7. november 2024 4
6. november 2024 5
5. november 2024 6
4. november 2024 6
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 8
29. oktober 2024 8
28. oktober 2024 8